Greve er sjællandsk topscorer i offentlig-privat samarbejde om vej- og parkopgaver

Del

Sjælland og Lolland-Falster ligger på en andenplads over landsdele i Danmark, hvor flest private leverandører står for driften af grønne arealer og veje. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. Greve løser fire ud af fem vej- og parkopgaver i samspil med erhvervslivet, mens det i Lejre kun er en fjerdedel af disse opgaver, som løftes af private virksomheder. DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster peger på, at områdets kommuner kan spare mange penge ved at lade flere private virksomheder komme til.

Knap halvdelen af opgaverne indenfor vej og park i kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster blev i 2022 udført af private virksomheder. Dermed ligger regionen i top sammen med Midt- og Vestjylland, når det gælder samarbejde med private virksomheder om at få fjernet ukrudt, fejet gader og ryddet sne. Til sammenligning markedsprøver kommunerne i Hovedstaden under en tredjedel af de samme opgaver.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger samarbejdet med private leverandører på vej- og parkområdet i landets 98 kommuner. 

- Jeg er glad for, at kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster vælger at lade private leverandører stå for en stor del af opgaverne indenfor vedligehold og drift af områdets veje og grønne arealer. Samtidig er jeg opmærksom på, at der er et potentiale for at udvide det offentlig-privat samarbejde til endnu flere opgaver, fordi vi på dette område har et meget velfungerende privat marked, siger formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen.

Der er stor forskel på, hvor mange opgaver kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster inddrager virksomhederne i. Greve er områdets topscorer med hele 80 pct. af vej- og parkopgaverne, der udføres af private virksomheder, mens Solrød, Odsherred og Kalundborg løser omkring to ud af tre af disse opgaver via et offentlig-privat samarbejde. I Faxe, Slagelse, Sorø og Guldborgsund er det kun omkring en tredjedel af de driftstekniske opgaver, som løftes af private virksomheder. I Lejre er det en fjerdedel.

- Greve skiller sig jo ud i vores område ved at bruge private virksomheder til at udføre 80 pct. af de kommunale opgaver indenfor drift og vedligehold af vej- og parkområder. Jeg håber, at flere kommuner vil lade sig inspirere af denne tilgang, fordi det private marked kan levere løsninger, der ligger i top – både når det gælder kvalitet, pris og bæredygtighed, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

DI’s analyse viser, at det samlet kan frigive op til 63 millioner kroner, hvis kommunerne på Sjælland og  Lolland-Falster løfter det offentligt-private samarbejde til samme niveau som landets ti bedste kommuner, hvilket svarer til effektivisering på 10-15 pct.

- Der er betydelige økonomiske gevinster at hente, hvis kommunerne styrker samarbejdet med virksomhederne om flere opgaver som vedligehold af grønne områder og reparation af veje. I Roskilde og Slagelse kan der for eksempel frigives helt op til omkring ti millioner kroner. I Næstved og Guldborgsund er det op til omkring seks millioner kroner. Det er store beløb, som kan gøre en forskel på andre velfærdsområder, og som de lokale borgere vil kunne mærke, afslutter han.

Kontakter

Formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen , telefon 40 21 75 65
Regional konsulent for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89

Links

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye