Karrosseritekniker Michael er klar til at give den ”en ordentlig skalle” til EuroSkills
I februar blev 22-årige Michael Bolvig Hansen kåret som Danmarks bedste karrosseritekniker. Om godt en uge gælder det europamesterskaberne i håndværk i Gdansk. – Det er stort, siger Michael fra Tårnby, der glæder sig til at deltage i konkurrencen.

Foto: Industriens Uddannelser
Navn: Michael Bolvig Hansen
Uddannelse: Karrosseritekniker
Skole: College360
Virksomhed: Semler Mobility Amager
Alder: 22 år
Hvordan føles det at skulle deltage i en international konkurrence?
- Det er stort! Det er én gang i livet, man prøver at være hovedpersonen i så stort setup.
Hvordan forbereder du dig til EuroSkills?
- Jeg har nogle træningsophold på skolen men også arbejdsopgaver på værkstedet. Jeg prøver at se på, hvilke arbejdsmetoder jeg kan optimere på og spare tid op.
Hvad glæder du dig mest til ved EuroSkills?
- Det, jeg glæder mig mest til, er hele setuppet. Det er et stort arrangement, og det er vildt at prøve at være en af hovedpersonerne i det.
Hvad siger din arbejdsplads til, at du skal til EM?
- Min arbejdsplads bakker 100 pct. op om, at jeg skal med derned. Jeg kan mærke, at de hepper på mig og står bag mig. Og jeg får også at vide, at det er vildt, at jeg skal med derned.
Hvilke erfaringer fra DM i Skills kan du bruge, når du skal konkurrere til EuroSkills?
- Det er nok tidspresset, man har under opgaverne, når man står i ringen derinde.
Har du lært noget af at konkurrere i dit fag, som du kan bruge hjemme i dagligdagen i virksomheden?
- Ja, det er nok finish på opgaverne. Jeg synes, det bliver lidt pænere, det jeg får lavet i sidste ende, og det går måske også lidt hurtigere.
Hvordan vurderer du dine chancer for at vinde en medalje i Gdansk?
- De er gode, vil jeg mene. Jeg føler mig klar og også klar til at give den en ordentlig skalle dernede.
Nøgleord
Kontakter
Thea WanningKommunikationschef
Tlf:51600075twa@iu.dkBilleder
Links
Industriens Uddannelser
Vi udvikler uddannelser til industrien og dens medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Sofie fra Lee: Jeg elsker, når min kode gør en forskel – til EuroSkills viser jeg det i praksis14.7.2025 11:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Sofie Nørremark Rasmussen er nyuddannet automatiktekniker og elsker, når hun med et par linjer kode kan gøre en kollegas hverdag lidt nemmere. Nu venter en ny og stor udfordring: EuroSkills 2025 i Herning – en oplevelse, der både sætter fagligheden og samarbejdet på prøve.
Noah fra Skæring elsker at konkurrere og at omstille sig. Han er klar til EuroSkills1.7.2025 12:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Noah Borup Thayssen er 21 år og industritekniker. Til september skal han forsvare Danmarks farver til EuroSkills i Herning. Han glæder sig mest til det, de fleste andre frygter: at opleve presset.
Frida fra Fredericia er god til at få idéer. Så god, at hun nu skal til EuroSkills25.6.2025 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Når Frida får en opgave, skriver hun alle idéer ned, også de skøre og mærkelige. ”I starten handler det om at give plads til det hele,” siger hun. Fridas metode er velafprøvet. Til EuroSkills er hendes mål at stole på sine evner.
Ny hæderspris hylder lærlinge i industrien19.6.2025 13:16:24 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri og 3F Industri lancerer nu en helt ny hæderspris, der hylder lærlinge i industrien. Den nye hæderspris skal sætte fokus på nogle af industriens særligt dygtige lærlinge. Den uddeles første gang i maj 2026.
William fra Østerbro blev automatiktekniker på anbefaling fra en ven. Snart dyster han til EuroSkills17.6.2025 12:31:37 CEST | Pressemeddelelse
24-årige William Rasmus Prior arbejdede som kviktestpoder under corona, da en af hans kammerater tippede ham om uddannelsen til automatiktekniker. For William var uddannelsen ukendt, men interessen for faget har siden vokset sig stor, og nu stiller han op til EuroSkills i Herning i kategorien Robotics System Integration sammen med sin holdmakker Frederik. Sammen har de aftalt at gå efter en podieplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum