REKORDÅR I CISTERNERNE /
Et besøgstal på over 100.000 og endnu en anbefaling i New York Times! Udstillingsåret 2023 markerer sig som Cisternernes mest velbesøgte til dato, hvilket fejres med DJ og fri entré.

Siden marts har udstillingen “Weaving the Light” af den internationalt anerkendte kunstner Kimsooja trukket et rekordhøjt antal besøgende til hovedstadens underjordiske kunsthal. Her har publikum i løbet af de sidste 8 måneder kunnet opleve kunstnerens udforskning af lysets farvemønstre i en omfattende installation i de 4320 underjordiske kvadratmeter, der tidligere fungerede som vandreservoir.
Året har også budt på anerkendelse fra store internationale medier som bl.a. Wallpaper Magazine og New York Times, der for tredje gang har fremhævet Cisternerne som et "must-visit" ved et besøg i hovedstaden.
Om det begivenhedsrige år udtaler direktør for Frederiksbergmuseerne, Maria Gadegaard: "Vi er dybt beærede over den overvældende opmærksomhed, som årets udstilling Weaving the Light har modtaget. Anerkendelsen og interessen understreger Cisternernes betydning som en kulturel oase for besøgende fra hele verden."
Borgmester for Frederiksberg Kommune, Michael Vindfeldt, udtaler: “Cisternerne er en kunsthal i verdensklasse. Min store ros går til alle de dedikerede ansatte på Frederiksbergmuseerne, der har muliggjort denne milepæl. På Frederiksberg er vi enormt stolte, og vi glæder os til sæson 2024.”
Udover udstillingen har året også budt på en række eksperimenterende events i Cisternerne, præsenteret i samarbejde med institutioner såsom Art Hub, Art Week Copenhagen, Bloom, Børn i byen, Copenhagen Architecture Festival og Golden Days.
Torsdag den 30. november er det sidste chance for at opleve den populære udstilling Weaving the Light og besøge Cisternerne inden der bliver lukket for vinteren. For at fejre udstillings-året vil der være fri adgang for alle besøgende hele dagen. Fra kl. 18.00-20.00 vil de underjordiske rum genlyde af sydkoreansk K-pop og 80’er klassikere, når kulturjournalist og musikkritiker ved Politiken, Lucia Odoom, dj´er.
For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsansvarlig for Frederiksbergmuseerne, Siw Aldershvile Nielsen, san@frederiksbergmuseerne.dk / 92 15 35 76
Kontakter
www.frederiksbergmuseerne.dk
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
Marina Abramović indtager Cisternerne i 2026 med monumental totalinstallation1.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Cisternerne præsenterer den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede værk Seven Deaths i marts 2026.
Bakkehuset midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp5.9.2025 12:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne lukker Bakkehuset for at sikre medarbejdere, gæster og genstande, mens nye målinger og undersøgelser af indeklimaet gennemføres.
Danish artist commissioned by the Centre Pompidou puts female desire on the agenda in underground performance.14.8.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Miriam Kongstad’s performance piece “BITCH” challenges centuries of shame surrounding female desire and lets it explode in a sensual, raw performance in the middle of a vast parking structure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum