Vegetarisk Forening roser radikalt udspil – men afgifter på kød kan ikke stå alene
22.8.2023 11:15:11 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
Det er positivt, at Radikale Venstre med det nye udspil “Bæredygtigt forbrug i en global verden” lægger op til afgifter på klimatunge fødevarer som kød. Men det er altafgørende, at pengene fra afgifterne bruges på tiltag, der gør grøn mad til det mest tilgængelige valg for alle, mener Dansk Vegetarisk Forening.

Partiet Radikale Venstre har tirsdag offentliggjort et nyt politisk udspil om fremtidens bæredygtige forbrug. Heraf fremgår det, at der i fremtiden skal spises langt mindre kød og mere grønt, og partiet lægger op til klimaafgifter på f.eks. kød for at sætte fart på omstillingen.
Dansk Vegetarisk Forening finder det meget positivt, at politikerne har indset, at det er en politisk udfordring at sikre gode rammevilkår for et mere bæredygtigt forbrug, herunder mere klima- og miljøvenlige måltider. En afgift på meget klimatunge fødevarer som kød er et stort skridt i den rigtige retning. Foreningens generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl betoner dog, at det er mindst lige så vigtigt, hvordan provenuet fra afgifterne bliver brugt.
“Forskningen viser, at afgifter absolut ikke kan stå alene. Størstedelen af provenuet fra afgifterne bør anvendes til at gøre det grønne mere tilgængeligt for alle og endnu mere lækkert. Det vil sige, at pengene skal ud at arbejde for den grønne omstilling i form af tiltag som efteruddannelse af køkkenprofessionelle, grøn skolemad, produktudvikling og forskning,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl og påpeger, at en sådan løsning vil give den samlede pakke tiltag med en stærk social profil.
Stor sundhedsmæssig ulighed i samfundet
Hvis man fra politisk side vælger at bruge provenuet fra en afgift på skattelettelser frem for at bruge pengene på f.eks. at sænke eller fjerne momsen på grønt, giver det bedst mening at fokusere skattelettelserne på lavindkomstfamilier. Noget, Klimarådet også har peget på. Derved vil der være flere penge til de strukturelle tiltag, som virkelig batter noget, nemlig de førnævnte tiltag med en positiv social profil, lyder det fra Dansk Vegetarisk Forening.
“Der er lige nu en stor sundhedsmæssig ulighed i samfundet, hvor familier med lavere indkomst hyppigere rammes af livsstilssygdomme og mister flere sunde leveår end resten af befolkningen. Hvis pengene fra afgifter på kød og andet klimatungt forbrug anvendes på at gøre en grønnere og sundere kost mere tilgængelig for alle, vil denne ulighed blive mindre,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
I Danmark spiser befolkningen p.t. langt mere kød end både de officielle danske kostråd og de Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler. Samtidig spiser kun 10 % af danskerne den anbefalede mængde frugt og grønt – og endda kun 7 % af teenagerne.
“Landets sundhedsvæsen er allerede presset og skriger på forebyggelse af lidelser, der kan undgås med en sundere levevis. Beregninger fra Københavns Universitet har vist, at Danmark kan vinde op mod 20 mia. kr. årligt i sundhedsøkonomiske gevinster ved at følge de officielle kostråd. Denne udfordring kan kun løses ved at kombinere afgifter med de andre strukturelle tiltag”, understreger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han påpeger samtidig, at det er vigtigt – hvis vi skal nå de nationale klimamål og samtidig gavne miljøet og folkesundheden – at Finansministeriet fremover indregner de positive klima-, miljø- og sundhedsøkonomiske effekter af mere plantebaseret kost i sine beregninger af politiske tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / tlf +45 50 56 18 17
Berit Ertmann
pressechef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann(at)vegetarisk.dk
Billeder

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en af de mest centrale aktører på det plantebaserede område i Danmark. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi arbejder også for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Situationen er alvorlig: Danmark har brug for en national kostrådsstrategi19.3.2026 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, mener Danmarks centrale plantebaserede aktør.
Ny Voxmeter-måling: 4 ud af 5 danskere vil støtte landbruget i at producere mere dansk frugt og grønt17.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Bliver nulmoms på frugt og grønt en realitet, ønsker et flertal af danskerne at øremærke restbeløbet af de afsatte midler til at understøtte landbrugets omlægning til mere dansk frugt og grønt, viser ny undersøgelse.
Sund moms – sund fornuft: Nulmoms på frugt og grønt er det eneste, der giver mening11.3.2026 08:52:13 CET | Pressemeddelelse
Det er klogere at satse på billigere frugt og grønt, økologi, skolefrugt og styrket dansk produktion frem for en generel momssænkning, lyder budskabet fra 12 organisationer og virksomheder. Budskabet er led i en landsdækkende aviskampagne.
Over 100 organisationer i erklæring til FN’s medlemslande: Følg Danmarks eksempel13.11.2025 14:06:09 CET | Pressemeddelelse
Organisationer fra hele verden opfordrer nu COP30’s lande-delegationer til at udarbejde strategier for at fremme plantebaserede fødevarer, lige som Danmark har gjort.
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum