Vær med til verdens største oprydning i naturen
Den 16. september 2023 inviterer Plastic Change til World Cleanup Day, hvor mennesker i hele verden rydder op i naturen og bekæmper plastikforurening sammen.

Cigaretskodder, slikpapir og låg fra sodavand er bare noget af det affald, man kan finde i den danske natur.
Derfor inviterer miljøorganisationen Plastic Change til World Cleanup Day lørdag den 16. september 2023. Dagen markerer verdens største civile begivenhed, hvor millioner af mennesker på tværs af landegrænser rydder op og samler affald i naturen.
- Med den fælles indsats på World Cleanup Day er det muligt at gøre vores miljø en tjeneste. Selvom vi i Danmark har effektive systemer til at håndtere affald, så ved vi, at mange tons ender i naturen hvert år, siger administrerende direktør i Plastic Change Louise Lerche-Gredal.
Der er allerede planlagt flere lokale oprydninger i Danmark, hvor kollegaer, klassekammerater, venner og familier deltager i den verdensomspændende begivenhed.
En oprydning kan hverken være for lille eller for stor. World Cleanup Day er for alle, der holder af naturen - en pose til affald er det eneste, man behøver for at være med.
Og der er nok at tage fat i! Tidligere opgørelser viser, at der på hver kvadratkilometer i Danmark ligger mellem 120 og 200 stykker plastik.
- Plastik ophober sig og risikerer at ende som mikroplastik i havet, som kemikalier i landbrugsjorden eller i maven på en fugl. Derfor er det så vigtigt, at vi samler det op, siger Louise Lerche-Gredal og tilføjer:
- Oprydningen er også en god anledning til at tale om, hvordan affaldet ender i naturen, og hvordan vi løser problemet. Ikke kun som privatpersoner, men som samfund.
Sådan deltager du i World Cleanup Day
Alle kan deltage i World Cleanup Day - det er bare at tage en pose, eventuelt en gribetang eller gummihandsker og gå på jagt efter affald mellem den 11. og 17. september 2023.
Du kan også deltage i en af de lokale oprydninger, som allerede er planlagt (der kommer løbende flere til). Dem finder du her, hvor du også kan registrere din egen oprydning.
Vi kan også registrere en oprydning for dig, hvis du skriver en mail til: wcd@plasticchange.org
Find mere information på World Cleanup Day Danmark
Information til pressen
Vi kan hjælpe med kontakt til lokale oprydninger samt kontakt til vores talspersoner.
Kontakt presseansvarlig Silvie Ulrikke Østebø på 61931637.
Kontakter
Silvie Ulrikke ØstebøPressemedarbejderPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Klimaorganisationer anmelder plastikgigant for vildledende markedsføring29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaorganisationerne Fossilfri Fremtid og Plastic Change har anmeldt virksomheden INEOS til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum