Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring

Nyt netværk skal fremme uddannelse, forskning og innovation inden for tarmens mikroorganismer

Del

Et nyt forskernetværk, Copenhagen Gut Microbiome Hub, samler førende forskere på tværs af universiteter og institutioner i Københavnsområdet for at styrke uddannelse, forskning og innovation inden for de mikroorganismer, vi alle har i tarmen.

Nyt netværk skal trække mere viden ud af tarmen. Foto: Getty
Nyt netværk skal trække mere viden ud af tarmen. Foto: Getty

Igennem de sidste 10 år er det blevet klart, at mikroorganismer i vores tarmspiller en væsentlig rolle for vores sundhed og velvære. Dette er ikke mindst blevet belyst af forskere fra Københavns Universitet, DTU, Herlev og Gentofte Hospital med flere, som gentagne gange har bidraget med opdagelser om vores tarms beboere.

Nu er forskere på tværs af forskningsinstitutioner i Københavnsområdet gået sammen om at skabe netværket Copenhagen Gut Microbiome Hub, som skal styrke regionens uddannelse, forskning og innovation inden for netop tarmens mikroorganismer, også kaldet tarmmikrobiomet.

Et kraftcenter for mikrobiomforskning

København er et kraftcenter for mikrobiomforskning, da regionen huser utrolig mange og dygtige forskere og ikke mindst virksomheder – både store og små - som satser stort på at finde løsninger målrettet tarmen, som kan fremme sundhed og velvære. Derfor er det naturligt, at vi nu i regionen går sammen for at styrke vores position, så vi kan fremme et endnu stærkere miljø, når det gælder uddannelse, forskning og innovation i tarmmikrobiomet,” forklarer lektor Henrik Munch Roager fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, som er en af initiativtagerne til netværket.

Copenhagen Gut Microbiome Hub vil bygge videre på det sidste årtis landvindinger ved at arrangere seminarer og konferencer, udbyde og stimulere undervisnings- og uddannelsesaktiviteter på allerhøjeste niveau, og arbejde på at fremme nye forsknings- og innovationssamarbejder på tværs af universiteter, hospitaler og virksomheder.

”Med den store interesse for fordøjelse og tarmmikrobiomet, som vi ser i medierne, blandt vores studerende, og ikke mindst hos virksomhederne, er vi også overbevist om, at netværket og dets aktiviteter har sin berettigelse. Derfor ser vi også enormt meget frem til at øge samarbejdet mellem regionens aktører, så vi kan gøre økosystemet i Københavnsområdet endnu mere inspirerende, relevant og nytænkende,” forklarer professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab, en anden af netværkets initiativtagere.

Netværket skydes officielt i gang d. 16. november 2023, når det første ’Copenhagen Gut Microbiome Symposium’ afholdes på Københavns Universitet.

Om netværket

Copenhagen Gut Microbiome Hub har til formål at samle regionens aktører med interesse i tarmmikrobiomet på tværs af universiteter, hospitaler og virksomheder. Visionen er gøre regionen til et førende epicenter i Europa, når det kommer til forskning, uddannelse og innovation inden for mikroorganismer i tarmen.

Netværket består pt. af 30 førende forskere fra Københavns Universitet, DTU, Herlev og Gentofte Hospital, Statens Serum Institut med flere, og det forventes, at også virksomheder i regionen i løbet af 2024 vil tage del i netværket.

Følg Copenhagen Gut Microbiome Hub på LinkedIn og CphGutHub på X (tidligere Twitter).

Kontakt

Lektor Henrik Munch Roager
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: hero@nexs.ku.dk
Telefon: 2548 0699

Professor Dennis Sandris Nielsen
Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
Mail: dn@food.ku.dk
Telefon: 5133 0362

Nøgleord

Kontakter

Kristian Levring MadsenTeamleder for kommunikationKøbenhavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Tlf:40481684kma@nexs.ku.dk

Billeder

Foto: Getty
Foto: Getty
Download

Links

Om Institut for Idræt og Ernæring

Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, fysisk aktivitet og idræt på højeste internationale niveau og dækker såvel sundhedsvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. 

Læs mere på nexs.ku.dk.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring

Mindre kulhydrat og mere protein og fedt mindsker risikofaktorer for hjertekarsygdomme ved type 2-diabetes19.2.2025 10:10:00 CET | Pressemeddelelse

Forskning viser, at en reduceret mængde kulhydrat og en øget mængde protein og fedt i kosten nedsætter fedtindholdet i leveren og blodet hos personer med type 2-diabetes. Hermed reduceres risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme og sygdom i leveren. Forbedringerne er uafhængige af, om man taber sig i vægt. Sådan lyder konklusionerne fra et nyt studie udført på Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Nyt, internationalt forskningssamarbejde skal udvikle og teste et forbedret kosttilskud til gravide kvinder8.1.2025 12:02:00 CET | Pressemeddelelse

Dårlig ernæring under graviditeten kan have alvorlige konsekvenser for både mødres og børns sundhed. Et nyt forskningssamarbejde - MoMS - mellem forskere i Kenya, Norge og Danmark har til formål at udvikle og teste et nyt, forbedret kosttilskud, der skal reducere forekomsten af lav fødselsvægt, forbedre sundhed hos mødre og børn og styrke vækst og kognitiv udvikling hos børnene. MoMS er støttet af Bill & Melinda Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden med i alt 68 mio. kr.

Alle mennesker er unikke – også i tarmen29.11.2024 12:05:00 CET | Pressemeddelelse

Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet udbygger vores viden om tarmen og tarmbakteriernes liv. Studiet viser blandt andet, at ændringer i tarmens miljø har betydning for tarmbakteriers sammensætning og aktivitet. Dette kan i sidste ende være med til at forklare, hvorfor vi alle har forskellige tarmbakterier og sandsynligvis også, hvorfor vi reagerer forskelligt på den samme mad.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye