3 moderniserer hele 4G-netværket

Teleselskabet 3 skruer op for netværksinvesteringerne i 2021 med en ambitiøs plan for året. Samtidig med at selskabet skal opsætte mere end 350 mastepositioner og opgradere sit netværk til 5G, planlægger 3 at tage hul på en omfattende modernisering af 4G-netværket. Det betyder, at 3’s netværksspecialister henover de næsten 18 måneder skal pille alt eksisterende netværksudstyr ned på 3’s knap 2.400 mastepositioner og opsætte nyt. Derudover omlægger 3 frekvenserne, så bl.a. frekvenser, der i dag bruges til 3G, fremover kan bruges til 4G og 5G. Øvelsen kaldes et ’netværks-swap’.
”Vi foretager et netværks-swap for at modernisere og fremtidssikre vores netværk. Danmark var et af de første lande til at få 4G, så vores udstyr er ved at være gammelt. Derfor er det helt forventeligt, at der må en udskiftning til, så vores kunder fortsat kan få glæde af den teknologiske udvikling. Helt konkret kan vores nye udstyr bl.a. understøtte 4G og 5G på de lave bånd som 700 og 900 MHz, og på den måde kan vi udnytte alle vores frekvenser fuldt ud,” forklarer Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3, og fortsætter:
”Vi forventer, at moderniseringen vil fordoble kapaciteten i 4G-netværket. Det vil sikre fortsat gode oplevelser for vores kunder, for selv om 5G er kommet, vil 4G stadig være langt det mest udbredte i flere år fremover.”
Bygger 5G med 4G-frekvenser
Sideløbende med moderniseringen af 4G-netværket vil 3 udrulle sit 5G-netværk. De to planer følger hinanden, så hver enkelt masteposition bliver moderniseret og udbygget med 5G-udstyr i samme omgang.
Rene 5G-netværk, såkaldte ’5G stand alone-netværk’, ligger stadig lidt ude i fremtiden. Indtil da bygger teleoperatører som 3 ’5G non-stand-alone-netværk’, hvor operatørens core-netværk og transportnet kører på 4G, som også understøtter 5G-forbindelsen. Kombinationen af 4G og 5G gør det muligt at lade brugerne af netværket benytte 5G-frekvenser til download, men 4G-frekvenser til upload.
”Vi bygger 5G på et fundament af 4G-frekvenser, fordi det er en fornuftig måde at fordele vores frekvenser på, så længe der stadig er høj aktivitet på 4G og dermed behov for kapacitet. Alternativet ville være at låse frekvenser til 5G, hvilket ville komme langt færre kunder til gode,” forklarer Kim Christensen.
Ifølge 3’s beregninger vil netværksopgraderingerne betyde, at den gennemsnitlige oplevede hastighed i netværket i sommeren 2022 vil være 2-3 gange hurtigere end den nuværende på ca. 40 Mbit/s. Og det er uden at tage højde for effekten af 3,5 GHz-båndet, der er udråbt til det første ’rigtige’ 5G-frekvensbånd, og som teleselskaberne forventer at få adgang til i løbet af 2021.
Fakta om 3’s netværksopgraderinger i 2021
- I 2021 begynder 3 arbejdet med at udskifte radioudstyr og antennesystemer på sine knap 2.400 mastepositioner med det formål at opgradere netværket til 5G og modernisere 4G. Arbejdet forventes at tage 18 måneder og følger udrulningen af 5G.
- 3 planlægger desuden i 2021 at etablere mere end 350 nye mastepositioner.
- 74 % af 3’s netværk forventes at være opgraderet til 5G inden udgangen af året.
- Læs mere om 5G hos 3 her.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 lancerer i samarbejde med Tryg ny forsikring til mobil og tablet26.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går 3, i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg Affinity, i luften med en ny type forsikring, der dækker både mobil- og tablet-enheder. Det nye forsikringstilbud, 3Mobilforsikring, afløser 3Forsikring og dækker mod en bred vifte af uheld – endda også for brugte mobiler og tablets.
3 styrker udlandsdækningen igen: 3LikeHome udvides med Sydafrika og Costa Rica12.5.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 udvider endnu engang deres udlandsdækning og tilføjer Sydafrika og Costa Rica til listen over lande i 3LikeHome. Kunderne har dermed frihed til at bruge mobilen som hjemme i hele 78 lande verden over. Samtidig udvides 3Pro Extra med Ghana og Bangladesh, som derved dækker 100 lande.
Flest anbefalinger i branchen – kunderne peger på OiSTER8.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny, stor brancheundersøgelse foretaget af analysehuset Loyalty Group kåres OiSTER til dét teleselskab i Danmark, som har den højeste NPS-score og dermed de kunder, der er mest tilbøjelige til at anbefale OiSTER til andre. Derudover viser undersøgelsen også, at OiSTERs kunder mener, de får mest for pengene.
3 indgår partnerskab med Arctic Wolf om digitale sikkerhedsløsninger til erhvervskunder24.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedstruslen mod danske virksomheder stiger. Derfor annoncerer 3 og Arctic Wolf, en global leder indenfor digitale sikkerhedsløsninger, i dag et nyt partnerskab, som tilbyder 3’s erhvervskunder en lang række skræddersyede sikkerhedsprodukter.
3 runder ti år med uafbrudt kundevækst i første kvartal23.4.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal af 2025 runder 3 et skarpt hjørne. For med en kundevækst på ca. 30.000 nye kunder i første fjerdedel af året, afrunder 3 nemlig hele 40 kvartaler og derved ti år med konstant fremgang i kundebasen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum