Andreas og Safran fra Lolland skal til royal fødselsdag
Når Kongehuset fejrer H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag ved et gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober, vil Safran og Andreas fra Lolland Kommune være blandt de op mod 200 unge fra landets kommuner, som sidder med til bords.
Kongehuset ønsker at fejre H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag sammen med unge repræsentanter fra hele Rigsfællesskabet, og alle landets kommuner er derfor blevet bedt om hver især at udvælge to 18-årige, som skal have en invitation. I Lolland Kommune er de to unge fundet ved hjælp af en simpel lodtrækning mellem kommunens i alt 422 18-årige.
Vinderne af lodtrækningen blev Andreas Bech Thustrup Nielsen fra Maribo og Safran Wendelboe fra Stokkemarke. De blev begge overraskede og glade, da de fik beskeden om, at de havde vundet.
Andreas
Andreas er født og opvokset i Maribo. Til daglig går han på Maribo Gymnasium, hvor han har valgt musik og engelsk som studieretning. Ved siden af studiet arbejder han i Silvan.
”Jeg er ret overvældet over muligheden for at komme med til en royal fødselsdag, men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg selvfølgelig ville takke ja til invitationen. Sådan en chance får man jo kun én gang i livet. Jeg er meget spændt på at møde prinsen og glad for at kunne repræsentere Lolland på hans 18-års fødselsdag,” fortæller Andreas.
Safran
Safran flyttede til Lolland som 10-årig, og hun bor på en hesteejendom i Stokkemarke. Hun er lige startet på sit 3. år som EUX landmandselev på Hansenberg i Kolding, og det sidste år har hun arbejdet med grise.
Safran tøvede ikke med at takke ja, da hun fik tilbuddet om at deltage i Kongehusets gallataffel:
”Jeg synes, det lyder vildt spændende, og jeg glæder mig! Det er stort, at Kongehuset giver helt almindelige mennesker som mig mulighed for at være med til en royal fødselsdag. Jeg ved ikke helt præcis, hvad jeg skal forvente, men jeg er ret sikker på, at det bliver en oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme,” siger hun.
Tillykke fra borgmesteren
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig over, at Lollands ungdom vil være repræsenteret ved den royale fødselsdag:
”Kongehuset skal have tak for at invitere unge fra hele landet med til H.K.H. Prins Christians fødselsdag. Det vidner om en lyst til at komme tættere på de forskellige mennesker fra nær og fjern, som han en dag skal være konge for, og det bliver helt sikkert en kæmpe oplevelse for både ham og de unge at møde hinanden,” siger Holger Schou Rasmussen og fortæller videre om lodtrækningen:
”I Lolland Kommune ville vi gerne give alle vores 18-årige en fair chance for at komme med, og derfor er de blevet tilfældigt udvalgt ved hjælp af en lodtrækning. Jeg ønsker de heldige vindere af lodtrækningen, Safran og Andreas, stort tillykke! Jeg er glad for at kunne sende dem afsted som repræsentanter for Lolland, og jeg håber, at de får en fantastisk og uforglemmelig fest.”
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune
Tlf:23 24 91 80Camilla StokholmKommunikationskonsulentStrategi og Politik, Lolland Kommune
Tlf:23 45 56 33Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

