Mystisk hormon får insulin til at virke bedre
29.8.2023 09:17:37 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Det hæmmer appetitten i dyr og stiger med 100 gange i kroppen hos gravide, og nu får det også insulin til at virke bedre i mus og rotter, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Hormonet GDF15’s rolle i kroppen er omgærdet af mystik, men det har måske et potentiale for at gavne overvægtige og diabetikere i fremtiden.

Flere end 500 millioner mennesker på verdensplan lider af diabetes, og 2,6 milliarder er overvægtige. Fælles for dem er, at hormonet insulin ikke virker nær så godt hos dem, som det gør hos raske og normalvægtige mennesker. Derfor har forskere i årevis interesseret sig for at forstå, hvad der påvirker insulins virkning i kroppen, så man kan udvikle ny medicin og nye typer behandlingsformer.
I et nyt studie har forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet undersøgt, hvordan et særligt stresshormon kaldet GDF15 påvirker insulinfølsomheden i mus og rotter.
Som de første har forskerne opdaget, at GDF15 faktisk får insulin til at virke bedre i mus og rotter og altså gør dem bedre i stand til at regulere deres blodsukker og optage energi i musklerne. Resultatet, som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, øger vores generelle forståelse af insulin.
”En øget insulinfølsomhed er et væsentligt sundhedstegn og vigtig for at undgå bl.a. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Derfor har det interessante perspektiver, at vi nu kan påvise en gavnlig effekt af GDF15 i mus og rotter,” forklarer professor Erik Richter, der er seniorforfatter på studiet.
Tykke mus taber sig, slanke mus får bedre insulinvirkning
Tidligere studier har bl.a. vist, at hormonet fik overvægtige mus og rotter til at tabe sig, fordi hormonet også virker appetithæmmende.
I dette studie ville forskerne undersøge, om slanke mus og rotter oplevede andre gavnlige effekter af at få tilført hormonet GDF15, selvom de ikke tabte sig. Her viste forskernes forsøg, at en lav dosis af GDF15 hver anden dag fordelt over tre gange gav en forbedret insulinvirkning.
”Det kræver ret høje doser GDF15 at hæmme appetitten, så vores slanke mus og rotter tabte sig ikke med de lave doser, vi gav dem. Derimod blev deres insulinfølsomhed forbedret. Det viste sig at det primært var leveren og fedtvævet som øgede insulinfølsomheden, og ikke musklerne som vi egentlig havde troet,” siger Erik Richter.
En høj insulinfølsomhed er et godt sundhedstegn for nedsat insulinfølsomhed – også kaldet insulinresistens – belaster insulinudskillelsen i bugspytkirtlen og kan føre til udvikling af bl.a. type 2 diabetes.
Man har også testet den appetithæmmende effekt på mennesker – dog foreløbigt uden helt så positive resultater, da en af bivirkningerne var kvalme. Kvalme ses dog også ved andre appetithæmmende præparater. Men det er ikke undersøgt om GDF15 også øger insulinfølsomheden hos mennesker.
Har mange mærkelige virkninger i kroppen
Stresshormonet GDF15 er ikke ukendt blandt forskere, da det udskilles i en hel del meget forskellige tilstande i kroppen. For eksempel stiger koncentrationen af GDF15 i kroppen under fysisk aktivitet, med aldring og hos mennesker med overvægt eller alvorlig sygdom som kræft eller hjertesygdomme. Hos gravide stiger det til niveauer 100 gange over normalen. Og i jo bedre form du er, jo lavere er dit indhold af GDF15 i blodet, når du er i hvile.
Man kan derfor fristes til at opfatte GDF15 som en omvendt biomarkør for generel sundhed, jo lavere GDF15 i hvile desto bedre. Men fælles for alle de tilstande i kroppen, hvor hormonet GDF15 på en eller anden måde er indblandet, er, at forskerne ikke ved, præcis hvilken rolle hormonet spiller:
”Hormonet skiller sig meget ud, fordi det udskilles i så mange forskellige situationer uden at vi helt forstår hvorfor og hvad virkningen er. På den ene side kan vi se, at det forbedrer insulinfølsomheden i mus hvilket er en positiv effekt på kroppen. Men samtidig er det et hormon, som stiger under forskellige former for stress. Hvordan det præcis hænger sammen, er noget, vi skal undersøge nærmere,” slutter Erik Richter.
Om studiet og GDF15
- Hormonet GDF15 (Growth Differentiation Factor 15) findes i blodet og stiger under forskellige former for stress. Det kan være forskellige sygdomme som cancer og hjertesygdom, og det kan være fysisk aktivitet og graviditet.
- GDF15 øger også insulinfølsomheden i mus og rotter, viser ny forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
- Studiet er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism
Nøgleord
Kontakter
Erik Richter
Professor
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mobil: +45 28 75 16 26
Mail: erichter@nexs.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum