Regeringen vil gøre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge permanent

Muligheden for at få forhøjet dagpengesats, mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft bliver gjort permanent. Det lægger regeringen op til med finansloven for 2024.

På sit forslag til finanslov for 2024 prioriterer regeringen i alt ca. 230 mio. kroner i 2024 og ca. 300 mio. kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.

I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 pct. af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.

Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Omkring 2.800 er påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 pct. i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022. Ca. 28 pct. af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 pct.), industrioperatør (8,7 pct.) og handelsuddannelse (8,7 pct.).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

• Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse. 
  
  

• Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.