Ny metode til at aktivere receptorkomplekser åbner nye perspektiver i den grønne omstilling
Bælgplanter er ikke afhængige af at få tilført kvælstof, da de kan danne en symbiose med bakterier, kaldet rhizobium. Planterne genkender de kvælstoffikserende bakterier og giver dem mulighed for at kolonisere deres rødder, hvilket fører til dannelse af rodknolde. Her omdanner rhizobium-bakterierne kvælstof fra luften til ammoniak, som planterne bruger til at vokse. Fordelen ved dette er, at bælgplanter kan leve på steder, hvor der ikke er adgang til kvælstof. Der er stor interesse i at bruge viden og overføre den til landbrugsplanter, og forskerne fra Aarhus Universitet er nu kommet et skridt videre mod dette mål.
Det har været kendt i mange år, at det er to såkaldte Nod-faktor-receptorer, NFR1 og NFR5, som er ansvarlige for at genkende de signalmolekyler, der udskilles af rhizobium. Men hvordan receptorerne arbejder sammen i signalkomplekser har hidtil været ukendt.
”Det er svært at identificere aktive signalkomplekser i levende celler, så vi var nødt til at udvikle en ny metode. Vi havde arbejdet med nanobodies, som er små enkelt-domæne antistoffer afledt af lamaer, i mange år. Så vi spekulerede på, om vi kunne bruge nanobodies til at studere receptorsignalering,” forklarer Kasper Røjkjær Andersen.
Forskerne fra sektionen for Plantemolekylærbiologi udviklede en metode, hvor de koblede et grønt fluorescerende protein (GFP) til en af receptorerne og et nanobody, der binder til GFP til den anden receptor. På denne måde blev de to receptorer bragt tæt på hinanden i plantecellerne.
Målet er at forbedre produktionen af planter, som kan understøtte den grønne opstilling
I fremtiden sigter forskerne mod at udvikle symbiose i rodknolde i korn for at mindske brugen af kunstgødning, som har et enormt CO2-aftryk, og for at gøre det muligt at brødføde den stigende befolkning.
"Vi fik den vilde ide, at der måske allerede fandtes bygreceptorer, der kunne være i stand til at starte dannelse af rodknolde i bælgplanter," forklarer Simona Radutoiu. Christina Krönauer uddyber: ”Vi undersøgte bygreceptorernes signalkapacitet ved at trække dem sammen ved hjælp af nanobodies, og vi opdagede til vores overraslese at ved at sætte de to receptorer RLK4 og RLK10 i nærheden af hinanden, blev der dannet rodknolde i bælgplanter. Helt uventet og meget lovende, for det kan være et stort skridt på vejen til at få korn til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier."
Forskerne ser nu frem til at anvende den nyudviklede teknik på andre vigtige receptorsystemer og er meget spændte på at udforske mulighederne og perspektiverne indenfor udvikling af nitrogenfikserende korn til en grøn fødevareproduktion.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Kasper Røjkjær Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
kra@mbg.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet: Science and Technology
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Fremgang igen: Rekordstort antal unge har søgt ind på ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet6.7.2023 07:01:22 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har modtaget 1184 førsteprioritetsansøgninger til ingeniøruddannelserne, og det er ny rekord.
Klar til elektriske lastbiler? Så langt er forskerne med de teknologier, der skal gøre vores tunge transportsektor grøn2.6.2023 12:40:27 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi vores største lastbiler over på el? Og kan det overhovedet lade sig gøre at udvikle et økonomisk rentabelt alternativ til den dieseldrevne varetransport? Forskere fra Aarhus Universitet står i spidsen for nogle af EU’s største investeringer i udvikling af ny teknologi til grønne lastbiler, og her forklarer de, hvor langt de er kommet.
Ny professor forudsiger en total grøn omstilling af vores industri16.3.2023 05:45:10 CET | Nyhed
Den globale økonomi står midt i en buldrende industriel revolution drevet af digitalisering, og det giver virksomhederne nye teknologiske muligheder for at accelerere den grønne omstilling. Krig, pandemi og klimavækkelse kan måske få det til at ske hurtigere, end vi havde regnet med.
Forskere leder efter tegn på psykisk sygdom i vores søvn13.3.2023 14:29:46 CET | Pressemeddelelse
Måske findes der en sammenhæng mellem søvnmønstre og psykisk sygdom, som vi ikke tidligere har haft adgang til at forstå. I et nyt eksperiment vil forskere kortlægge hjerneaktivitet under søvn hos patienter med bipolar lidelse.
Store bevillinger til fremtidens digitale landbrug4.1.2023 10:12:34 CET | Pressemeddelelse
Med en stor pose penge fra EU skal danske forskere udvikle deres bud på en ny digital infrastruktur til landbruget. Det skal sætte yderligere skub i erhvervets grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum