Øget optag på it-uddannelser kan løfte velfærd og grøn omstilling
Der er voldsomt brug for medarbejdere med stærke it-kompetencer til at arbejde med kunstig intelligens, både i virksomheder og det offentlige, lederne det fra Lederne

Det er glædeligt, at mange flere i år er optaget på it-uddannelser end sidste år, lyder det fra Lederne. 6.951 personer er i år blevet optaget på landets it-uddannelser mod 6.326 sidste år. Det er en fremgang på 10 procent, viser tal, som Uddannelses- og forskningsministeriet netop har offentliggjort.
- Der er voldsomt brug for medarbejdere med stærke it-kompetencer til at arbejde med kunstig intelligens, både i virksomheder og det offentlige. Derfor er det stærkt opmuntrende, at flere i år vil begynde på en it-uddannelse, siger Nina Christine Schwarz, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.
- Kunstig intelligens bliver central for fremtidens velfærd og for den grønne omstilling. Inden for sundhedssektoren vil kunstig intelligens eksempelvis kunne bidrage til at spare mandskabstimer i en fremtid med flere behandlingskrævende borgere. Og inden for den grønne omstilling vil kunstig intelligens være afgørende i udviklingen af nye, grønne teknologier, tilføjer Nina Christine Schwarz.
Private virksomheder har i dag svært ved at udnytte det fulde potentiale ved kunstig intelligens, fordi de mangler medarbejdere med de rette it-kompetencer. Det fremgår blandt andet af en spørgeundersøgelse foretaget i maj blandt 1073 privatansatte medlemmer af Lederne. Samtidig viser en undersøgelse fra IDA og Danske Gymnasier, at Danmark vil mangle 22.000 it-professionelle i år 2030.
- Der er ingen tvivl om, at udviklingen af kunstig intelligens bliver afgørende for virksomhedernes overlevelse og konkurrenceevne. I øjeblikket er det primært manglen på medarbejdere med de rette kompetencer, der bremser udviklingen. Derfor er det vigtigt, at eventuelt ledige studiepladser på it-uddannelser og andre studier med mangel på kandidater bliver besat hurtigst muligt, siger Nina Christine Schwarz.
Nøgleord
Kontakter
Morten Bonde PedersenPressekonsulent
Tlf:2948 4086mpe@lederne.dkBilleder
Links
Om Lederne
En faglig organisation og a-kasse for ledere og særligt betroede medarbejdere. Med mere end 134.000 medlemmer, kender vi en leders hverdag og udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
Lederne: Solidt 7-tal til ny uddannelsesreform26.3.2025 15:15:55 CET | Pressemeddelelse
Højere kvalitet i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, flere internationale studerende og fri efteruddannelse. Lederne glæder sig over det meste i ny uddannelsesaftale, men kortere uddannelser må ikke give ringere kompetencer.
Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger8.3.2025 11:27:36 CET | Pressemeddelelse
Selvom afstanden er blevet mindre, er der stadig stor forskel på lønningerne for mænd og kvinder på ledelsesgangene ude i landets virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum