Otte ph.d.-studerende er klar til at starte forskerkarrierer uden for universiteterne
Danmarks Frie forskningsfond har bevilget 20 mio. kr. til 8 nye forskere, der skal lave deres ph.d. på en anden forskningsinstitution end de danske universiteter.

De otte bevillingsmodtagere skal bl.a. forske ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Nationalmuseet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Her dykker de ned i emner som den danske ældrepleje, brugen af skrift i middelalderen samt grundvandsafhængige økosystemer.
Se de otte bevillingsmodtagere her
Midlerne gives til ph.d.-stipendier, og formålet er at styrke forskeruddannelse på offentlige, danske forskningsinstitutioner uden for universiteterne. Det kan f.eks. være på professionshøjskoler, erhvervsakademier eller statslige arkiver, biblioteker og museer. En ph.d.-uddannelse tager typisk 3 år og kvalificerer den studerende til at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning.
Kan nyuddannede sygeplejersker leve op til moralske idealer?
Mange nyuddannede sygeplejersker forlader deres job som følge af ikke at kunne gøre det, de finder moralsk rigtigt. Begrebet kaldes ”moralsk distress” og karakteriseres ved, at man kan føle lavt selvværd, angst og manglende evne til at træffe faglige beslutninger. Dette kan føre til sygemeldinger og i sidste ende betyde, at man vælger at skifte job.
Ulla Nielsby fra Professionshøjskolen UCN vil i sit ph.d.-projekt undersøge, hvordan og i hvilken grad nyuddannede sygeplejersker oplever moralsk stress. Desuden vil hun finde ud af, hvilken betydning det har for deres personlige og faglige dømmekraft, og om det medfører jobskifte.
Læs om alle otte bevillingsmodtagere her.
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
Syv kommende ph.d.-studerende får støtte af Danmarks Frie Forskningsfond4.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond udmønter 20 mio. kr. til syv kommende ph.d.-studerende, som bl.a. skal forske i den historiske udvikling inden for den private familiepleje og flinthåndværkernes betydning for bosættelser i stenalderen. De skal alle gennemføre deres ph.d.-forløb på en offentlig forskningsinstitution, som ikke er et af de danske universiteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum