Syv kommende ph.d.-studerende får støtte af Danmarks Frie Forskningsfond
4.12.2025 09:00:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond udmønter 20 mio. kr. til syv kommende ph.d.-studerende, som bl.a. skal forske i den historiske udvikling inden for den private familiepleje og flinthåndværkernes betydning for bosættelser i stenalderen. De skal alle gennemføre deres ph.d.-forløb på en offentlig forskningsinstitution, som ikke er et af de danske universiteter.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.)’ skal de syv kommende ph.d.-studerende forsøge at finde svar på væsentlige forskningsspørgsmål. Spørgsmål, som kommer vidt omkring inden for de faglige hovedområder, og som giver de nye ph.d.-studerende muligheden for at kickstarte deres forskningskarriere.
Se alle syv forskningsprojekter under ’Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.)’ her.
Målet med virkemidlet er at styrke forskeruddannelse på offentlige danske forskningsinstitutioner uden for universiteterne. Denne gang betyder udmøntningen af midler, at der kan igangsættes nye forskeruddannelsesforløb på Professionshøjskolen Absalon, Rigsarkivet, Det Kongelige Akademi, Nationalmuseet, GEUS, DMI og Dansk Institut for Internationale Studier.
Nyt forskningsprojekt vil sikre mere præcise vejrudsigter
Martin Lyskjær Frølund skal under sit ph.d.-forløb være tilknyttet Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og forsøge at finde svar på, hvordan man kan sikre mere præcise vejrudsigter. At forudsige vejret er forbundet med store udfordringer, da små usikkerheder i vejret hurtigt kan vokse sig store, og vejret kan tage en anden retning end først forudsagt.
Man ved allerede, at AI-modeller hurtigt kan lave velegnede forudsigelser af vejret, hvis man fodrer dem med historiske data om vejret, men at AI-modellerne dog ikke nødvendigvis overholder fysikkens love i deres forudsigelser. Martin Lyskjær Frølund vil med sit ph.d.-projekt derfor undersøge, hvordan man kan sikre, at AI-modellerne rent faktisk overholder fysikkens love, og hvilken indflydelse dette kan have for kvaliteten på vejrudsigterne. Mere præcise vejrudsigter vil komme samfundet til gavn særligt i forbindelse med ekstreme vejrhændelser.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.
Kontakter
Tine Lindenskov BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye internationale postdoc-bevillinger skal udvikle næste generation af forskertalenter5.3.2026 08:30:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 40 millioner kroner til 19 forskere gennem ’DFF-International Postdoc’. Med bevillingerne får forskere tidligt i karrieren mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt ved en forskningsinstitution i udlandet og styrke deres faglige kompetencer.
Støtte til samfundsvidenskabelig og klinisk forskning26.2.2026 11:41:07 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler under virkemidlerne ’Forskningsophold i udlandet’ og ’Delestillinger. Derfor skal to samfundsvidenskabelige forskere nu på forskningsophold i udlandet, mens fem klinikere får mulighed for at forske ved siden af deres arbejde på et landets hospitaler.
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum