Regionsrådsformænd: Besparelser på sundhed bliver uundgåelige
Regionernes økonomi bliver presset af udgifter, som er vokset langt hurtigere end deres økonomiske ramme. På flere hospitaler må der svære prioriteringer og besparelser i spil for at få kassen til at stemme.
Hårdere økonomiske prioriteringer end længe set er på vej i de fem regioner. Det står klart i disse dage, hvor politikere i hele landet lægger budget for næste år.
Allerede i første halvår af 2023 har regionerne haft store merudgifter, bl.a. som følge af inflation og stigende medicinudgifter. Det bliver derfor ikke muligt at undgå tilpasninger og besparelser rigtig mange steder for at sikre, at vi lever op til de økonomiske rammer, regionerne har fået – både i år og i 2024.
- Sandheden er, at budgetterne i år og næste år ikke kan rumme de voldsomme udgiftsstigninger, hvis ikke vi gør noget. Det vil kunne mærkes i hverdagen ude i sundhedsvæsenet i løbet af efteråret, og det er jeg meget ærgerlig over. Men alle fem regionsrådsformænd synes, at vi skylder patienter, personale og den brede offentlighed at være ærlige om, hvad vi står overfor, siger Anders Kühnau, som er formand for Danske Regioner.
Inflation var vigtigste hensyn i økonomiforhandlinger
Da Danske Regioner inden sommerferien indgik aftalen med regeringen om regionernes økonomi for 2024, var det med respekt for hensynet til at dæmpe væksten i de offentlige udgifter på grund af den høje inflation. Derfor blev det en stram aftale, som faktisk ikke gav regionerne kompensation for de prisstigninger, som alene i 2022 kostede de fem regioner over en milliard kroner.
De penge, som sundhedsvæsenet i økonomiaftalen har fået tilført til at håndtere den demografiske udvikling med flere ældre medborgere, har den høje inflation derfor “spist” på forhånd.
Samtidig er udgifterne til tilskudsmedicin, bl.a. mod diabetes og ADHD, steget mere end forventet. Den seneste fremskrivning fra Danske Regioner viser, at udgifterne til tilskudsmedicin forventes at stige med over en milliard i 2023 sammenlignet med sidste år.
- Da vi indgik økonomiaftalen, sagde vi klart, at den kunne få negative konsekvenser for hospitalernes drift og nedbringelse af ventelisterne. Blandt andet fordi vi netop frygtede, at medicinudgifterne ikke ville holde sig på det forventede niveau. Sammen med inflationen udgør det en rigtig svær cocktail, som vi i regionerne må forholde os til i vores budgetlægning, siger Anders Kühnau
Sundhedspakken har ingen effekt i 2024
Frem mod 2030 skal der tilføres flere penge til sundhedsvæsenet. Regeringen vil investere fem milliarder kroner i nye behandlingsformer, ny teknologi og andre vigtige tiltag, som på længere sigt vil styrke det danske sundhedsvæsen.
Pengene skal imidlertid indfases gradvist frem mod 2030, og næste år er der eksempelvis afsat ekstra, målrettede midler til kræftområdet. Men sundhedspakken vil ikke kunne mærkes på den øvrige drift i 2024.
- Jeg forstår godt, hvis det er overraskende for mange, at hospitalerne bliver ramt af besparelser, når der er sat milliarder af til sundhedsvæsenet. Det er positivt, at kræftområdet bliver tilgodeset. Men vi må samtidig sige, at de ekstra midler til kræftområdet løser desværre ikke de samlede økonomiske problemer, som regionerne har med bl.a. den høje inflation og de stigende medicinudgifter, siger Anders Kühnau.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen6.6.2025 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.
Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter4.6.2025 07:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst
Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.
Regionerne har stort efterslæb på vedligehold af hospitalsbygninger og udstyr27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.
Voksende udgifter til hospitalsmedicin kan trække tæppet væk under sundhedsvæsenet26.5.2025 12:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum