Puff-bars: Nyt projekt vil tage dampen ud af ulovligt onlinesalg
Med støtte fra TrygFonden skal sociologer på KU kortlægge salget af ulovlige e-cigaretter til engangsbrug, de såkaldte puff-bars, og udvikle nye måder at sætte ind mod det grå marked på nettet. Især blandt unge er brugen af puff-bars vokset kraftigt.

E-cigaretter til engangsbrug, også kaldet puff-bars, er forbudt i Danmark, men kan nemt købes online, i kiosker eller blandt venner med de rette kontakter. Samtidig har brugen af puff-bars, der typisk sælges med frugtsmag og et meget højt nikotinindhold, spredt sig kraftigt blandt børn og unge.
Nu skal et nyt projekt på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, med støtte fra TrygFonden ikke kun skabe mere viden om, hvem der online køber og sælger de ulovlige produkter og hvordan. Kortlægningen skal også hjælpe forskerne med at udvikle konkrete indsatser mod det ulovlige salg i tæt dialog med sundhedsmyndigheder, politiet og andre aktører på området.
For lektor Jakob Demant, der er ansvarlig for det nye projekt i samarbejde med postdoc Alessandro Moretti og forskningsassistent Kristoffer Aagesen, er den praktiske dimension vigtig.
”For at kunne forebygge at børn og unge køber puff-bars på nettet, er vi nødt til at forstå den konkrete sociale virkelighed, det sker i. Det er samtidig en onlinevirkelighed, hvor det er sværere at skelne det legale fra det illegale. Måske begynder nogle unge selv at sælge puff-bars online, fordi de ser sig selv som entreprenører og ’first movers’ uden forståelse for konsekvenserne, det kan have.”
Fokus på onlinesalg
Arbejdet ligger i forlængelse af den ’Kontrol Task Force’, som sundhedsministeren og erhvervsministeren nedsatte sidste år for at styrke myndighedernes kontrol med salget af puff-bars.
Det nye projekt på Københavns Universitet supplerer indsatsen ved at sætte særligt fokus på onlinehandlen, der typisk finder sted via sociale medier. Her er handlen ikke alene udbredt. Den rummer også helt særlige risici, fordi salget af puff-bars ofte bliver knyttet sammen med salg af illegale stoffer som kokain, cannabis og syntetiske opioider.
”Det handler ikke kun om at blive klogere på et gråt marked for nikotinprodukter. Det handler også om, at de her produkter sælges side om side med endnu mere potente illegale varer – som kokain og svindel med f.eks. kreditkort og MobilePay. Ved at forebygge unges onlinekøb kan vi være med til at modarbejde, at de glider over i køb og salg af andre ulovlige varer og services,” siger Jakob Demant.
Begge forskere bag projektet har stor erfaring med at undersøge halv- og helkriminelle onlineaktiviteter. I det nye projekt vil de følge digitale køber- og sælgerspor, f.eks. via åbne annoncer på Instagram eller ind i lukkede og halvlukkede grupper på Facebook og Snapchat. Kortlægningen bliver suppleret med interviews blandt købere og sælgere.
Konkrete løsninger
Målet er at kortlægge salgsmetoder og de forskellige køber- og sælgerprofiler på tværs af platformene for i sidste ende at kunne forstå, hvilke barrierer interventioner mod salget kan støde ind i.
Med afsæt i den viden vil forskerne udvikle forslag til konkrete indsatser i dialog med brugerne af puff-bars og en række aktører og organisationer (se boks nederst) på området. Det vil ske gennem fokusgrupper og workshops.
Hvilke typer af interventioner, som projektet ender med at foreslå, afhænger helt af undersøgelsen. Men ifølge Jakob Demant er det den klare ambition at udvikle konkrete, brugbare løsninger som supplement til de initiativer, sundhedsmyndighederne selv iværksætter.
---
Om projektet
Projektets fulde titel er ‘GRIP: Interventions in GRey-zone online markets for Illicit Puffbars and related tobacco products: A development and feasibility study’. Bag projektet står lektor Jakob Demant, postdoc Alessandro Moretti og forskningsassistent Kristoffer Aagesen, alle fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.
Projektet er støttet af TrygFonden med 900.000 kr. og ventes afsluttet til august 2024. Formålet er at udvikle målrettede interventioner til at mindske salg af puff-bars og andre illegale tobaksprodukter, som sælges via onlinemarkeder sammen med bl.a. illegale stoffer.
SSP, Det Kriminalpræventive Råd, Sikringsstyrelsen, Kræftens bekæmpelse, Politiets Online Patrulje (POP), Sundhedsstyrelsen og Center for Digital Pædagogik bliver inviteret til at bidrage til udviklingen af interventioner. Desuden håber projektet at kunne inddrage nogle af de sociale medieplatforme.
Kontakter
Jakob Demant
Lektor ved Sociologisk Institut
E-mail: jd@soc.ku.dk
Telefon: 35 32 15 84
Mobil: 81 74 20 74
Søren Bang
Journalist
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur24.10.2025 08:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun sollys, men også kosten, der styrer vores indre biologiske ur og dets evne til at tilpasse sig årstiderne, viser ny forskning i mus. Derfor kan det have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer, vurderer forsker.
Boligejere står i vejen for beskatning af formuer21.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom uligheden i formue er stigende i Europa, er skatter på formuer, arv og kapitalgevinster blevet svækket eller helt afskaffet i mange lande. Et nyt stort studie finder forklaringen hos en bestemt befolkningsgruppe: boligejere og deres arvinger.
Europa lancerer initiativet Resource for AI Science in Europe (RAISE) på AI in Science Summit 2025 (AIS25) i København21.10.2025 13:17:51 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret til at deltage i AI in Science Summit 2025 (AIS25), det største arrangement under det danske EU-formandskab, hvor Europas initiativ Resource for AI Science in Europe (RAISE) lanceres den 3.-4. november i København. Her vil du kunne møde nogle af verdens mest indflydelsesrige stemmer inden for kunstig intelligens.
Important phenomenon discovered in the Arctic – could boost marine life20.10.2025 11:01:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have discovered an important phenomenon beneath the Arctic sea ice that was previously thought impossible. This phenomenon could have implications for the food chain and the carbon budget in the cold north.
Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet20.10.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et vigtigt fænomen under den arktiske havis, som man indtil nu troede var umuligt. Og fænomenet kan få betydning for fødekæden og CO2-regnskabet i det kolde nord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum