Godt samarbejde og god stemning på plejehjem, siger pårørende
18.8.2023 13:01:58 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
En pårørendeundersøgelse viser, at der er et godt samarbejde mellem pårørende, medarbejdere og ledere på Furesø Kommunes plejehjem. Pårørende føler sig velkomne, og stemningen er god. Men der mangler også tid til vigtige samtaler.

I løbet af maj og juni i år har knap 140 pårørende svaret på spørgsmål om det plejehjem, de er pårørende til i Furesø Kommune. Undersøgelsen viser generel tilfredshed, godt samarbejde og god stemning. Men der er også områder, der skal arbejdes videre med.
Føler sig velkomne
Resultaterne er behandlet på det politiske udvalg Ældre og Sundhed den 16. august 2023.
”Vi er meget glade for undersøgelsen. Den viser, at vores medarbejdere gør det godt, og at vi kan være stolte af vores plejehjem i Furesø Kommune. Der er selvfølgelig områder, man kan arbejde videre med, og det vil de gøre ude på de enkelte plejehjem i den næste tid”, siger Lars Carstensen (C), formand for udvalget.
Resultaterne viser, at de fleste pårørende har oplevet, at samarbejdet omkring indflytningen har fungeret godt. Det bliver således vurderet som godt eller meget godt af 80%. Det har plejehjemmene meget fokus på og vil fortsat have det.
91 procent af de pårørende føler sig overordnet set velkomne på plejehjemmene, og de vurderer, at der er en god stemning. De oplever også, at de samlet set har et godt samarbejde med personale og ledere.
Mangler tid til samtaler
Der er dog også situationer, hvor samarbejdet kunne være bedre. Det kan bl.a. handle om, at der kan mangle tid til at kunne tage de snakke, der er vigtige for de pårørende. Endelig er mange pårørende bevidste om, at kvaliteten af plejen og omsorgen handler om rammerne fx i form af antal ansatte på arbejde, vikarbrug og kompetenceniveau.
”Vi er rigtig glade for, at der er så mange pårørende, der har besvaret spørgeskemaet – det skal de have mange tak for. Der er desuden mange af de pårørende, der har skrevet flere uddybende kommentarer, der nuancerer deres oplevelser og giver værdifuld viden for os og for ledere og medarbejde, der vil bruge dem i det videre arbejde. Vi glæder os til at følge og se resultaterne derude”, siger Lene Bang (A), næstformand i udvalget.
Resultaterne af undersøgelsen vil i løbet af efteråret blive anvendt til at udvikle det lokale pårørendesamarbejde. Pårørendeundersøgelsen er tilgængelig på furesoe.dk/tilfreds.
Kontakter
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester
Formand for Ældre og Sundhed
Medlem af Økonomiudvalget
Lene Bang (A)
Næstformand for Ældre og Sundhed
Medlem af Plan- og Byudvikling
Karen Nørskov TokeVelfærdsdirektør i Furesø Kommune
Tlf:24947384knt3@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum