Bet25 A/S

Bet25: Fynsk forår ender i top-6-skuffelse – OB misser slutspil

Del

En stime på ni kampe uden nederlag katapulterede OB op på Superligaens femteplads inden vinterpausen. OB drømmer derfor om en plads i mesterskabsslutspillet for første gang i fire år, men det ender med en fynsk skuffelse. Det vurderer bookmakeren Bet25.

Endelig er ventetiden forbi. På søndag tager OB hul på forårssæsonen og de sidste fem kampe i Superligaens grundspil, når Randers gæster Nature Energy Park.

Odenseanerne har overvintret på Superligaens femteplads og indtager dermed foreløbigt en af de seks eftertragtede pladser i mesterskabsslutpillet.

Men sådan bliver det ikke ved med at være ifølge bookmakeren Bet25.

- Kampen om en plads i Superligaens top-6 har aldrig været tættere, hvor kun tre point skiller fjerdepladsen fra tiendepladsen. Det bliver en utrolig hård kamp om de tre sidste pladser i mesterskabsslutspillet, og der forudser vi, at OB lige akkurat ikke kommer i top-6, siger Rasmus Breiner, oddssætter hos Bet25.

Bookmakeren giver i skrivende stund odds 1.68 på, at OB glipper mesterskabsslutspillet, mens der er odds 2.05 at hente, hvis ’De Striwede’ ender blandt Superligaens seks øverste hold.

Det svarer til, at Bet25 giver OB 45 procents chance for en top-6-placering.

- Vi vurderer, at OB er kommet svækket ud af januars transfervindue. De har sagt farvel til Armin Gigovic og Issam Jebali, som var to af efterårets bedste spillere. Det tror vi bliver afgørende for, at OB for fjerde sæson i træk misser mesterskabsslutspillet, siger Rasmus Breiner.

Bet25’s ekspert hæfter sig desuden ved, at fynboerne har tabt med 0-4 og 2-4 til henholdsvis FC Nordsjælland og FC Midtjylland i opstarten.

- Selvom man skal være varsom med at læse alt for meget ind i resultater fra træningskampe, så må det alligevel vække bekymring omkring OB’s niveau, at de har lidt så klare nederlag i de to kampe i opstarten, hvor de har mødt Superliga-modstandere, siger Rasmus Breiner.

Foruden Randers er modstanderne i OB’s sidste grundspilskampe FC Nordsjælland (ude), FC København (ude), AaB (hjemme) og AGF (ude).

Nøgleord

Kontakter

Rasmus Breiner
Odds Manager
rbj@25syv.dk
+4540281192

Om Bet25

Bet25 er et dansk spilselskab med mange års erfaring indenfor online sportsbetting, spil, casino og hestevæddeløb. Bet25 er drevet af 25syv A/S og har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden 1. marts 2014 med hovedkontor i Pakhusene på Aarhus Ø. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (atg.se). Alt overskud fra 25syv A/S går til hestevæddeløbssporten.

Følg pressemeddelelser fra Bet25 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bet25 A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye