3 lancerer startpakke til Internet of Things

Internet of Things (IoT) kan hjælpe virksomheder med at optimere processer, opsamle værdifuld data, skabe fuld kontrol over enheder og på den måde spare både tid og penge. Men på trods af det store forretningsmæssige potentiale tøver alt for mange virksomheder ifølge 3 med at gå i gang med IoT.
”Rigtig mange er i tvivl om, hvad IoT kan, og hvad det kræver. De har en forfejlet opfattelse af, at det kun er for de store spillere. Det er helt forkert. IoT er for alle, og det er hverken svært eller dyrt at prøve teknologien af. For eksempel kan et SIM-kort koblet til en sensor i en container rapportere om temperatur, fugtighed og belastning, så man kan sikre sig, at ens varer har optimale forhold under transporten,” forklarer Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.
Ingen grund til at vente på 5G
For at give virksomhederne en hjælpende hånd har 3’s erhvervsafdeling udviklet en startpakke, som kan bestilles ganske gratis. Den indeholder tre SIM-kort med data til seks måneder, et værktøj til test i realtid, udviklersupport og fuld adgang til selvbetjeningsmodulet Cisco Jasper Control Centre. Her kan kunderne få overblik over SIM-kortene, mulighed for at styre dem og værktøjer til at analysere deres aktivitet.
”Vi vil gerne give virksomhederne mulighed for at teste IoT i et hjørne af forretningen, så de kan få en fornemmelse af, hvad teknologien kan – før deres konkurrenter. Der er meget snak om 5G, men med mindre man producerer hospitalsudstyr eller selvkørende biler, er der ingen grund til at vente. Der er uendelig mange muligheder for at skabe værdi med IoT på det nuværende 4G-netværk,” siger Sigurd Leth.
Den nye startpakke giver virksomhederne adgang til netværk i mere end 200 lande, fuld synlighed og kontrol over alle SIM-kort på én platform og en skalerbar løsning, der kan tilpasses efter testperiodens udløb.
Eksempler på IoT brugsscenarier
- En sensor i en container kan måle temperatur, fugtighed og belastning under transport og via et IoT SIM-kort sende data tilbage til hovedkontoret, som derved bedre kan sikre optimale transportforhold for virksomhedens forsendelser.
- En sensor i en industrikaffemaskine kan rapportere om status på maskinen og behov for service og dermed via IoT optimere driftsomkostninger og oppe-tider.
- Digitale skilte i en butik kan drives via en IoT-løsning, som gør det muligt at fange kundens opmærksomhed med engagerende oplevelser og oprette skræddersyede meddelelser i realtid.
Fakta om 3's IoT starter-kit
- Pakken indeholder tre SIM-kort med adgang til 3-netværket og international roaming. Hvert SIM-kort har 30 MB data pr. måned i seks måneder, som også kan bruges i udlandet, samt 50 SMS-meddelelser og 10 minutters tale pr. måned.
- Pakken giver fuld adgang til Cisco Jasper Control Centre. Selvbetjeningsmodulet giver komplet og detaljeret overblik over alle enheder, remote enhedsstyring og omfattende analyseværktøjer.
- Med til pakken hører også værktøj til test i realtid og hjælp til diagnostik og problemløsning ved hjælp af 24/7 netværksovervågning og support.
- Endelig indeholder pakken udviklersupport med komplet udvalg af udviklerværktøjer, adgang til API’er og samme miljø til test og implementering.
- Startpakken er gratis
Læs mere om IoT hos 3: https://www.3.dk/business/internet-of-things-iot/
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Billeder

Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 63 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Når mobilen sniger sig med til middagsbordet: Mere end 8 ud af 10 danskere oplever, at telefonen forstyrrer nærværet18.8.2025 13:33:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra YouGov for teleselskabet 3 afslører det, de fleste af os godt ved, men sjældent siger højt: Vores telefoner stjæler opmærksomheden, dér hvor vi burde være allermest til stede – med vores partner, børn og venner.
Roamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste år8.8.2025 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse over roamingdata fra teleselskabet 3 viser, at 3's mere end 1,7 mio. kunder i perioden 1. juni til 1. august har brugt mere data end ift. samme periode sidste år. Samtidig er der udskiftning i top ti over de mest populære rejsedestinationer.
3 tager endnu et kvartal med vækst i kundebasen17.7.2025 08:30:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat fremgang hos 3, hvor det i andet kvartal af 2025 er lykkedes at hente ca. 31.000 nye kunder. Det bringer 3’s samlede kundebase op på 1,720 mio. kunder.
3 går ind i markedet for internet til boligforeninger i samarbejde med iFiber1.7.2025 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med iFiber, der er leverandør af internetløsninger til boligforeninger landet over, går 3 nu ind i ny del af internetmarkedet. Sammen vil de ramme de mindre boligforeninger.
3 lancerer i samarbejde med Tryg ny forsikring til mobil og tablet26.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går 3, i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg Affinity, i luften med en ny type forsikring, der dækker både mobil- og tablet-enheder. Det nye forsikringstilbud, 3Mobilforsikring, afløser 3Forsikring og dækker mod en bred vifte af uheld – endda også for brugte mobiler og tablets.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum