3 ansætter ny direktør for erhvervsmarkedet

Sigurd Leth, 49 år, har en baggrund som cand.merc. og har gennem mange år bestridt ledende stillinger indenfor både salg og teknologi i virksomheder som Gaia Solar A/S, EFG Group og tidligere TDC, Nokia og ROCKWOOL.
”Jeg har glædet mig meget til at byde Sigurd velkommen som direktør for vores erhvervsafdeling. Jeg er sikker på, at han med sine kompetencer inden for både produktudvikling, salg og markedsføring kombineret med sin solide erfaring inden for ledelse, er i stand til at løfte 3’s erhvervsdeling, som er et særdeles vigtigt område for os, til nye højder”, siger Morten Christiansen, CEO for 3 i Danmark.
Hos 3 vil Sigurd Leth blive øverste ansvarlige for 3’s samlede erhvervsafdeling 3Business, som varetager selskabets aktiviteter rettet mod erhvervsmarkedet herunder salg, markedsføring og kundeservice. Han vil desuden indgå som en del af direktionen hos 3 med reference til Morten Christiansen.
”3 har et stærkt brand med en unik profil, hvilket i mine øjne er utroligt vigtigt – ikke mindst på erhvervsmarkedet. Konceptet 3LikeHome er genialt og rummer et stort potentiale i en tid, hvor flere og flere virksomheder opererer på tværs af landegrænser. Og så skal man ikke glemme, at det også fungerer rigtig godt som personalegode til virksomhedernes medarbejdere,” siger Sigurd Leth.
3’s erhvervsforretning er vokset hen over de seneste år og skiller sig ud, når det gælder image. Analysefirmaet Aalund lavede senest en måling af teleselskabernes image blandt erhvervskunder i 2015. Her lå 3 i front på parametre som ’Gode internationale løsninger’, ’Enkle og brugervenlige løsninger’ og ’Først med nye produkter og løsninger’.
Sigurd Leth overtager ledelsen af 3’s erhvervsafdeling efter Jacob Hein Knudsen, som forlod 3 før sommerferien for at søge nye udfordringer.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 52 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 lancerer i samarbejde med Tryg ny forsikring til mobil og tablet26.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går 3, i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg Affinity, i luften med en ny type forsikring, der dækker både mobil- og tablet-enheder. Det nye forsikringstilbud, 3Mobilforsikring, afløser 3Forsikring og dækker mod en bred vifte af uheld – endda også for brugte mobiler og tablets.
3 styrker udlandsdækningen igen: 3LikeHome udvides med Sydafrika og Costa Rica12.5.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 udvider endnu engang deres udlandsdækning og tilføjer Sydafrika og Costa Rica til listen over lande i 3LikeHome. Kunderne har dermed frihed til at bruge mobilen som hjemme i hele 78 lande verden over. Samtidig udvides 3Pro Extra med Ghana og Bangladesh, som derved dækker 100 lande.
Flest anbefalinger i branchen – kunderne peger på OiSTER8.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny, stor brancheundersøgelse foretaget af analysehuset Loyalty Group kåres OiSTER til dét teleselskab i Danmark, som har den højeste NPS-score og dermed de kunder, der er mest tilbøjelige til at anbefale OiSTER til andre. Derudover viser undersøgelsen også, at OiSTERs kunder mener, de får mest for pengene.
3 indgår partnerskab med Arctic Wolf om digitale sikkerhedsløsninger til erhvervskunder24.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedstruslen mod danske virksomheder stiger. Derfor annoncerer 3 og Arctic Wolf, en global leder indenfor digitale sikkerhedsløsninger, i dag et nyt partnerskab, som tilbyder 3’s erhvervskunder en lang række skræddersyede sikkerhedsprodukter.
3 runder ti år med uafbrudt kundevækst i første kvartal23.4.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal af 2025 runder 3 et skarpt hjørne. For med en kundevækst på ca. 30.000 nye kunder i første fjerdedel af året, afrunder 3 nemlig hele 40 kvartaler og derved ti år med konstant fremgang i kundebasen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum