Rekordmange dyr dumpet i første halvdel af 2023
Rekordmange kæledyr blev dumpet i årets første seks måneder, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse. Foreningen er bekymret over udviklingen og opfordrer dyreejere til at tage større ansvar.

Både papkasser, transportbure, sportstasker og indkøbskurve tages i brug, når danskerne vil af med deres kæledyr, som typisk efterlades på rastepladser, i naturen eller andre steder, hvor det ikke er sikkert, de bliver fundet lige med det samme. Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager.
Desværre tyder det nu på, at den rekord bliver slået i 2023. Allerede de første seks måneder af året, er der dumpet 35 procent flere dyr end ved samme tid i 2022. Det svarer til 260 sager fra januar til juni modsat 192 sager samme periode i 2022. Den udvikling bekymrer organisationen.
- Vi ved, at dyrene har rigtig dårlige chance for at overleve, når de bliver dumpet rundt omkring. Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor der måske ikke kommer så mange forbi. Ofte er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
Ferietiden påvirker
Særligt i sommermånederne stiger antallet af dumpede dyr, og Karina Fisker mistænker, at ferien kan have indflydelse på dumping.
- Vi har af gode grunde ikke megen dialog med folk, der dumper deres dyr, men vi kan se på tallene, at snart danskerne holder ferie, så stiger antallet af dumpede dyr. Måske kan man ikke finde pasning til dyrene, eller også havde man ikke overvejet feriesituationerne, da man anskaffede sig dyret. Det er bare rigtig tarveligt at sætte dyret ud i en potentielt livsfarlig situation, fordi man selv skal holde fri, siger Karina Fisker.
Det er derfor vigtigt at overveje alle aspekter af at have dyr, inden man anskaffer dem. De skal passes hele året, også når ferien banker på, påpeger hun.
Slipper billigt
En del af dyrene sættes dog også foran et af Dyrenes Beskyttelses ti internater, hvor der er en større chance for, at de overlever. Hermed slipper ejeren af dyret for at betale indleveringsgebyr, som er med til at dække udgifterne til f.eks. dyrlægetjek, vacciner og neutralisering. Gebyret varierer afhængigt af dyr mellem 200 og 1.000 kr.
De dumpede dyr efterlader Dyrenes Beskyttelses med en ekstraregning og skaber kø til pladserne på internatet for alle andre.
- Det kræver noget at være kæledyrsejer, også hvis man er tvunget til at skille sig af med dyret eller dets unger. Dumping er usolidarisk og tarveligt, så tag nu fat i internaterne, så vi kan tage en snak om situationen, lyder opfordringen fra Karina Fisker.
Neutralisering af kæledyr er en afgørende del af løsningen på problemet med dumping af dyr. Neutralisering er ikke kun relevant for katte, som udgør mere end 75 procent af dumpede dyr, men også kaniner kan med fordel neutraliseres, så der ikke kommer uønskede unger.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Mindre kontrol må betyde færre dyr i industrien29.10.2025 15:40:13 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse advarer kraftigt mod Fødevarestyrelsens planlagte spareøvelse, som rammer dele af styrelsens kontrolarbejde. Skal stillingerne findes i dyrevelfærdskontrollen, vil det betyde færre tilsyn med landbrugets dyr – og dermed ringere dyrevelfærd. Det får Dyrenes Beskyttelse til at kræve en forholdsmæssig reduktion af antallet af dyr i landbrugsindustrien.
Industri fik ikke held med at ændre truet-status for forsøgsabe29.10.2025 10:04:59 CET | Pressemeddelelse
Medicinal-industrien har kæmpet for at fjerne den langhalede makak-abes status som truet på IUCNs rødliste. Men en opdatering af listen cementerer nu den eftertragtede forsøgsabes status som truet
Markant flertal af kommunale vælgere vægter dyrevelfærd over pris28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire vælgere mener, at deres kommune og region skal sikre god dyrevelfærd i de offentlige indkøb af fødevarer. Dyrevelfærd vægter for mange højere end pris, viser en ny vælgerundersøgelse.
Flere hunde påkøres i de mørke måneder: Husk lys på gåturen23.10.2025 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I vinterhalvåret stiger antallet af hundepåkørsler markant. Dyrenes Beskyttelse opfordrer alle hundeejere til at gøre deres hunde synlige i trafikken.
Sæson for hjortepåkørsler: 2025 tegner til at slå trist rekord22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er højsæson for hjortepåkørsler. 2025 ser ud til at blive rekordår for påkørsler af hjorte på de danske veje, viser nye tal fra Dyrenes Beskyttelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum