Isforskere i Østgrønland når bunden af indlandsisen
29.7.2023 13:46:56 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Det internationale forskningssamarbejde EGRIP med iskerneforskere fra Københavns Universitet i spidsen, har nu nået deres mål om at bore hele vejen ned under indlandsisen. Det er første gang det lykkes i en såkaldt isstrøm, hvor enorme mængder is skrider mod kysterne. Gennembruddet kan derfor være af stor betydning for vores forståelse af fremtidige havvandsstigninger.

Syv år har det taget den mobile forskningsstation EGRIP at bore sig vej gennem de 2670 meters is, inden forskerne pludselig fik mudder på fødderne i sidste uge. Forskningsgruppen har dermed nået det ultimative mål, at bore sig hele vejen igennem isen, til grunden underneden.
”Det er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm, så det bliver enormt spændende at få analyseret materialet, der blandt andet kan sige en masse om klimaets udvikling de seneste 120.000 år på kloden. Men vi skal først have færdiggjort arbejdet her”, siger Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, der leder forskning i EGRIP.
Mudderet, der ikke har set dagens lys i omkring en million år, gjorde det også kun kortvarigt denne gang, for det hvide lys kan skade materialet i isboringen, der derfor straks blev pakket væk, som en julegave, der ikke må åbnes før tid.
”Selvom det kunne være fristende at kigge nærmere på det, pakkede vi hurtigt iskernen godt ind i en forsegling, frøs den ned og sendte den til Lufthavnen i Kangerlussuaq, hvor den nu afventer at komme på et fly mod Danmark, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.
Vil ændre klimamodellerne
Trods dette har forskerne allerede fundet forskningsmæssigt ”guld” med boringen.
”Resultaterne er exceptionelle. Isstrømmen flyder som en flod af is, der river sig fri af den omkringliggende langsomt strømmende indlandsis. Hidtil har man troet at isstrømme havde forskydninger ned gennem isen, men ved EGRIP kan vi se, at hele massen af 2670 meter is flyder som en blok med en hastighed på 58 meter om året. Det vil ændre klimamodellerne, fordi det ændrer vores grundlæggende forståelse af, hvordan isen bevæger sig.”,” forklarer Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter:
”Isblokken flyder på et lag af vådt mudder. Det ser ud til at fungere som et slags kviksandslag, der tillader isblokken at flyde uforstyrret hen over grundfjeldet. Nær bunden af isen finder vi sten og sand indlejret i isen. Målingerne viser også, at isen faktisk smelter ved bunden,” siger hun.
Selve isen nær basen er mere end 120.000 år gammel og stammer fra den sidste mellemistid, hvor temperaturen over Grønland var 5 grader C varmere end nutiden.
Den sidste boring sad fast
Den allersidste kerne blev boret 21. juli 2023. De sidste 4 meter af iskernen blev boret med en klippeboreopstilling på grund af tilstedeværelsen af småsten i isen.
Chefborer Steffen Bo Hansen fra Niels Bohr Institutet var til stede, da gennembruddet fandt sted:
”Stenboret sad fast i bunden, og vi frygtede, at vi ville miste den sidste kerne og boret. At få boret løs var svært, fordi det sad fast i det våde mudder i bunden. Heldigvis lykkedes det og det. Vi har nu med succes boret gennem isstrømmen, og det var fantastisk at finde mudder under isen," siger han.
En 2670 meter lang beretning om jordens klima
Selve iskernen er en 2670 meter lang optegnelse, der beretter om af klimaets udvikling i 120.000 år og vil blive analyseret i snesevis af laboratorier rundt om i verden.
Iskernen er heldigvis af fremragende kvalitet og forskerne forventer, at den vil kunne dokumentere isklimaet i de varme og kolde perioder des sidste 11.700 år siden sidste istid, og de menneskeskabte ændringer i den menneskeskabte periode.
Analyserne af iskernen starter i efteråret, når forskningsgruppen er tilbage i København. Nu skal de først sikre sig, at boringen er registreret således at man kan genskabe det, og for at følge bevægelserne af isen.
Iskernen vil blive opbevaret i det danske iskerne-depot i Brøndby sammen med de fleste af de dybe grønlandske iskerner.
Nøglen til at forstå fremtidige havstigninger
Istabet fra den grønlandske indlandsis er en væsentlig bidragyder til havniveaustigningen og det forventes at stige i takt med at temperaturerne over Grønland fortsætter med at stige. Halvdelen af istabet kommer fra isstrømmene omkring Grønland, og isstrømmenes adfærd er ikke velkendt.
Viden om, hvordan de grønlandske isstrømme bevæger sig, er derfor nøglen til at forstå, hvordan havniveaustigningen vil være i fremtiden, vil derfor fremme nøjagtigheden af sådanne forudsigelser.
”Jeg er så spændt på succesen. Jeg har fulgt isens strømning ved at måle borehullets form gennem årene med en borehulslogger. Det faktum, at isen ikke forskyder sig, men glider som en blok på mudder, kommer til at forbedre forudsigelserne af havniveauet i fremtiden ved hjælp af ændrede modeller," siger Dorthe Dahl-Jensen.
*
Fakta om iskerner
Iskernerne indeholder ekstremt rig information om tidligere miljøer, som kan udvindes fra selve isen, fra urenheder i isen og fra bobler fanget i isen fra gammel atmosfære sammen med dens indhold af drivhusgasser.
Om indholdet af iskernerne har Dorthe Dahl-Jensen tidligere sagt:
”Vi kan for eksempel se alle de store vulkanudbrud ved at måle på sulfatindholdet i iskernerne. Vi kan også se, hvordan der kom kviksølv og metal i luften som følge af menneskets industrielle udvikling. Helt tilbage fra romertiden kan vi tydeligt se, at indholdet af tungmetaller blev højere i atmosfæren,” sagde hun.
De første iskerner blev boret for præcis 7 år siden den 21. juli 2016. To af feltsæsonerne, i 2020 og 2021, blev aflyst på grund af COVID.
Dette er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm. Isstrømmene omkring Grønland forsyner havet med næringsstoffer, der er vigtige for fiskeriet. Isstrømmenes fremtid har således også direkte betydning for Grønland.
Fakta om EGRIP-lejren, ny teknologi og innovation
EGRIP-lejren er en mobillejr. Hovedbygningen, Domen, er på ski og resten af udstyret og infrastrukturen på slæder. Det betyder at hele lejren kan fjernes og trækkes med bæltekøretøjer til nye borepladser på indlandsisen i Grønland.
Den underjordiske borehal og videnskabshallen har de konstrueret ved at puste balloner med en diameter på fem meter og en længde på 45 meter i syv meter dybe skyttegrave i sneen. Sne er siden blevet blæst oven på ballonerne. Efter et par dage blev ballonerne så blevet tømt for luft og fjernet, hvorefter hallerne stod klar til boring og analyse af iskernerne.
En ny elektronisk navigationspakke i det danskfremstillede bor gør det muligt for borerne, at kontrollere iskerneborets hældning, hvilket gør det muligt at gentage en kerneboring i samme borehul på et senere tidspunkt.
Om Studiet
Det internationale EGRIP-projekt har deltagere fra 12 nationer. De bidragende nationer er Danmark, USA, Tyskland, Japan, Norge, Schweiz, Kina, Canada, Frankrig, Sydkorea, Storbritannien og Sverige.
Logistikken er foretaget af Københavns Universitet og US National Science Foundation. Alle nationer har deltaget i feltarbejde og iskerneboring. 40 % af de mere end 600 feltdeltagere har været unge videnskabsmænd, der er blevet uddannet i det internationale miljø på EGRIP.
Prøver fra EGRIP-iskernerne er ind til videre blevet analyseret i mere end 30 laboratorier, og de første 53 artikler er blevet offentliggjort (https://eastgrip.org/Publications.html).
EGRIP-projektet har Danmark som den største partner, der står for 55% af budgettet. Det er bl.a støttet af AP Møller Fonden, Willumfonden og Københavns Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Dahl-JensenProfessorNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Også tilgængelig via Whatsapp: +45 22 89 45 37
Jørgen Peder SteffensenProfessorNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Tlf:+299 52 41 25Tlf:20 35 15 58jps@nbi.ku.dkSteffen Bo HansenChefborerNiels Bohr Institutet Københavns Universitet
Tlf:+45 2875 0614sbh@nbi.ku.dkKristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkBilleder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




