Lån naturoplevelser på Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice
Nu kan du låne en taske fyldt med særligt naturgrej og -udstyr, der gør det sjovt og lettere for børnefamilier at gå på opdagelse i den danske natur.

Biblioteket er ikke kun en indgang til litteraturen og kulturens verden. Biblioteket kan også være udgangspunktet for sjove naturoplevelser for hele familien.
Mellem bøgerne på Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice kan man nu finde en helt ny taske, der er propfyldt med forskelligt naturgrej og -udstyr, og som man kan låne med hjem – præcis som man kan låne en bog.
Tasken indeholder bl.a. forstørrelsesglas, insektsugere, undersøgelsesbakker, spil og bøger med fokus på dyr og planter. Der er således noget for enhver smag og alle kan være med uanset naturerfaring!
Det er projektet Naturfamilier under Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den nye taske. Målet er at give børnefamilier lyst og inspiration til at komme mere ud i naturen.
På Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice glæder man sig til at hjælpe lokale børnefamilier ud i naturen.
Tasken kan allerede nu reserveres via bibliotekets hjemmeside guldbib.dk.
FAKTA: Det indeholder tasken
- 2 stk. undersøgelsesbakker
- 1 stk. Vild Mad bingoplade (Produceret eksklusivt til tasken)
- 2 stk. dåselup
- 2 stk. forstørrelsesglas
- 2 stk. insektsugere
- 1 stk. bog: Friluftsrollinger – Julie Pio
- 1 stk. bog: De små dyrs verden
- 1 stk. Phauniespil (Et eventyrspilmed udgangspunkt i naturen)
- 1 stk. 2-vejs lup
- 2 stk. planchesæt (Sø og vand + skoven – serie af 3 stk)
- 1 stk. A4-ark med info om Naturfamilier
Baggrund
Grejtasker, fra Danmarks Naturfredningsforening, kan nu lånes på flere end 100 biblioteker i hele landet. På www.naturfamilier.dk kan man finde en oversigt over, hvilke biblioteker der udlåner grejtasker.
Kontakter
Anemone SchweitzKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 25182893anesc@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum