Nytænkende genbrug af gravsten ved kirken i Skibet er kandidat til Brolæggerprisen 2023

Del

Menighedsrådet i Skibet Sogn er med et modigt og veludført belægningsprojekt som sikrer tilgængelighed indstillet til Brolæggerprisen 2023

Menighedsrådet i Skibet Sogn ved Vejle indstilles på baggrund af projektet ved middelalderkirken i Skibet. Udførende entreprenør er Winther og Trolle Anlægsgartnere fra Østbirk. Foto: Brolæggerlauget.
Menighedsrådet i Skibet Sogn ved Vejle indstilles på baggrund af projektet ved middelalderkirken i Skibet. Udførende entreprenør er Winther og Trolle Anlægsgartnere fra Østbirk. Foto: Brolæggerlauget.

Brolæggerlauget i DI Byggeri har i år indstillet belægningsprojektet ved kirken i Skibet til Brolæggerprisen 2023 som den ene af tre flotte projekter. De to andre kandidater er en brostensgade Ramsherred i Rudkøbing og belægningerne ved den nyrestaurerede Mølleport i Stege. Brolæggerlaugets priskomité vil senere på året udpege den endelige prisvinder.

I mange år har adgangsvejen til middelalderkirken i Skibet været problematisk for sognets kirkegængere. Den brostensbelagte sti fra hovedlågen og frem til kirkedøren var mærket af tidens tand, da det skrånende terræn og regnvandsafstrømningen havde skubbet de gamle, nordiske granitsten ud af deres oprindelige position.

Med et projekt af landskabsarkitekt Mette Fauerskov fra Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter i Aarhus har menighedsrådet nu gennemført en vellykket omlægning af belægningen, idet man samtidig har tilføjet og genbrugt et større antal 70-80 år gamle gravsten som markante, tværgående bordursten. Bordurstenene er placeret i faldende længder, så de danner en jævn og gangvenlig sti, hvori bordurstenene forskyder sig. Mellem bordursten og belægningskanter er der udfyldt med de gamle, smukke brosten. Gravstenene, der ligesom brostenene er af blandede nordiske granitter, er sat med den oprindelige håndstokhuggede bagside opad, så det danner et stabilt og skridsikkert underlag for kirkegængerne.

Landskabsarkitekt Mette Fauerskov har i mange år arbejdet med kirkegårdsbelægninger, og om projektet i Skibet fortæller hun, at: - Det er bemærkelsesværdigt, at menighedsrådet vedholdende og med stort engagement har insisteret på materialegenbrug og har turdet træffe de rigtige beslutninger, der resulterer i en meget langsigtet merværdi, og hun fortsætter: - Anlægsentreprenør Winther og Trolle Anlægsgartnere fra Østbirk og stenleverandør og stenhugger Filip Møller fra Horsens skal også fremhæves for fremragende arbejde og medtænkning i udførelsesfasen.

Faktaboks:
Brolæggerlauget i DI Byggeri har siden 1986 uddelt Brolæggerprisen til en bygherre, rådgiver, institution eller kommune, der har vist nytænkning og særlig idérigdom i forbindelse med et eller flere belægningsarbejder.

Ved bedømmelsen i priskomitéen lægges der lige megen vægt på kreativitet, valg af materialer og den håndværksmæssige kvalitet. Yderligere tæller det også, at bygherren eller de projekterende teknikere har formået at føre kvalificeret tilsyn med arbejdets udførelse og sikret, at større fejl ikke fremtræder i det færdige resultat.

Kontakter

Oldermand Claus Johnsen på tlf. 4011 0808

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye