Nye pilgrimsruter i Vestsverige - med Sveriges ældste ost på vejen
29.8.2023 09:05:09 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Vandring er en nem og enormt populær måde at opleve naturen på. Vandringtilbuddene bliver løbende udvidet, ikke mindst i Vestsverige, hvor mulighederne i den vilde natur er nærmest uendelige. I år er der to nye pilgrimsruter, den ene med start midt inde i storbyen Gøteborg. Den anden i kulturlandskabet i området omkring byen Hjo, hvor Sveriges ældste ost lige har fået beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), ligesom man kender det fra italienske og franske oste.

Ordet pilgrim stammer fra ”peregrinus” på latin, som oprindeligt betød ”en person, som bevæger sig gennem markerne” eller ”rejsende”, og det er noget, som vi stadig holder af at gøre - at bevæge os som rejsende i naturen. Oprindeligt vandrede pilgrimmene på ruter til katedralen i Santiago de Compostela i Spanien eller Nidaros-katedralen i Trondheim i Norge. I dag vandrer vi for at få motion og rekreation, og mange oplever også, at det, at opholde sig i naturen og at vandre, reducerer stress. Ruterne gennem Vestsverige kan enten nydes i små etaper eller kobles sammen til én lang pilgrimsvandring. På vejen går ruten forbi mange kirker, og som en del af konceptet kan man få pilgrimsstempler ved de kirker, man passerer.
”De danske turister, der besøger Vestsverige, vil gerne opleve naturen, landskabet og byerne, og det at spise godt og lokalt er også ofte et stort ønske. Med vores vandringsnyheder kan man få alle de ting på én gang. Man kan desuden unde sig selv lidt ekstra luksus med både mad og hotelovernatning, eftersom den svenske kronekurs er enormt fordelagtig for danske gæster lige nu,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
To nye vandringsruter i Vestsverige:
Pilgrimsleden Göta Älv
Vandreruten Göta Älv starter i Gøteborg og slutter i byen Vänersborg. Ruten er 143 km lang og inddelt i 10 etaper. Det er nemt at komme til Gøteborg med tog eller færge fra Danmark, og her kan man bo komfortabelt på hotel og gå direkte fra byen med start ved Masthugget. Den første del af ruten gennem Gøteborg byder på mange udsigtspunkter, forbi historiske bygninger og Gøteborgs grønne områder. Turen går også igennem den hyggelige bydel Haga, hvor der er mange dejlige caféer. Anden etape på ruten beskrives bedst som en junglelignende grøn frodighed langs Lärjeåns bred. Allerede på den tredje etape er man helt ude af byen og får en fornemmelse af fjeld, når man vandrer på bjergplateauet Vättlefjäll, som er et naturreservat fuldt af søer med skovbeklædte øer i.
Læs mere om Pilgrimsleden Göta Älv
Pilgrimsleden Hjo – Kungslena
Denne vandrerute er en del af den historiske rute på vej mod Nidaroskatedralen i Trondheim. Denne historiske vandresti fører fra den idylliske lille by Hjo ved Vättern til middelalderlandsbyen Kungslena. Ruten passerer kulturelle, historiske og naturskønne steder. Uden for Hjo ligger overnatningsstedet Inforest hvor gæsterne bor i små huse i skoven, hvor man nyder freden og stilheden med naturen som den eneste nabo. På vejen passerer man også Almnäs Bruk, hvor man producerer Sveriges ældste ost. Wrångebäcksosten Sweden har som det første produkt i Norden fået beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), lige som man kender det fra for eksempel franske og italienske madprodukter. Osten var i 1889 den første ost i Sverige, som blev registreret som varemærke.
Læs mere om Pilgrimleden Hjo - Kungslena
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder



















Links
Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
Dansk kok skal kæmpe om titlen som verdens bedste paellakok i Valencia12.8.2026 09:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Jimmy Holm fra Aarhus repræsenterer Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter mødes 20. september til World Paella Day Cup 2026 i Valencia, hvor paellaen oprindeligt kommer fra. Den danske kok har tidligere arbejdet på blandt andet El Bulli og El Celler de Can Roca i Spanien og kvalificerede sig til finalen ved at vinde den nordisk-baltiske semifinale.
International lyskunst i naturen: Island of Light vender tilbage til Smögen og forlænger sæsonen for danske gæster10.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Island of Light vender tilbage til skærgårdsbyen Smögen 4.–13. september 2026, bliver det med festivalens største og mest internationale udgave hidtil. I ti dage bliver Smögens granitklipper, hav og mørke en del af kunstoplevelsen, når lyskunstnere fra otte nationer skaber installationer i det vestsvenske kystlandskab. For danske gæster er Island of Light en spændende mulighed for at forlænge sæsonen i Vestsverige - blot få timers transport fra Danmark.
Havila Voyages klar med individuel vejrudsigt og pakkeliste til gæsterne langs hele kystruten4.8.2026 13:44:01 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der driver kystruten langs den norske kyst fra Bergen til Kirkenes, lancerer nu en ny, digital tjeneste, der hjælper gæsterne med at forberede sig på rejsen langs Norges kyst. Når gæsterne indtaster deres rejsedetaljer, kan de se vejrudsigten ved hver af rutens 34 havne præcis den dag, skibet anløber. Tjenesten indeholder også en personlig pakkeliste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum