Opråb fra Landdistrikterne: Kommunerne skal have en økonomisk håndsrækning til skoler i land- og yderområder

I disse dage starter et nyt skoleår på landets skoler, men for flere børn i land- og yderområderne kan der blive længere til skole. I mange kommuner er økonomien så presset, at man kan være nødt til at lukke eller sammenlægge skoler. Det bekymrer formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Vi ved, at en lukket skole kan sende et lokalområde ind i en negativ spiral med fraflytning, faldende huspriser og en svækket sammenhængskraft. Derfor er det altafgørende at holde hånden under skolerne i land- og yderkommuner. Det er ikke kun kommunernes ansvar – det er i høj grad også regeringens, understreger Steffen Damsgaard.

I regeringsgrundlaget står der, at man vil skabe et land i geografisk balance, ligesom regeringen har en målsætning om at prioritere den borgernære velfærd. Steffen Damsgaard bakker op om ambitionerne, men påpeger, at de også forpligter.

- Målsætningen er god, men man når kun i mål, hvis ressourcerne følger med ud til kommunerne, hvor opgaverne skal løftes. Det gør de ikke i dag, og det er uacceptabelt. Derfor klinger regeringens målsætning meget hult, hvis ikke der rettes op på det nu. Der er simpelthen ikke penge nok via tilskuds- og udligningssystemet til at kunne levere den decentrale borgernære service, især i land- og yderkommuner, og det rammer altid folkeskolerne i et eller andet omfang, udtaler Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd mener, det kræver en politisk vilje til at se på kommunernes økonomiske rammevilkår og tage de nødvendige skridt for at sikre den decentrale borgernære velfærd i de små lokalsamfund.

- Det er markant dyrere at drive borgernær service decentralt, såsom landsbyskoler, for der skal jo være lærere til hver klasse, uanset om der er 14 eller 26 elever i klassen. Derfor er man nødt til at afsætte ekstra midler til de kommuner, som har mange mindre skoler. I første omgang via flerårige puljer i finansloven eller i kommuneaftalen mellem regeringen og KL, til de udfordrede kommuner, indtil der kommer en ny og absolut nødvendig justering i tilskuds- og udligningssystemet, udtaler Steffen Damsgaard.

Dertil har kommunerne også en vigtig opgave i at tænke forpligtende, langsigtet og alternativt i deres skolestruktur, mener Steffen Damsgaard.

- I nogle landsbyer går man i mange år og bekymrer sig om skolens fremtid. Det kan få en negativ effekt på bosætningen i området, og for hele kommunen, særligt blandt børnefamilier. Derfor er det vigtigt at skabe en tryghed lokalt ved at tænke forpligtende og langsigtet i sin skolestruktur, så der er vished om skolens fremtid nogle år frem, påpeger han.

Steffen Damsgaard fremhæver også vigtigheden af, at alle parter samarbejder om den lokale skole og finder løsninger.

- Det kan være fælles ledelse af flere skoler, landsbyordninger med daginstitution og skole under samme tag og ledelse – for blot at nævne et udpluk. Kommunerne er nødt til at være åbne overfor alternative landsbymodeller, og det kan måske vise sig at give flere fordele, når man også samler de pædagogiske kræfter. Men økonomien skal naturligvis give mulighed for det. Det siger sig selv, afslutter Steffen Damsgaard.