Akademikerne

Akademikerne: Alarmerende behov for national strategi for international rekruttering

Del

Den altoverskyggende trussel mod det danske velfærdssamfund er manglen på dygtige medarbejdere. Uden et gearskift og en indsats for at rekruttere international arbejdskraft taber Danmark kapløbet mod andre lande i en tilsvarende situation. Derfor skal arbejdsmarkedets parter og regeringen lave en national strategi. Det kan oplagt ske via den kommende permanente trepartsinstitution.

Danmark står over for en tiltagende mangel på arbejdskraft på tværs af sektorer og brancher. Regeringen har netop sat som ambition at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz ser et behov for at ændre tilgang og tænke indsatsen for international rekruttering i en helhed og lægge en langsigtet plan, der tager hensyn til de grupper i samfundet, der vil blive berørt. Hun foreslår derfor en helt ny national strategi:

Problemet er ikke, at vi ikke er dygtige nok i Danmark. Problemet er, at vi ikke er tilstrækkeligt mange mennesker på arbejdsmarkedet til at møde den nuværende og fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft. Selv hvis den aktuelle rekordhøje beskæftigelse og lave ledighed fortsætter i fremtiden, vil vi være dybt afhængige af international arbejdskraft. Det er vi allerede i dag, men vi vil i endnu højere grad være det i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der bliver lagt en strategi, så vi får adgang til international arbejdskraft - på en måde, der er forenelig med et godt og attraktivt arbejdsliv på hele arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Lintz.

Konkurrencen er benhård. Mange andre lande står i en tilsvarende situation. Taber Danmark den konkurrence, vil manglen på arbejdskraft hæmme væksten og få konsekvenser for dansk økonomi og den fortsatte udvikling af velfærden. Tænketanken Kraka har for nylig opgjort, at udenlandske medarbejdere har bidraget med hele 40 pct. af væksten i dansk økonomi siden 2008.

Derfor mener Lisbeth Lintz, at vi nærmer os sidste udkald for at få indsatsen op i et nyt gear, hvor de udfordringer, som den internationale arbejdskraft fører med sig, ikke må blokere for det overordnede behov.

Vi er nødt til at se hinanden dybt i øjnene og erkende, at vi i Danmark aktuelt ikke er blandt de internationale talenters foretrukne lande. Vi skal derfor skrue markant op for rekrutteringsindsatsen. Men hvis vi skal kunne det, er vi nødt til at sikre, at vi ikke samtidig får problemer med social dumping og manglende integration. Ellers kan jeg ikke forestille mig, at der politisk vil være opbakning til at øge den internationale rekruttering”, siger Lisbeth Lintz.

En national strategi for international rekruttering skal bl.a. indeholde initiativer, der tænker i tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af arbejdskraften. Og så skal den være baseret på helhedstænkning og inddragelse af relevante parter, så problemer som social dumping og manglende integration ikke kommer til at stå i vejen for en succesfuld rekrutteringsindsats.

Lisbeth Lintz siger:

Vi er ikke kategoriske på indholdet af strategien, men pointen er, at vi skal løse det her sammen. Og vi skal i gang nu. Det kræver noget ekstraordinært. Det kræver helhedstænkning, og det kræver, at alle parter – arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen – bidrager. Og at vi finder hinanden i gode løsninger – også hvor det gør ondt. Regeringen har planer om at nedsætte en permanent trepartsinstitution. Det vil være oplagt at arbejde med en strategi for international arbejdskraft i treparten.

En national strategi om international rekruttering kunne ifølge Akademikerne indeholde:

  • Tiltrækningsinitiativer såsom målrettet kampagner i både EU-lande og tredjelande, der har meget af den arbejdskraft, som Danmarks virksomheder efterspørger. Og en smidigere fast track og nemmere visumregler, når virksomhederne har fundet deres kandidat. Fjern loft på optag på af virksomhederne efterspurgte engelsksprogede studier.
  • Modtagelse-initiativer såsom: Velkomstpakke, smidigere myndighedsbehandling i forhold til fx cpr. nr., bankkonto-krav og kørekort, mentorordninger, bedre danskundervisning og flere internationale skoler.
  • Fastholdelsesinitiativer såsom: Match af internationale dimittender med virksomheder og målrettede beskæftigelsesindsatser, fagforeninger på banen med internationale tilbud og brug af deres styrkeposition som forhandler af offentlige overenskomster til at skabe særlige tiltag, hjælp til partnerjobs og hjælp til lokal netværksdannelse.
  • Indsats for ordnede forhold og mod social dumping såsom styrket kontrol, større gennemsigtighed og tydelig rolle for fagforeninger på tværs af brancher og funktioner.

Kort om permanent trepartsinstitution

Regeringen vil efter sommer nedsætte en permanent trepartsinstitution for at sikre en løbende dialog med arbejdsmarkedets parter om de store udfordringer for samfundet, herunder særligt mangel på arbejdskraft.

Fakta:

  • 36.000 eller 22 pct. af alle akademikeropslag bliver ikke besat.
  • To år efter endt uddannelse er kun 35 pct. af de udenlandsk studerende i job i Danmark.
  • Demografien ændrer sig med flere børn og flere ældre. Allerede i 2025 vil der være 14.000 flere børn under seks år og 69.0000 flere danskere over 70 år end i dag.
  • Samtidig ser vi ind i faldende ungdomsårgange. Set på antal årselever på gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er forventes et fald frem mod 2030 på 8 pct. på landsplan svarende til 18.100 unge.
  • Ledigheden er meget lav, på 2,8 pct. i 2023.
  • I februar 2023 udgjorde beskæftigede med et udenlandsk statsborgerskab 12,3 pct. af alle lønmodtagere i Danmark.

Kontakter

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 480.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

I Finansministeriet har medarbejderne en 6 dages arbejdsuge - 52 uger om året18.9.2023 20:38:52 CEST | Pressemeddelelse

Mens meldingerne vokser om eksploderende arbejdspres blandt akademikere i staten, så er det i Finansministeriet blevet normalt, at deres medarbejdere arbejder en dag ekstra om ugen. Dvs. langt udover den normale arbejdstid på 37 timer. En ny aktindsigt fra Akademikerne viser, at I Finansministeriets departement er det ugentlige merarbejde for fuldmægtige fra 2019 til 2021 steget fra 4,9 timer til 7,4 timer, hvilket svarer til en stigning på hele 50 pct.

Akademikerne: Finansloven fejer benene væk under uddannelsesreform31.8.2023 13:31:51 CEST | Pressemeddelelse

Akademikerne finder det stærkt kritisabelt, at regeringens eksperiment med hele universitetsområdet ikke er er tiltænkt med en krone. Regeringen har i finanslovsforslaget 2024 ikke fundet plads til løsninger i forhold til den historiske reform på uddannelsesområdet – kandidatreformen. Derudover mangler den i regeringsgrundlaget stort annoncerede ”uddannelseskonto” til alle danskere samt det massive arbejdspres blandt statens medarbejdere.

Akademikere kan få lønløft ved at skifte til det private13.6.2023 12:56:49 CEST | Pressemeddelelse

Akademikernes formand ser en mere fleksibel lønmodel som en nøgle til at tage livtag med rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Og frygter yderligere medarbejderflugt. Som den eneste gruppe kan akademikere i det offentlige skifte til det private og få en væsentlig bedre løn. Det fremgår af Lønstrukturkomiteens rapport. Rapporten viser, at en række akademikergrupper tjener 20-30 pct. mere på det private arbejdsmarked sammenlignet med i den offentlige sektor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum