Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Midtjyske kommuner overholder ikke aftale
Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune. Det betyder, at det er meget få kommuner i Region Midtjylland, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.
Mens familier skal vente meget længe i nogle kommuner, så når de i andre kommuner knap at tænke den nye bolig igennem, før den er godkendt på kommunekontorerne.
Værst ser det ud i Hedensted, Horsens og Skanderborg kommuner, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er henholdsvis 94, 89 og 76 dage. I Skanderborg kommune er sagsbehandlingstiden faldet fra 2021 til 2022, mens den er steget i de to andre kommuner.
Det viser data fra KL’s servicemålsstatistik, som Dansk Ejendomsmæglerforening har bearbejdet.
Odder er helt i front med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for et enfamiliehus på fire dage. Derefter følger Holstebro og Viborg kommuner med henholdsvis 20 og 21 dage.
“Tallene viser tydeligt, at ventetiden på at få behandlet sin byggesag varierer meget fra kommune til kommune. Det bliver i mange tilfælde en flaskehals for de borgere, der gerne vil udvide eller bygge nyt. Det må kunne gøres bedre,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.
En unødig lang proces: indfør klima-fasttrack
I 2015 indgik regeringen og KL en aftale om et fælles servicemål. Aftalen skulle være med til at sikre, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver trukket i langdrag. Max 40 dage må en kommune bruge på sagsbehandling af enfamiliehuse, hvis den skal leve op til servicemålet. Det er der kun otte kommuner i regionen, der lever op til.
Det er en kompleks proces at få opført et nyt hus, og derfor er det afgørende, at der er mindst muligt bureaukrati, så processen fra ansøgning til godkendelse ikke bliver unødigt lang.
Det er spildtid, og al den ventetid koster. Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening, at politikerne kigger på at lave et fasttrack-system. Hvis en byggesag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingstiden holdes under 30 dage.
“Et klima-fasttrack for byggesager vil betyde, at borgerne oplever kortere sagsbehandlingstid, og samtidig bliver man som bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. På den måde slår man to fluer med et smæk,” siger Ole Hækkerup.
Det vil sikre en mere effektiv byggeproces og samtidig gavne klimaet.
Sagsbehandlingstid i 2021 samt 2022 i kommunerne i Region Midtjylland
Kommune |
2021 (dage) |
2022 (dage) |
Hedensted Kommune |
57 |
94 |
Horsens Kommune |
85 |
89 |
Skanderborg Kommune |
84 |
76 |
Samsø Kommune |
64 |
67 |
Ikast-Brande Kommune |
53 |
65 |
Ringkøbing-Skjern Kommune |
56 |
60 |
Randers Kommune |
45 |
47 |
Syddjurs Kommune |
75 |
45 |
Norddjurs Kommune |
74 |
45 |
Lemvig Kommune |
39 |
44 |
Silkeborg Kommune |
72 |
42 |
Aarhus Kommune |
28 |
40 |
Skive Kommune |
21 |
36 |
Favrskov Kommune |
30 |
34 |
Herning Kommune |
39 |
28 |
Struer Kommune |
37 |
27 |
Viborg Kommune |
20 |
21 |
Holstebro Kommune |
14 |
20 |
Odder Kommune |
6 |
4 |
Gennemsnit hele regionen |
47,3 |
46,5 |
Nøgleord
Kontakter
Ole HækkerupDirektør
Tlf:29 42 40 45oh@de.dkKatrine SeierKommunikationskonsulent
Tlf:32 64 45 32ks@de.dkOm Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheorganisation for ca. 90% af landets ejendomsmæglere. Vi arbejder for et velfungerende og trygt boligmarked og varetager i det daglige ejendomsmæglernes politiske interesser.
Vi yder mæglerfaglig rådgivning til vores medlemmer, driver kursusvirksomhed og står for meget af medlemmernes efteruddannelse. Derudover publicerer vi løbende statistikker og analyser, som giver et indblik i udviklingen på boligmarkedet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Kommuner overholder ikke aftale21.8.2023 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune i Region Syddanmark. Fra under to uger i Vejen kommune til mere end 18 uger i Fanø Kommune. Tallene viser, at det er meget få kommuner i regionen, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.
Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Sjællandske kommuner overholder ikke aftale19.8.2023 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune. Fra to uger i Faxe til mere end 18 uger i Holbæk. Tallene viser, at det kun er tre kommuner i Region Sjælland, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.
Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Kun én nordjysk kommune overholder aftale17.8.2023 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune, men er i gennemsnit steget med 15 dage fra 2021 til 2022. Det betyder, at der kun er en kommune i Region Nordjylland, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.
Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Kommuner overholder ikke aftale17.8.2023 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune, men er i gennemsnit steget med 7 dage fra 2021 til 2022 i hele Region Hovedstaden. Det betyder, at der kun er 4 ud af 29 kommuner i regionen, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.
Fortsat lange sagsbehandlingstider på byggesager5.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
59 kommuner havde i 2022, trods færre sager, længere ventetid på sagsbehandling af enfamiliehuse sammenlignet med året før. På erhverv havde flere end 30 kommuner længere ventetid på sagsbehandling til trods for færre sager, og 58 kommuner havde generelt længere sagsbehandlingstider.