Lolland og Guldborgsund kommuner udvider samarbejdet på høre- og logopædområdet
Borgere på Lolland og Falster, som har høre-, stemme- eller talevanskeligheder, får fremover adgang til hurtigere og bedre hjælp. Det kan lade sig gøre, fordi Lolland og Guldborgsund kommuner udvider deres samarbejde til nu også at omfatte specialundervisning og rådgivning i forbindelse med vanskeligheder med hørelse, stemme eller tale. Samarbejdet gør det muligt at styrke indsatserne med specialiserede, stabile tilbud tæt på borgerne og i et højt fagligt miljø, der kan tiltrække medarbejdere.
Samarbejdsaftalen på høre- og logopædområdet går i praksis ud på, at Guldborgsund Kommune vil fungere som arbejdsgiver for de ansatte på området, hvor indsatsen bliver samlet under Center for Hjerneskaderehabilitering i Nykøbing Falster med satellitter i Maribo og Nakskov.
Samarbejdet kommer både borgerne og medarbejderne til gavn, fortæller Bob Richard Nielsen, som er formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune og Marie-Louise Brehm Nielsen, som er formand for Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune.
”Vi har selvfølgelig et ønske om at give vores borgere med høre- og talevanskeligheder de bedst mulige tilbud, og det bliver der langt bedre mulighed for nu. Ved at samle vores aktiviteter på tværs af kommunerne opnår vi et større borgergrundlag, og vi vil kunne tiltrække og rekruttere specialiserede medarbejdere, som ønsker at være en del af et fagligt stærkt fællesskab. Det er forudsætningen for, at vi kan sikre lokale tilbud og indsatser af høj kvalitet og en kontinuerlig, stabil drift,” siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Bob Richard Nielsen fortæller: ”Det gode samarbejde mellem vores kommuner har netop skabt grobund for et udvidet samarbejde på området. Det er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan sikre høj kvalitet i vores lokale tilbud til borgerne, også når det er på specialiserede niveauer.”
Tilbuddene, som kommunerne nu går sammen om, rummer blandt andet rådgivning og undervisning til mennesker med høreproblemer, stemmevanskeligheder samt sprog- og talevanskeligheder efter en hjerneskade. Derudover er der ansat en specialist i kommunikationshjælpemidler. Specialisten kan i hver enkelt situation være med til at finde de rette hjælpemidler, der øger muligheden for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt trods en funktionsnedsættelse. Det kan fx være vanskeligheder med at tale/læse/skrive efter en erhvervet hjerneskade eller som resultat af nedsat bevægefunktion.
Borgerne i de to kommuner vil modtage samme kvalificerede indsatser uafhængigt af kommunetilhørsforhold.
Nøgleord
Kontakter
Marie-Louise Brehm NielsenFormand for Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Lolland Kommune
Tlf:23 24 81 44Bob Richard NielsenFormand for Ældre- og Omsorgsudvalget, Guldborgsund Kommune
Tlf:42 25 20 61Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum