Copenhagen Business School

Verdens største kuleksportland skal omstille til grøn energi

Del

Turistparadiset Indonesien er også verdens største kuleksportør og en massiv udleder af drivhusgasser. Landet har som mål at reducere sit CO2-udslip drastisk inden 2030, men sidder fast i en sort energifælde. Copenhagen Business School skal analysere energisektoren og bidrage til grøn omstilling.

Kulpramme på Mahakam-floden ved Samarinda, Indonesien, venter på at passere under en bro (dec. 2019), Shutterstock
Kulpramme på Mahakam-floden ved Samarinda, Indonesien, venter på at passere under en bro (dec. 2019), Shutterstock Foto: Shutterstock

Indonesiens økonomi lever og ånder for kul. I 2022 eksporterede det sydøstasiatiske land 450 mio. ton kul, mere end 100 gange Danmarks årlige forbrug; et tal, der gør landet til verdens største kuleksportør. Samtidig afbrændte Indonesien, som er kendt for sine hvide sandstrande, vulkaner, festende backpackere og spirituel yoga, mere end 100 mio. ton kul for at få strøm nok rundt i eget elnet. Indonesien sidder på den måde fast i en sort energifælde. 

Landet har et mål om at reducere sit CO2-udslip med op mod en tredjedel inden 2030. Og der er brug for international støtte for at komme nogenlunde tæt på. Den danske regering har gennem Danida doneret 10 mio. kroner til det første store dansk-indonesiske forskningssamarbejde; en analyse af den indonesiske energisektor på tværs af politiske institutioner, energiselskaber, forsyningskæder og lobbyorganisationer.

Indonesien rammes hårdt
Forskningsprojektet skal udpege barrierer for, at Indonesien kan få sin grønne omstilling op i fart, det fortæller projektleder og lektor på Copenhagen Business School, Peter Gammeltoft.

"Indonesien er et af de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer blandt andet som følge af mange tætbefolkede lavtliggende og kystnære områder. Der er en generel forståelse i Indonesien for de globale udfordringer. Men, der sker bare ikke særlig meget. Vi kan se at mange grønne projekter støder på problemer i implementeringen," siger Peter Gammeltoft.

Han har allieret sig med en kreds af CBS-kolleger, der beskæftiger sig med økonomisk og teknologisk forandring i vækstøkonomier og deler en interesse for Indonesien, Sydøstasien og Asien. Med klimaforandringer, som den måske mest presserende globale udfordring, rummer Indonesien et paradoks for forskerne. Landet har en økonomisk afhængighed af en forurenende kulindustri, og er samtidig enestående rigt på alternative energikilder såsom sol, vind, vandkraft, biomasse og geotermisk energi.

"Der er gode muligheder for indoneserne på grund af alternative energikilder lige uden for døren, men omstillingen fra kul til vedvarende energi er en omfattende udfordring, fordi den også har vigtige socioøkonomiske konsekvenser f.eks. for bestemte regioner og lokalsamfund," siger Peter Gammeltoft, der taler indonesisk.

Rette mand, rette sted
Interessen for landet med Bali, Java, orangutanger, komodovaraner og Borneo begyndte for Gammeltoft allerede i slutningen halvfemserne. Som ph.d.-studerende ved Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet forskede han i den teknologisk kapacitet i den indonesiske elektronikindustri. Han opholdt sig i felten i halvandet år og lærte sproget. Sidenhen har det meste af forskningsinteressen været centreret om R&D, innovation indenfor teknologi og software, og vækstøkonomiers udgående investeringer – ikke kun i Indonesien, men mere bredt i Asien og især i Kina, der tog rollen som verdens vækstlokomotiv i nullerne.

"Jeg ville gerne være fortsat med Indonesien-relateret forskning, men efter min ph.d. måtte jeg konstatere, at der i Danmark ikke var synderlig interesse for Indonesien. Kina tiltrak sig al opmærksomheden," siger han.

Den danske– og globale – interesse for Indonesien er øget indenfor det sidste årti, og måske er Peter nu den rette mand på rette sted. Der er kulturel genklang og erhvervsmuligheder i regionen. Blandt andet har Vestas sat vindmøller op med dansk udviklings- og erhvervsstøtte, og ISS er meget aktive med 45.000 ansatte i Indonesien. Udenrigsministeriet etablerede for et par år siden en gruppe med opgaven at styrke samarbejde mellem Danmark og Indonesien indenfor undervisning og forskning, hvor folk fra ambassaden i Jakarta deltog sammen med universitetsmedarbejdere. Peter var en af dem. Han havde holdt sit netværk i landet og regionen ved lige og ”fandt det vældigt opmuntrende, at der omsider lod at være bredere interesse for Indonesien fra dansk side”. 

Udsigt til voldsom forurening
Indonesien er ikke kun den største eksportør i verden af kul, landet har også en meget høj afhængighed af fossile brændsler. Landet ligger på den globale topti over storforbrugere af kul og er femtestørste udleder af drivhusgasser. På hovedøen Java med 145 mio. indbyggere, og hvor Indonesiens hovedstad Jakarta ligger, er der for eksempel investeret så meget i kulkraftværker, at der er overkapacitet i elnettet, hvilket gør det endnu vanskeligere at finde et økonomisk grundlag til at udbygge med alternativ energi som f.eks. vindmøller eller vandkraft. Og fremtidsudsigterne er indhyllet i smog.

”De store vækstøkonomier som Indonesien står foran massive moderniseringsprocesser og øget energiforbrug, der vil føre til voldsom stigning i udslip og forurening. Medmindre det kommer til at foregå med vedvarende energi fremfor fossil energi,” siger Peter Gammeltoft og tilføjer, at projektet har valgt at fokusere på elektricitet, som er den største indonesiske CO2-synder som følge af de mange kulkraftværker.

Han fortæller, at det i de indledende analyser af energisektoren og samtaler med interessenter hurtigt stod klart, at den største udfordring for grøn omstilling i Indonesien – ud over teknologiske og finansielle forhold – er relateret til governance, altså det institutionelle systems ledelse af energisektoren med arsenalet af politiske beslutninger, lovgivning, styrelser, incitamenter, støtteordninger, krav, sanktioner, alt det som kan vise en vej ud af stilstand til grøn omstilling.

”Landet har tilsluttet sig internationale aftaler om global opvarmning og reduktion af CO2-udledning og har også udviklet national lovgivning og regulering på området, men alligevel sker der ikke tilsvarende fremskridt. Hvorfor? Det er dét, vi vil analysere i projektet, på både nationalt, internationalt og subnationalt niveau. Ultimativt vil vi også fremsætte anbefalinger til styrkelse af governancesystemet. Der er f.eks. udfordringer i industriens ejerskabsstruktur, i subsidier og tariffastsættelse og i samspillet mellem forskellige offentlige myndigheder og niveauer," fremhæver Peter Gammeltoft.

Klima er ’global public good'
Projektet er etableret med blandt andre Universitas Indonesia og Universitas Padjadjaran og får tilknyttet tre indonesiske ph.d.-studerende. Ud over at opbygge forskningskapacitet på området i Indonesien og Danmark er håbet, at projektet i sig selv og i det små kan styrke den grønne omstilling med dialoger og samarbejder mellem progressive miljøer og forretningsfolk baseret på viden og eksempler i andre lande på vellykket grøn omstilling.

Og mulighederne fra dansk side for at samarbejde om fælles mål har endnu større perspektiver. Det er nemlig i lande med høj vækst, at kloden og dens befolkning får mest udbytte af at investere i grøn omstilling og reducere udslippet af CO2. Som Peter Gammeltoft påpeger: 

"De store danske pensionskasser investerer f.eks. ikke længere alverden i grøn omstilling i Danmark, men er meget interesserede i projekter i vækstøkonomier, hvor der er større impact. Klimaet er som bekendt et ’global public good', og det giver mening at sætte ind der, hvor effekten er størst".


Om Indonesien
Indonesien har den største muslimske befolkning i verden og er verdens tredjestørste demokrati. Som medlem af G20 og det største marked i Sydøstasien er landet en væsentlig aktør i den globale økonomi. 

Indonesien er den største økonomi i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), repræsenterer omkring 1/3 af regionens bruttonationalprodukt og har den største befolkning (270 mio. indbyggere i 2020).

Handel mellem EU og Indonesien beløb sig til EUR 20,6 mia. i 2020, hvor EU eksporterede for EUR 7,2 mia. og importerede for EUR 13,3 mia.

EU er Indonesiens femtestørste handelspartner, hvor Indonesien er nr. 31 på listen over EU's globale handelspartnere og femtestørste i ASEAN i 2020.

Kilder: Eu-kommissionen og USAID

Om projektet
Forskningsprojektet løber i fem år fra 2023 til 2028. Projektgruppen består af i alt 15 personer samt følgegrupper med interessenter. 

  • Fem projektmedlemmer med projektleder har base i Danmark, alle på CBS fordelt på institutterne: Institut for International Økonomi, Politik og Business (EGB), Institut for Organisation (IOA) og Institut for Regnskab (ACC). 
  • De øvrige ti projektmedlemmer har base i Indonesien på hhv. Universitas Indonesia (landets førende universitet), Universitas Padjadjaran, BRIN (en sammenslutning af statslige forskningsinstitutioner), Universitas Gadjah Mada, Bank Indonesia (Indonesiens centralbank), Institute for Essential Services Reform og School of Government and Public Policy.
  • Hertil kommer følgegrupper i henholdsvis Danmark og Indonesien med relevante interessenter i stat, erhvervsliv og civilsamfund. I Indonesien blandt andet relevante ministerier og offentlige myndigheder, det statsejede elselskab, Verdensbankens Jakarta-kontor, og erhvervsorganisationer. I Danmark er blandt andre store danske virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, og offentlige myndigheder repræsenteret.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Copenhagen Business School

Copenhagen Business School (CBS) er et globalt anerkendt erhvervsuniversitet, dybt forankret i den nordiske samfundsmodel. CBS har oparbejdet et stærkt renomme i Danmark og internationalt på baggrund af forskning og uddannelse af højeste kvalitet.

Vores profil forpligter os til at adressere vigtige globale samfundsudfordringer i forskningen og til at udvikle omstillingsparatheden hos studerende, dimittender og ledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kalder på fælles handling. Vores strategi er derfor fokuseret på partnerskaber med andre forskningsområder, erhvervslivet, offentlige myndigheder og civilsamfundet.

CBS ligger på Frederiksberg og har cirka 21.000 studerende på hel- og deltid, 760 fuldtidsansatte forskere, 210 Ph.d.-studerende, 680 ansatte i administrationen og en bred portefølje af bachelor- og kandidatuddannelser, samt omfattende udbud af efteruddannelse og lederuddannelse på både engelsk og dansk.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye