Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.

Den 9. april holdt GF Østsjælland deres årlige generalforsamling i Roskilde. Her stod det klart, at der nu er vagtskifte på formandsposten – den afgående formand Lykke Outzen Mørk sætter her ord på sin afgang.
- Det er fem år siden, jeg blev formand for GF Østsjælland, og fire år siden jeg blev medlem af bestyrelsen i GF Forsikring. Begge dele er vanvittig spændende, men også tidskrævende. Opgaverne i forsikringsselskabets bestyrelse bliver stadig mere krævende, og det er svært at få tid til det hele, når jeg også har et arbejde ved siden af. Jeg vurderede derfor, at jeg bedst kunne bruge mine kompetencer begge steder ved at lade Magnus overtage posten som formand i klubbestyrelsen. Men jeg bevarer stadig mit stærke bånd til klubben som næstformand, siger hun.
Det er 51-årige Magnus Therkildsen, der overtager formandsstolen, og Lykke Outzen Mørk fortæller, at han allerede kender GF Østsjælland indefra.
- Magnus har været aktiv i bestyrelsen og er godt inde i klubbens økonomi, drift og strategi. Han er meget innovativ, og jeg er særdeles tryg ved ham som formand, siger hun.
Store muligheder for den lokale klub
Den nye formand glæder sig til at fortsætte arbejdet som formand for GF Østsjælland – en klub, han ser store muligheder i.
- Det er en spændende opgave, jeg træder ind i som formand for GF Østsjælland. Til trods for stor vækst de seneste år ser jeg fortsat store muligheder for GF Østsjælland og ånden omkring ’overskud til hinanden’, der både gælder for vores medlemmer, men også internt i vores klub. Jeg føler mig godt rustet med en baggrund, hvor jeg gennem de seneste fire år har fået et grundigt kendskab til både GF som organisation og især GF Østsjælland gennem bestyrelsesarbejdet. Min erfaring med selv at etablere og drive virksomhed vil fortsat være en væsentlig inspiration og en kompetence, som jeg tager med mig i arbejdet med at understøtte GF's fortsatte udvikling og samtidig sikre god governance og ansvarlighed, siger Magnus Therkildsen og fortsætter:
- Jeg vil samtidig takke Lykke for den store indsats, hun har lagt i rollen som formand. Hun har stået tydeligt i spidsen for den flotte udvikling, GF Østsjælland har været igennem, og der er rigtig godt styr på forretningen. Derfor glæder det mig meget, at hun fortsat vil bidrage til det gode samarbejde i rollen som næstformand, hvor jeg også ser frem til at trække på hendes erfaring og sparring.
Magnus er uddannet mikrochip-ingeniør i 1998 og har arbejdet i mikrochip startup-virksomheder i Danmark og Silicon Valley til 2002. I 2003 startede han sit eget softwareselskab, som han solgte i 2020.
Privat bor han i Herfølge med sin kone og to børn – og i fritiden er han en ivrig golfspiller.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Billeder

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum