3 lancerer wi-fi opkald

Privat- og erhvervskunder hos 3 med Fri Tale abonnementer og en iPhone 5C eller en nyere iPhone model vil fra den 22. marts kunne foretage wi-fi opkald. Med Apple’s seneste version af IOS (9.3) følger nemlig muligheden for at slå wi-fi opkald til i styresystemet. 3 har klargjort sit netværk til at understøtte den nye funktion, og det betyder, at kunder hos 3 bliver de første, der kan benytte den nye teknologi.
”Der har længe været stor interesse for wi-fi opkald, og vi er derfor stolte af at være de første i Danmark, der kan tilbyde det. Med ét slag kan vi sikre, at vores kunder får en god forbindelse, selvom de eksempelvis befinder sig i bygninger, der bremser mobilsignalet. Mange nybyggede huse og kontorbygninger er nemlig så godt isolerede, at mobilsignalet har svært ved at trænge igennem. Det problem fejer vi nu af banen,” siger Jesper Larsen Wagner, VP for Business Development hos 3.
Brugervenlig oplevelse
Opkald og sms via wi-fi har tidligere været muligt gennem visse apps, men når 3 i perioden 22. til 30. marts ruller wi-fi opkald ud, så vil kunderne få adgang til en mere simpel og brugervenlig service. Når først wi-fi opkald er slået til i telefonens indstillinger, så vælger den automatisk det netværk med bedst signal, når kunden forsøger at lave et opkald eller sende en sms. Befinder kunden sig fx i et nybygget hus med energibesparende ruder og moderne isolering, hvor mobilsignaler har svært ved at trænge igennem, så vil telefonen automatisk vælge husets wi-fi signal og gennemføre opkaldet via denne forbindelse.
”Wi-fi opkald er et godt eksempel på, at fordelene ved den mobile teknologi bliver ved med at udvikle sig, og at vi hos 3 til stadighed sigter mod at være de første med de sidste nye fordele. Vi glæder os til at tage næste skridt, når vi senere i år introducerer talekald over 4G – også kendt som VoLTE. Dermed kan et wi-fi opkald føres over i mobilnetværket uden afbrydelse, når kunden fx forlader sit hjem midt i et opkald,” siger Jesper Larsen Wagner fra 3.
Når kunder hos 3 foretager eller modtager opkald via wi-fi, så vil der i telefonens display stå ’Wi-fi opkald’ i øverste venstre hjørne.
PLAN FOR UDRULNING AF WI-FI OPKALD HOS 3
- 22. marts udrulles wi-fi opkald til privat- og erhvervskunder med Fri Tale 20 GB og 40 GB abonnementerne og en iPhone 5C eller en nyere iPhone model
- 29.-30. marts udrulles wi-fi opkald til privat- og erhvervskunder med øvrige Fri Tale abonnementer og en iPhone 5C eller en nyere iPhone model
-Inden længe vil 3 også rulle wi-fi opkald ud til en række Android telefoner
FAKTA OM WI-FI OPKALD HOS 3
- Både kundens mobiltelefon og abonnement skal understøtte wi-fi opkald
- Wi-fi opkald koster ikke ekstra hos 3, men indgår som en fordel i alle Fri Tale abonnementer for privat- og erhvervskunder
- Efter opdatering til IOS9.3 bliver wi-fi opkald til danske numre muligt på en iPhone 5C samt alle øvrige nyere iPhone modeller
- Ved lanceringen af wi-fi opkald kan privatkunder hos 3 med 3Hjemmenummer ikke benytte wi-fi opkald. Det samme gælder for erhvervskunder med 3Firmanummer, 3Omstilling, 3Kontakt, Secure Access og Statisk IP adresse.
- Kvaliteten i et wi-fi opkald afhænger af wi-fi netværkets trådløse forbindelse. 3 anbefaler derfor, at wi-fi routere frit placeres i hjemmet eller på kontoret, således at routerens signal ikke skærmes
SÅDAN KOMMER DU I GANG MED WI-FI OPKALD
1. Åben ”Indstillinger” på din iPhone og vælg fanen ”Telefon”
2. Vælg menupunktet ”Wi-fi opkald” for at tilgå disse indstillinger
3. Klik på knappen ved menupunktet ”Wi-fi opkald” for at aktivere tjenesten
4. Når du fremover befinder dig i et område med wi-fi dækning og et svagt mobilsignal, så vil telefonen automatisk vælge at afvikle dine samtaler og sende dine sms’er via wi-fi
5. Vær opmærksom på, at du skal blive inden for wi-fi netværkets rækkevidde under hele opkaldet. Bevæger du dig længere væk, så vil opkaldet blive afbrudt
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 47 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Roamingdata fra 3 viser, at kunderne brugte mere data i sommerferien end sidste år8.8.2025 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse over roamingdata fra teleselskabet 3 viser, at 3's mere end 1,7 mio. kunder i perioden 1. juni til 1. august har brugt mere data end ift. samme periode sidste år. Samtidig er der udskiftning i top ti over de mest populære rejsedestinationer.
3 tager endnu et kvartal med vækst i kundebasen17.7.2025 08:30:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat fremgang hos 3, hvor det i andet kvartal af 2025 er lykkedes at hente ca. 31.000 nye kunder. Det bringer 3’s samlede kundebase op på 1,720 mio. kunder.
3 går ind i markedet for internet til boligforeninger i samarbejde med iFiber1.7.2025 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med iFiber, der er leverandør af internetløsninger til boligforeninger landet over, går 3 nu ind i ny del af internetmarkedet. Sammen vil de ramme de mindre boligforeninger.
3 lancerer i samarbejde med Tryg ny forsikring til mobil og tablet26.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går 3, i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg Affinity, i luften med en ny type forsikring, der dækker både mobil- og tablet-enheder. Det nye forsikringstilbud, 3Mobilforsikring, afløser 3Forsikring og dækker mod en bred vifte af uheld – endda også for brugte mobiler og tablets.
3 styrker udlandsdækningen igen: 3LikeHome udvides med Sydafrika og Costa Rica12.5.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 udvider endnu engang deres udlandsdækning og tilføjer Sydafrika og Costa Rica til listen over lande i 3LikeHome. Kunderne har dermed frihed til at bruge mobilen som hjemme i hele 78 lande verden over. Samtidig udvides 3Pro Extra med Ghana og Bangladesh, som derved dækker 100 lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum