3byggetilbud.dk

Se vinderne: Her er håndværkerne med de bedste kundeoplevelser

Del

Traditionen tro tildeler 3byggetilbud.dk, landets største opgaveformidler, titlerne som årets elitehåndværkere. Vinderfeltet består af 15 forskellige firmaer, der er kåret som vindere inden for hver deres fagkategori. De er nøje udvalgt blandt 3byggetilbud.dks mere end 1.600 tilknyttede håndværkerfirmaer og på baggrund af de knap 65.000 henvendelser portalen modtog sidste år. Den helt store pris som årets Elite-Håndværker 2024 går til NORHS BYG ApS fra Greve.

Årets Elite-Specialist og Elite-Håndværker er NORHS BYG ApS
Årets Elite-Specialist og Elite-Håndværker er NORHS BYG ApS

Hvert år kårer 3byggetilbud.dk, Danmarks største formidler af byggeopgaver, elitehåndværkere, som har udmærket sig som de bedste i deres fag. Elitekåringerne er en helt særlig anerkendelse, da der i hver af de 15 fagkategorier kun findes én enkelt vinder. Hertil hædres kun én af vinderne med den særlige titel som 3byggetilbud.dks Elite-Håndværker 2024. Udvælgelsen sker på baggrund af den feedback, som håndværkerne har fået fra de 65.000 danskere, der det seneste år har indhentet tilbud hos 3byggetilbud.dk. De der bookede en håndværker via 3byggetilbud.dk bedømmer håndværkerne på en skala fra 1-5.

En præstigefyldt titel til en topprofessionel håndværker

Det er det kompetente og altid professionelle murerfirma NORHS BYG ApS, med speciale i badeværelsesrenoveringer, som tildeles titlen som årets Elite-Specialist 2024. Hos Elite-Specialisten 2024 er håndværk af øverste skuffe og kundeservice af bedste kvalitet i fokus.

Foruden vindertitlen inden for sit eget fag, så kan NORHS BYG ApS også bryste sig med den æresfyldte titel som årets Elite-Håndværker 2024. Titlen tildeles kun ét enkelt firma, nemlig det firma som har leveret den flotteste indsats af alle – og den er derfor ganske særlig.

"Vi er meget imødekommende og er meget grundige, når det kommer til vores arbejde. Vi lægger stor vægt på, at tingene er, som de skal være og matcher det, kunden ønsker. Vi er meget informative og er hele tiden i dialog med kunden. Så kunden ved hele tiden, hvor langt vi er i processen og hvad, vi laver. Hertil er vi meget fleksible, når det kommer til løsning. Er der noget ekstra, der lige skal gøres, gør vi det gerne uden ekstraomkostninger," fortæller Tomas Sarkis, indehaver af NORHS BYG ApS, og fortsætter:

"Vi lytter til kundens ønsker og tager altid udgangspunkt i at ville realisere deres drømme. Vi værner meget om vores gode omdømme, og det betyder utrolig meget for os, når vi får gode tilbagemeldinger, for så ved vi, at kunderne er tilfredse."

Høj kvalitet i et uforudsigeligt marked

Trods byggebranchen generelt meldte om tilbagegang i renoveringssager i 2023, formidlede 3byggetilbud.dk 65.000 opgaver sidste år. I flere brancher oplevede opgaveportalen endda vækst i forhold til året forinden – herunder 45 procent flere gulvopgaver, 27 procent flere maleropgaver og 20 procent flere opgaver til autoriserede kloakmestre.

"Vi kan ikke mærke, at markedet for renoverings- og byggeopgaver er ustadigt og præget af høje renter og materialepriser. Mange renoveringsivrige danskere finder vej til vores portal og ønsker at få tilbud fra vores tilknyttede håndværkere. Derfor har de stadig masser at se til," siger Kristina Nelly Mieritz, Customer Succes Coordinator hos 3byggetilbud.dk.

Siden 2018 har elitekåringerne været en årlig, tilbagevendende begivenhed hos 3byggetilbud.dk. Kåringerne er et kvalitetsstempel overfor bygherrerne og afliver år efter år myten om sjusk og dårligt håndværk i byggebranchen. Trods et uforudsigeligt marked, udfører håndværkerne hos 3byggetilbud.dk opgaverne i høj kvalitet og til tiden – og det sikrer gode anmeldelser.

"I 2023 anmeldte de danskere, som fik renoveret via 3byggetilbud.dk, i gennemsnit håndværkerne til 4,61 stjerner på en skala fra 1-5. Det er meget højt, og det er vi selvfølgelig stolte af. Det har også betydet, at det har været utrolig svært at finde vinderne blandt vores mange dygtige håndværkere, der både leverer et højt kvalitetsniveau og en høj kundetilfredshed," siger Kristina Nelly Mieritz.  

Her er alle vinderne:

Elite-Anlægsgartner: Hellogarden I/S (4600 Køge)

Elite-VVS’er: MK VVS & Teknik ApS (5450 Otterup)

Elite-Energispecialist: Gørding Ventilationsmontage ApS (6690 Gørding)

Elite-Brolægger: Bruuns Entreprenørservice (5772 Kværndrup)

Elite-Glarmester: DK Glas og Montage ApS (2670 Greve)

Elite-Gulvfirma: Grønnings Gulvservice (3650 Ølstykke)

Elite-Isolatør: Vestegnens Isolering (2650 Hvidovre)

Elite-Maler: Malerfirma R. Henriksen (8260 Viby J)

Elite-Energikonsulent: Boligstand ApS (8700 Horsens)

Elite-Murer: Murerfirmaet MI ApS  (2700 Kastrup)

Elite-Tømrer: Bingers Byggeservice (3650 Ølstykke)

Elite-Byggesagkyndig: MP Byggesagkyndig ApS (1303 København K)

Elite-Kloakmester: M. S. ANLÆGS- OG ENTREPRENØRSERVICE ApS (3400 Hillerød)

Elite-Elektriker: Andersen El & Energi (8240 Risskov)

Elite-Håndværker + Elite-Specialist: NORHS BYG ApS (2670 Greve)

Nøgleord

Kontakter

Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S

Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk

Tlf:26740636mac@3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles omkring 65.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af + 1.600 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye