Regionsrådsformænd: Besparelser på sundhed bliver uundgåelige

Hårdere økonomiske prioriteringer end længe set er på vej i de fem regioner. Det står klart i disse dage, hvor politikere i hele landet lægger budget for næste år.

Allerede i første halvår af 2023 har regionerne haft store merudgifter, bl.a. som følge af inflation og stigende medicinudgifter. Det bliver derfor ikke muligt at undgå tilpasninger og besparelser rigtig mange steder for at sikre, at vi lever op til de økonomiske rammer, regionerne har fået – både i år og i 2024.

- Sandheden er, at budgetterne i år og næste år ikke kan rumme de voldsomme udgiftsstigninger, hvis ikke vi gør noget. Det vil kunne mærkes i hverdagen ude i sundhedsvæsenet i løbet af efteråret, og det er jeg meget ærgerlig over. Men alle fem regionsrådsformænd synes, at vi skylder patienter, personale og den brede offentlighed at være ærlige om, hvad vi står overfor, siger Anders Kühnau, som er formand for Danske Regioner.

Inflation var vigtigste hensyn i økonomiforhandlinger
Da Danske Regioner inden sommerferien indgik aftalen med regeringen om regionernes økonomi for 2024, var det med respekt for hensynet til at dæmpe væksten i de offentlige udgifter på grund af den høje inflation. Derfor blev det en stram aftale, som faktisk ikke gav regionerne kompensation for de prisstigninger, som alene i 2022 kostede de fem regioner over en milliard kroner.

De penge, som sundhedsvæsenet i økonomiaftalen har fået tilført til at håndtere den demografiske udvikling med flere ældre medborgere, har den høje inflation derfor “spist” på forhånd.

Samtidig er udgifterne til tilskudsmedicin, bl.a. mod diabetes og ADHD, steget mere end forventet. Den seneste fremskrivning fra Danske Regioner viser, at udgifterne til tilskudsmedicin forventes at stige med over en milliard i 2023 sammenlignet med sidste år.

- Da vi indgik økonomiaftalen, sagde vi klart, at den kunne få negative konsekvenser for hospitalernes drift og nedbringelse af ventelisterne. Blandt andet fordi vi netop frygtede, at medicinudgifterne ikke ville holde sig på det forventede niveau. Sammen med inflationen udgør det en rigtig svær cocktail, som vi i regionerne må forholde os til i vores budgetlægning, siger Anders Kühnau

Sundhedspakken har ingen effekt i 2024
Frem mod 2030 skal der tilføres flere penge til sundhedsvæsenet. Regeringen vil investere fem milliarder kroner i nye behandlingsformer, ny teknologi og andre vigtige tiltag, som på længere sigt vil styrke det danske sundhedsvæsen.

Pengene skal imidlertid indfases gradvist frem mod 2030, og næste år er der eksempelvis afsat ekstra, målrettede midler til kræftområdet. Men sundhedspakken vil ikke kunne mærkes på den øvrige drift i 2024.

- Jeg forstår godt, hvis det er overraskende for mange, at hospitalerne bliver ramt af besparelser, når der er sat milliarder af til sundhedsvæsenet. Det er positivt, at kræftområdet bliver tilgodeset. Men vi må samtidig sige, at de ekstra midler til kræftområdet løser desværre ikke de samlede økonomiske problemer, som regionerne har med bl.a. den høje inflation og de stigende medicinudgifter, siger Anders Kühnau.