Nerveceller i hjernen kan stoppe al bevægelse i kroppen. Selv åndedrættet
28.7.2023 10:11:28 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
I et nyt mussestudie har forskere fundet at en gruppe af nerveceller i hjernen, der kan få al bevægelse til at stoppe. Opdagelsen giver værdifuld indsigt i hvordan nervesystemet kontrollere vores bevægelser.

Når en jagthund for alvor får færden af et dådyr, så kan den stå helt stille. Det er som om, den fryser på stedet. Det samme kan ske for os mennesker, når vi virkelig skal koncentrere os.
Nu har forskere gjort en opdagelse som bidrager til at forstå, hvad det er der egentlig sker i hjernen, når man stopper op midt i en bevægelse.
”Vi har fundet en gruppe af nerveceller i midthjernen, som, når man stimulerer dem, stopper al bevægelse. Og det er ikke bare gangbevægelser, det er alle former for motorisk aktivitet. Det betyder også, at musene stopper med at trække vejret, eller gør det meget langsomt, og at musenes hjerterytme ligeledes bliver langsommere,” forklarer professor Ole Kiehn, der er sidsteforfatter på det nye studie.
”Der findes mange måder at stoppe en bevægelse på. Men det der er specielt med disse nerveceller er, at når de er aktive, så stopper bevægelsen ligesom, når man sætter en film på pause. De fiktive karakterer stopper midt i en bevægelse,” siger Ole Kiehn.
Når forskerne stopper med at aktivere nervecellerne i musene, så starter musens bevægelse præcis der, hvor bevægelsen var stoppet tidligere. På samme måde som når man trykker på play-knappen.
”Dette ’pause-og-play mønster’ er et helt specielt mønster, som vi aldrig har set tidligere. Det er i modsætning til andre former for bevægelsesstop, som vi og andre forskere har studeret. Her starter bevægelsen ikke nødvendigvis på det sted, hvor den stoppede, men begynder med en nyt mønster,” siger ph.d. Haizea Goñi-Erro, som er førsteforfatter på studiet.
De nerveceller som forskerne stimulere kan skelnes fra andre nerveceller ved, at de udtrykker specifik molekylær markør kaldet Chx10. De findes i midthjernen i et område, der kaldes det pedunculopontine (PPN) område. Det område findes også i midthjernen hos andre dyr og mennesker. Så selvom forsøgene er foretaget på mus, forestiller forskerne sig, at det er et generelt fænomen, som måske også findes hos mennesker.
Har ikke noget at gøre med frygt
Man kunne umiddelbart godt forestille sig, at de specielle nerveceller i musenes hjerner blev aktiveret af frygt. For de fleste kender til fænomenet med, at man ’fryser’, hvis man er bange. Men sådan forholder det sig ikke her.
”Vi har sammenlignet den motoriske aktivitet, som svarer til frysning ved frygt, med den her motoriske aktivitet. Vi er 100 procent sikre på, at det ikke har noget med frygt at gøre. Derimod tror vi, at det har noget at gøre med en øget opmærksomhed eller agtpågivenhed som opstår i visse situationer,” siger adjunkt Roberto Leiras som er medforfatter på studiet.
Forskere tror at der er tale om en slags hyperfokusering, men understreger samtidig, at det ikke er noget, som studiet direkte har vist, men det er noget forskerne nu undersøger nærmere.
Kan måske hjælpe Parkinson-patienter i fremtiden
Det nye studie kan muligvis være med til at gøre os klogere på, hvad der sker ved Parkinsons sygdom.
”Bevægelsesstop er en af de definerende symptomer ved Parkinsons. Det er muligt at forestille sig, at de her nerveceller er overaktiveret i Parkinsons. Det vil hæmme bevægelser. Derfor kan vores nye studie i de fundamentale mekanismer, der kontroller bevægelse i nervesystemet, potentielt set blive anvendt til at forstå de nogle af de motoriske symptomer der ses ved Parkinsons sygdom,” slutter Ole Kiehn.
Du kan læse hele studiet ”Pedunculopontine Chx10+ neurons for global motor arrest in mice” Haizea Goñi-Erro, Raghavendra Selvan, Roberto Leiras, & Ole Kiehn i Nature Neuroscience.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og det Svenske forskningsråd.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne brugte blandt andet metoden optogenetik til at stimulere cellerne i midthjernen
Optogenetik går kort fortalt ud på at genmodificere udvalgte hjerneceller for at gøre dem følsomme overfor lys. Dermed kan cellerne aktiveres med lysglimt.
Forskerne har i dette studie kunne stimulere de specielle nerveceller i musens hjerne for at se, hvilken motorisk funktion lige præcis de nerveceller har.
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkSascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum