3byggetilbud.dk

Højsæson for flytninger betyder stor efterspørgsel på håndværkere til istandsættelse

Del

Sommermånederne er højsæson for at flytte bolig. Det kan ses på efterspørgslen på håndværkere til istandsættelse. Særligt malerne og gulvfirmaerne kan lige nu mærke, at der er mange danskere, der pakker flyttekasserne.

I sommermånederne juli og august har der de seneste fem år været ca. 180.000 årlige flytninger. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

I år lader det til, at der endnu engang er et hav af danskere, der rykker teltpælene op og skifter bolig. Efterspørgslen på malerfirmaer og gulvmænd til istandsættelse af flytteboliger er lige nu rekordstor.

Stor vækst i antallet af henvendelser

Hos 3byggetilbud.dk, der årligt formidler omkring 70.000 henvendelser fra renoveringsivrige danskere kan flyttesæsonen spores i væksten i antallet af henvendelser i brancherne gulvafslibning og maler.

Antallet af henvendelser i branchen gulvafslibning er steget 38 procent i første halvår 2023 sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten er den samme i malerbranchen: Hele 38 procent flere efterspørger en maler end det var tilfældet i 2022.

”Sommermånederne plejer at have ekstra mange istandsættelser. Og i år bliver ikke nogen undtagelse. Vi har i en længere periode haft stor vækst i malerhenvendelser og nu peger pilen i den grad også opad på gulvopgaverne,” fortæller CCO hos 3byggetilbud.dk, Maria Sauer Carlsen.

Malerbranchen står stærkere end forventet

Fra årsstart var der frygt for, at den generelle nedgang, som byggebranchen er ramt af, ville ramme malerbranchen rigtig hårdt. Men branchen står stærkere end forventet.

Det viser tallene fra 3byggetilbud.dk, såvel som en konjunkturundersøgelse fra Danske Malermestre, der konkluderer, at udviklingen i første halvår af 2023 går "langt bedre end frygtet".

Kasper Søderberg fra Udflytningsgaranti ApS, der har års erfaring inden for gulvafslibning, maling, samt rengøring, ifm. ind- og fraflytning af boliger, har pulsen på både branchen gulvafslibning og malerbranchen.

Han mærker til tendensen der ses hos 3byggetilbud.dk.

"Vi og vores tilknyttede gulvsliber- og malervirksomheder har helt fra årsstart haft rigtig meget at se til – og der er rigtig mange, der flytter om sommeren, så der er endda mere at se til nu her," fortæller Kasper Søderberg.

Især unge flytter

Kasper Søderberg fortæller om højsæsonen:

”Det er op til sommerferien, og det er nemmere at flytte i og istandsætte sin bolig, når det er varmt og godt vejr.”

Kasper Søderberg tilføjer, at mange i denne tid flytter i forbindelse med opstart og afslutning af studie.

Han forventer derfor heller ikke, at Udflytningsgaranti ApS, der garanterer lejere depositum tilbage ved fraflytning, eller deres tilknyttede gulvsliber- og malervirksomheder, kommer til at kede sig til sensommer og efterår.

Ifølge Danmarks Statistik var ­­det i 2021, såvel som i 2022, unge mellem 20 og 29 år, der flyttede mest.

FAKTA

  • 3byggetilbud.dk forventer i 2023 at formidle mere end 70.000 opgaver til et netværk af mere end 1.800 håndværkerfirmaer.
  • 3byggetilbud.dk har en stigning på 38 procent i antallet af henvendelser inden for både malerbranchen og branchen gulvafslibning i 1. halvår 2023 sammenlignet med 1. halvår 2022. Julital er endnu ikke opgjort, men her peger pilen også opad.
  • Tal fra Danmarks Statistik viser at især juli og august er højsæson for flytninger. I 2021 toppede antallet af flytninger i juli måned, men ser man på 2020 og årene før, var august mest populær at flytte i.

Nøgleord

Kontakter

Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S

Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk

Tlf:26740636mac@3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Se vinderne: Her er håndværkerne med de bedste kundeoplevelser20.3.2024 16:00:04 CET | Pressemeddelelse

Traditionen tro tildeler 3byggetilbud.dk, landets største opgaveformidler, titlerne som årets elitehåndværkere. Vinderfeltet består af 15 forskellige firmaer, der er kåret som vindere inden for hver deres fagkategori. De er nøje udvalgt blandt 3byggetilbud.dks mere end 1.600 tilknyttede håndværkerfirmaer og på baggrund af de knap 65.000 henvendelser portalen modtog sidste år. Den helt store pris som årets Elite-Håndværker 2024 går til NORHS BYG ApS fra Greve.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye