Rekord-gode besøgstal på Nationalmuseet
I juli har der været flere besøgende på Nationalmuseets besøgssteder end normalt. Selv rekord-året 2019 er overgået. Direktør Rane Willerslev peger på turister, relevante udstillinger og vejret som årsager til den store succes.

På Nationalmuseet i København har der været 55.859 besøgende alene i juli måned. Det er 48 procent højere end i 2022. Og sådan ser det ud for stort set alle de besøgssteder, der er en del af Nationalmuseet.
Det gælder for eksempel både Frilandsmuseet i Lyngby, Kongernes Jelling i Jylland og Christiansborg Slot midt i København. Sidstnævnte har en gang for alle slået fast, at turisterne er tilbage med sine 81.874 gæster i juli måned, hvoraf langt størstedelen er turister. I 2022 kunne corona-effekterne stadig mærkes, da der til sammenligning kun var 58.830 besøgende i juli måned.
Rekordåret for Nationalmuseet har hidtil være 2019, hvor museet samlet set på alle sine besøgssteder havde 346.026 gæster i juli måned. I år er det tal nu 366.700 gæster.
”Det her er virkelig godt. Vi har arbejdet hårdt for at komme tilbage oven på corona-epidemiens nedlukninger, og nu er vi endelig tilbage. Endda med et rekordstort antal besøgende i juli måned, der slår vores hidtidige rekorder fra før coronaen ramte verden”, siger Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet.
Han peger på tre udslagsgivende faktorer til den gode udvikling:
”Det har jo været en våd sommer, og dét er godt museumsvejr for de fleste af vores besøgssteder, og så er turisterne også kommet tilbage. Samtidig har vi fokuseret på at have nogle gode og relevante udstillinger til både turister og danske familier på vores forskellige besøgssteder. Alene på Nationalmuseet i København har vi tre særudstillinger lige nu: en om vikingernes togter, en om penge og en om alle de skatte, der er blevet gravet op af jorden i Danmark de seneste år”, afslutter Rane Willerslev.
Flere besøgssteder har haft en god sommer, og på Krigsmuseet er der slået en helt ny rekord, da der har været flere gæster i juli end der nogensinde har været før. 10.363 har besøgt museet i juli mod 6.649 i juli i 2019.
Frilandsmuseet har i de seneste par år tiltrukket mange danskere med succesfulde udendørsevents og aktiviteter for hele familien. På trods af et godt 2022 formår Frilandsmuseet at fortsætte stigningen i antallet af sommergæster, så der alene i juli har været 37.113 gæster, hvilket er enestående på trods af netop vejret, der ikke passer helt godt til et frilandsmuseum, hvor det meste foregår udenfor.
Trelleborg har for nyligt fået indført entrébetaling, hvoraf 14.356 gæster har indløst billet imens omkring 26.600 personer samlet set har brugt Trelleborgs udendørsområder som udflugtsmål alene i juli.
Fakta om Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum. Det består af flere besøgssteder fordelt i hele landet samt Nationalmuseet i København.
Nationalmuseet har foruden besøgssteder også en forskningsenhed, konservatorer og store samlinger af genstande fra Danmark og hele verden.
Nationalmuseet er statsligt ejet og hører under Kulturministeriets område.
Oversigt over besøgstal i de nævnte år på Nationalmuseets forskellige besøgssteder:
Besøgssted |
Juli 2023 |
Juli 2022 |
Juli 2019 |
Nationalmuseet i København |
55.859 |
37.737 |
53.533 |
Frilandsmuseet |
37.113 |
34.600 |
24.508 |
Krigsmuseet |
10.363 |
7.677 |
6.649 |
Frihedsmuseet |
6.923 |
6.540 |
Lukket |
Kongernes Jelling |
51.994 |
42.326 |
45.209 |
Frøslevlejrens Museum |
7.858 |
5.736 |
5.966 |
Kommandørgården |
4.442 |
4.492 |
4.260 |
Trelleborg * |
14.356 |
23.964 |
24.941 |
Christiansborg Slot |
81.874 |
58.830 |
75.759 |
Kronborg Slot |
54.447 |
46.009 |
60.242 |
Total inkl. alle besøgssteder |
366.700 |
296.008 |
346.026 |
* På Trelleborg er der kommet nye tællertal i 2023, hvorfor de forudgående år ikke kan sammenlignes direkte.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Weinholt-LudvigsenKommunikationschefNationalmuseet
Tlf:41 20 60 17cwe@natmus.dkNationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
The National Museum confirms: Shipwrecks in Costa Rica are Danish slave ships27.4.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investigations of ship timbers, bricks from the cargo and clay pipes found during underwater excavations in Costa Rica confirm that the site holds two Danish slave ships that, according to historical sources, were shipwrecked off the coast of Central America in 1710.
Nationalmuseet bekræfter: Skibsvrag i Costa Rica er danske slaveskibe27.4.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelser af skibstræ, mursten fra lasten og kridtpiber fra en undervandsudgravning i Costa Rica bekræfter, at der er tale om to danske slaveskibe, der ifølge historiske kilder forliste ud for Mellemamerikas kyst i 1710.
Nationalmuseet styrker forskning i maritim kulturarv med nyt forskningscenter7.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal undersøge danske skibsvrag i ind- og udland, samt forske i nedbrydning og bevaring af skibsvrag og stenalderbopladser på havets bund. Det skal bringe ny viden om hele den maritime danmarkshistorie – fra oldtid til nutid.
Ny vicedirektør for Drift og Administration på Nationalmuseet fundet3.4.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har ansat Merete Lange som en ny vicedirektør til at styrke organisationens drift og administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum