Udtalelse fra den danske regering
Ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund. Sådan skal det efter vores opfattelse være i et åbent demokratisk samfund, og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i Danmark.
Danmark arbejder grundlæggende for godt samarbejde mellem verdens lande, og med en skærpet sikkerhedssituation i Europa er tiden til opbygning af partnerskaber; ikke til at skabe splid mellem verdens lande.
Vi står lige nu i en situation, hvor koranafbrændingerne i Danmark har nået et omfang, hvor Danmark i flere dele af verden på tværs af kontinenter er begyndt at blive set som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner. 15 landes regeringer har udsendt fordømmelse af Danmark. Vores ambassadører er blevet kaldt op til samtaler. 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC) mødes på mandag som reaktion på koranafbrændingerne i Danmark og Sverige.
En række af de handlinger, vi har set, har haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner i og fra andre lande. Det kan have store konsekvenser. Konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Det kan også have store sikkerhedsmæssige konsekvenser i Danmark.
Regeringen har taget klart afstand fra og fordømt koranafbrændingerne. Der er tale om dybt krænkende og hensynsløse handlinger fra nogle få personer. De få personer repræsenterer ikke de værdier, som det danske samfund bygger på.
De handlinger er vand på ekstremisternes mølle. De sår splittelse i en tid, hvor vi har brug for at stå sammen. Og er til gavn for de lande, der ønsker at drive en kile ind mellem Vesten og det Globale Syd. Regeringen vil derfor se på mulighederne for i særlige situationer at gribe ind over for forhånelser af fx andre lande, kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder ikke mindst sikkerhedsmæssige. Det skal selvfølgelig ske inden for rammerne af den grundlovssikrede ytringsfrihed og på en måde, som ikke ændrer på, at ytringsfriheden i Danmark har meget vide rammer.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark sender ny humanitær støtte til civilbefolkningen i Syrien og syriske flygtninge i nabolandene17.5.2024 15:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 13 års konflikt har de humanitære behov i Syrien aldrig været større. FN vurderer, at 16,7 millioner syrere har brug for humanitær bistand. Derfor støtter Danmark nu civilbefolkningen i Syrien og syriske flygtninge i nabolandene med ekstra 332 mio. kr.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.5.2024 14:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 16. maj 2024 kl. 13.15.
Regeringen hjælper med at få livstruende røg ud af hjem verden over14.5.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år dør 3,7 millioner verden over for tidligt på grund af madlavning over åben ild eller brændefyrede komfurer. De bliver udsat for sundhedsskadelig røg fra madlavning baseret på trækul, brænde eller landbrugsaffald. Regeringen styrker nu arbejdet med at udbrede sundere og mere bæredygtige løsninger, også kaldet clean cooking, med 500 millioner kroner.
Danmark støtter etableringen af et Røde Kors felthospital i Gaza14.5.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Mere end 34.900 civile har mistet livet, og mere end 78.500 er sårede. Den svære situation betyder også, at smitsomme sygdomme spreder sig hurtigere end normalt.
Dansk eksport i marts 20248.5.2024 16:52:01 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2024 faldt Danmarks samlede eksport 1,6 pct. i forhold til februar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, steg til minus 2,8 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum