Kan vi forudsige, hvordan jord bliver påvirket af marktrafik?
3.7.2023 12:14:10 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Tunge maskiner i marken kan presse jorden sammen, hvilket kan påvirke både plantevækst og miljøforhold. Det er dog vigtigt at kende forskel på jordpakning i jordens nedre lag og i de øverste ca. 20 cm, som for pløjet jord svarer til pløjelaget.
Komprimering af jordens nedre lag giver langvarig skade, som det er meget vigtigt at undgå. For pløjelagets vedkommende kan pakning udbedres via jordbearbejdning, skift i temperatur fra frost til tø, regn og tørke, samt jordens mikrobielle aktivitet.
“Ikke desto mindre er det almindeligt kendt, at strukturen i jordens øverste lag i høj grad påvirker afgrødeudbyttet. Her finder vi en stor pulje af nedbrydeligt organisk materiale samt en livlig biologisk aktivitet. En meget stor del af planternes rodmasse findes i de øverste lag. Det betyder, at ikke-optimale forhold for de ilt-krævende kemiske og biologiske processer kan forringe afgrødernes udnyttelse af næringsstoffer, ligesom det kan føre til udledning af bl.a. lattergas. Derfor er det yderst vigtigt, at vi undersøger processen med komprimering også af pløjelaget,” siger seniorforsker og emeritus Per Schjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
I en nyligt offentliggjort videnskabelig publikation med titlen "An empirical model for prediction of topsoil deformation in fieldtraffic" har han præsenteret en ny model, der kan forudsige deformationen af jorden forårsaget af landbrugsmaskiner.
Tager højde for både jordens og maskinernes karakteristika
For de nedre jordlag opereres med et bestemt tryk, der ikke må overstiges, hvis skade på jorden skal undgås. Man antager, at jorden er elastisk indtil dette tryk. Jorden i pløjelaget, derimod, består af en blanding af store og små krummer og knolde, som gradvis deformeres. Derfor er der behov for en anden tilgang. En nypløjet jord kan faktisk være for løs. Bl.a. derfor bruger man furepakkere og tromler. Omvendt må jorden heller ikke komprimeres for meget. Der er derfor behov for et værktøj til at forudsige, hvor meget en given trafik pakker jorden.
Forskningen er baseret på omfattende feltundersøgelser, hvor Per Schjønning og hans kolleger gennem mange år har målt og analyseret de mekaniske kræfter under dæk samt de fysiske ændringer, der opstår i muldjorden som følge af marktrafik. På baggrund af de indsamlede data og avancerede statistiske metoder har han udviklet en empirisk model, der kan estimere pløjelagsjordens deformation.
“Modellen tager højde for forskellige egenskaber ved jorden - indhold af organisk stof, tæthed før overkørsel, ler- samt vandindhold. Tilsvarende anvendes viden om hjullasten, dæktype, samt anbefalet og anvendt dæktryk. Når vi kombinerer alle de her variable, kan modellen give et bud på den forventede deformation i pløjelagsjorden. Det kan være særdeles værdifuld viden for landbrugsrådgivere og ikke mindsk landmanden selv,” forklarer Per Schjønning.
Den nye model har potentialet til at forbedre planlægning og forvaltning af landbrugsaktiviteter. Når landmanden har en præcis forudsigelse af, hvad der vil ske med pløjelagsjordens tæthed, hvis han vælger at køre med en bestemt maskine på en given mark på et givet tidspunkt, kan han lettere optimere betingelserne for afgrødevæksten.
“Det bliver altså nemmere for landmanden at vælge hjulmontering, -vægt og dæktryk på maskinerne samt det optimale tidspunkt (vandindhold) for en bestemt operation i marken” siger han.
Modellens anvendelse i praksis
Modellen er baseret på primært danske jorde, der er forholdsvis sandede. Skal modellen anvendes mere generelt på internationalt plan, vil det kræve, at den testes på mere lerholdige jorde og evt. justeres på grundlag af supplerende målinger. Desuden kan de forskydningskræfter, der forekommer under trækkende hjul muligvis give anledning til skæve resultater.
“Vores forskergruppe ved Aarhus Universitet har allerede udviklet et beslutningsstøttesystem, der giver mulighed for at simulere trafiksituationen med henblik på beskyttelse af underjorden (Red: www.terranimo.dk). Det vil være muligt at indarbejde den nye model i dette system og dermed give mere realistiske og relevante råd vedrørende pløjelagsjorden”, forklarer Per Schjønning.
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Finansiering: The European Commission, contract no. 5610.
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen “An empirikal model for prediction og topsoil deformation in fieldtraffic” er udgivet i tidskriftetSoil & Tillage Research. Den er skrevet af Per Schjønning.
Kontakt: Seniorforsker og emeritus Per Schjønning, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: per.schjonning@agro.au.dk
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkBilleder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme5.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.
Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke forskningen i miljøfarlige stoffer4.9.2026 09:37:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
