Stor forskel på timeprisen for sagsbehandling af byggetilladelser
Når Lolland Kommune sagsbehandler byggetilladelser bliver der afregnet efter en takst på 600 kroner per time, mens Guldborgsund Kommune klarer papirarbejdet uden beregning. Uanset prisen er der behov for en effektiv sagsbehandling med korte ventetider, mener DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster.
På Lolland koster det 600 kroner per time kommunen bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til fx et nyt parcelhus, et kontordomicil eller en tilbygning. Hvis byggeriet derimod ligger i Guldborgsund Kommune, er byggetilladelsen gratis.
Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri.
- Fra min side af bordet er budskabet helt klart: Vi har brug for en effektiv sagsbehandling med korte ventetider, og vi betaler gerne prisen, hvis bare servicen er i orden. Og her kan jeg ikke undgå at bemærke, at en ventetid på i gennemsnit 80 dage på Lolland og 112 dage i Guldborgsund simpelthen bare er for lang tid. Og det uanset om byggetilladelsen er gratis eller sagsbehandles til en bestemt timepris, siger formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen og tilføjer:
- Når det er sagt, så ser jeg positivt på, at byggetilladelsen er gratis i Guldborgsund. Det sender et tydeligt signal om, at alle, som vil bygge og dermed investere i vores del af landet, bliver taget imod med åbne arme. Men en gratis service kan aldrig kompensere for en lang ventetid.
Der ligger en stor opgave for både Lolland og Guldborgsund kommuner i at få sagsbehandlingen op i tempo og ventetiden ned på et acceptabelt niveau, mener DI Sjælland & Lolland-Falster:
- Det burde ikke tage flere måneder at sagsbehandle en byggetilladelse, når alle byggesagens oplysninger er sendt ind. Og hvis Guldborgsund kan skære en pæn del af ventetiden ved at indføre en fast timepris for sagsbehandlingen, så er der i princippet ikke noget i vejen med det. I fx Faxe tager de en timepris på omkring 700 kroner, og ventetiden er i gennemsnit på 14 dage. Det er værd at betale for, siger Jesper Toftebjerg Andersen, DI Sjælland & Lolland-Falster og uddyber:
- Det er en kæmpe udfordring for byggevirksomhederne at stå klar med både mandskab og maskiner, men ikke kan komme i gang med arbejdet, fordi vi venter på byggetilladelsen. Og derudover skal vi også forklare kunden, at vi desværre ikke kan gå i gang med arbejdet som planlagt. Derfor betaler vi også gerne, hvis det betyder, at vi får en effektiv service med korte ventetider.
Kommunerne bestemmer selv, om de vil opkræve et gebyr for sagsbehandlingen af byggetilladelser. Gebyret skal dog hvile i sig selv, og kommunen må derfor ikke tjene penge på sagsbehandlingen.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen , telefon 40 21 75 65
Regional konsulent for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89
DI’s presseafdeling, telefon 33 77 45 00
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.
Danske Tegl bliver en del af DI Byggeri5.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Tegl flytter fra 1. august 2025 foreningens sekretariatsbetjening til DI Byggeri. Foreningens nuværende administrerende direktør, Gitte Krusholm Nielsen benytter - efter snart 10 år på posten - anledningen til at søge nye udfordringer. Gitte Krusholm Nielsen fortsætter på posten frem til 1. august.
Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk
Se listen: Så meget skal der renoveres i Sydjylland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Også i Sydjylland venter der en stor opgave, viser en spritny analyse fra Dansk Industri.
Se listen: Så meget skal der renoveres på Sjælland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også på Sjælland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.