GF Forsikring

GF Forsikring: Færre skader end ventet efter sommerstorm

Del

Under to hundrede anmeldte skader. Sådan lyder status fra det medlemsejede GF Forsikring, der gør skaderne op de seneste dages voldsomme sommervejr i Danmark. Det er væsentlig færre skader end forventet, og det skyldes især, at kunderne har været gode til at forebygge, lyder det fra selskabet.

GF Forsikrings kunder er gode til at forebygge skader. Det er en del af forklaringen på, at antallet af anmeldte skader efter sommerstormen var relativt begrænsede. (Arkivforo: GF Forsikring)
GF Forsikrings kunder er gode til at forebygge skader. Det er en del af forklaringen på, at antallet af anmeldte skader efter sommerstormen var relativt begrænsede. (Arkivforo: GF Forsikring) GF Forsikring

Noget så usædvanligt som en langvarig og voldsom sommerstorm ramte store dele af landet i begyndelsen af ugen. En frisk status onsdag formiddag fra GF Forsikring siger, at i alt 176 kunder har anmeldt en skade som følge af sommerstormen, og det er billigt sluppet, fortæller skadechef Martin Rundager.

- Vi havde forventet flere skader, især fordi stormen kom midt i sommerperioden, hvor mange stadig har løse genstande liggende i haven som fx grill, havemøbler, og haveredskaber. Men vi kan heldigvis konstatere, at vores medlemmer slap nådigt, hvis vi fx sammenligner med den seneste vinterstorm Otto.

De typiske skader, som GF Forsikrings kunder har anmeldt, er skader på fortelte, flyvende tagsten og trampoliner og nedfaldne grene på biler. 

Forebyggelse en del af forklaringen
Ifølge Martin Rundager skyldes det forholdsvist lave antal skader, at kunderne har været gode til at forebygge skader.

- Ved at følge nogle enkle forebyggende råd som fx at fjerne løse genstande fra haven kan man gøre sit hus mere stormsikkert. De seneste dages storm er et eksempel på, at vores medlemmer har fulgt disse råd og dermed forberedt sig bedst muligt på stormen, så skaderne har været relativt begrænsede, siger han.

Martin Rundager kan dog ikke afvise, at der kommer flere anmeldelser i løbet af de kommende dage.

Det lave antal skader kommer i sidste ende GF Forsikrings kunder til gode: Selskabets princip om overskudsdeling betyder nemlig, at jo færre skader, der er i løbet af året – des større overskudsdeling får alle GF Forsikrings kunder, når årets regnskab gøres op i slutningen af året.

Gode råd til at forebygge stormskader

- Stil løse ting væk

Når DMI varsler storm, bør du stille havemøbler, grill og terrassevarmere og lignende ting i haven væk, fx i lukket garage, kælder eller skur. Det samme gælder blomsterkrukker, haveredskaber og legeredskaber.

- Sikr trampolinen
Grav havetrampolinen ned. Alternativt bør du tage den ned og stille den væk.

- Tjek hus og have

Overvej om du bør fælde store træer, der står tæt ved dit eller naboens hus. Giv også gerne taget et servicetjek for løse rygsten, tagsten eller tagplader. 

Læs mere på www.gfforsikring.dk/storm

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

GF: Fortsat ingen prisvarslinger på bilforsikring26.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

GF Forsikring melder sig nu på banen i debatten om bilforsikringsprisernes himmelflugt, som TV 2 i denne uge har sat i gang. Meldingen fra GF er klar: - Vi ønsker at bidrage til størst mulig tryghed i vores medlemmers privatøkonomi, og vi kan nu melde, at der ikke kommer ekstraordinære prisstigninger på bilforsikringen i år, siger adm. direktør Mark Palmberg. Dermed kan GF-bilisterne køre gennem endnu et år uden udsigt til varslinger om prisstigninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye