UDSTILLINGSÅBNING: NIKOLINE LIV ANDERSEN / UTOPIA
16. september – 26. november 2023
Efteråret i Møstings byder på soloudstillingen UTOPIA af den danske billedkunstner og designer, Nikoline Liv Andersen. Udstillingen forener klassiske håndarbejdsteknikker i et univers, hvor menneske og natur vikler sig ind i hinanden. Det dunkle og fortættede blander sig med lyse og lette materialer og frembringer transitioner, der både er smukke og voldsomme, og hvor håb og fortvivlelse mødes.
Med et billedsprog, der favner abstraktion og figuration, samt mytiske væsner, natur og fantasi, præsenterer Nikoline Liv Andersen et univers, der både er genkendeligt, utopisk og dystopisk. Tematisk kredser soloudstillingen UTOPIA om de store eksistentielle spørgsmål; om det at være menneske og om vores relation til naturen.
Gennem anvendelsen af tufting, broderi, strik og hækling har Nikoline Liv Andersen skabt en serie af nye værker, der udforsker transformationen og relationen mellem mennesket og naturen. Transformation kan ofte forstås som noget positivt, men en transformation i naturen er også båret af en nødvendighed for artens overlevelse. Det samme er måske tilfældet med de væsner, der befinder sig i udstillingen.
De tekstile værker, iscenesat i Møstings herskabelige rammer, trækker publikum ind i en verden væk fra storbyens fart. Håndarbejdet er præget af en langsomhed, som inviterer til fordybelse i de universer, det skaber. Dette repræsenterer håndens arbejde og drømmen om en analog verden, hvor der er tid til detaljerne og til at fejle. For én ting er visionen og drømmen - en anden ting er virkeligheden. Nikoline Liv Andersens væsner og univers udspringer af denne stoflighed– alt er taktilt og skabt af hændernes nøjsomme arbejde.
I UTOPIA bliver menneskets samhørighed og konflikt med naturen konkret, og det fungerer som et modspil til hastigheden i det moderne samfund og dets stigende afhængighed af den digitale verden.
Om Nikoline Liv Andersen
Nikoline Liv Andersen (f. 1979) er udannet beklædningsdesigner fra Det Kongelige Akademi i 2006. Hun har i en årrække arbejdet som couture designer for det italienske modehus Fendi under ledelse af Karl Lagerfeld og været designer for Björk på hendes Vulnicura Tour i 2015. Hun har deltaget i en lang række af separat- og gruppeudstillinger nationalt såvel som internationalt herunder bl.a.: Eden, Nikolaj Kunsthal (2021), Dark Matter, Horsens Kunstmuseum (2019), Formens Magi, Kunsten (2021) samt Dronningen af Ingenmandsland, Maison du Danemark, Paris (2015). Derudover har hun, gennem årene, modtaget flere udmærkelser og præmieringer bl.a. fra Ole Haslunds Kunstnerfond og Statens Kunstfond.
Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Kvadrat, Beckett Fonden Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Værksteder for Kunst.
Nøgleord
Kontakter
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset11.4.2024 15:46:58 CEST | Pressemeddelelse
25. april – 29. december 2024 I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.
Niels Pugholm: Endnu en undergang13.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
5. april – 9. juni 2024 I Niels Pugholms soloudstilling i Møstings udfoldes en dramaturgi over undergangsmytens cyklus. Med udgangspunkt i reliefskitser, antikke søjler, klassiske vaser, husets nyklassicistiske stil og egne keramiske eksperimenter bliver udstillingen ’Endnu en undergang’ en slags scenografi, hvor publikum bevæger sig gennem undergangsfortællingens forskellige stadier.
Taryn Simon: Start Again the Lament7.3.2024 08:07:41 CET | Pressemeddelelse
March 17 – November 30, 2024 Cisternerne præsenterer en omfattende lydinstallation af kunstneren Taryn Simon. Udstillingen ‘Start Again the Lament’ udforsker sorgens anatomi, forstået som de komplekse systemer, vi anvender til at håndtere dødens vilkår, samt hvordan vi sørger såvel kollektivt som individuelt.
Christine Clemmesen: Handed to Eyes14.12.2023 15:00:06 CET | Pressemeddelelse
6. januar - 17. marts 2024 På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstner Christine Clemmesen det komplekse forhold mellem fotografi, rum, og materiale. Clemmesen tager ikke fotografier; hun skaber dem på en måde, der udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad fotografiet indebærer.
REKORDÅR I CISTERNERNE /28.11.2023 14:46:12 CET | Pressemeddelelse
Et besøgstal på over 100.000 og endnu en anbefaling i New York Times! Udstillingsåret 2023 markerer sig som Cisternernes mest velbesøgte til dato, hvilket fejres med DJ og fri entré.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum