Lars P. Schødt Riber er udpeget til klinisk professor i hjertekirurgi på OUH og SDU
Lars Riber er 49 år og uddannet speciallæge i thoraxkirurgi på Aarhus Universitetshospital i 2012. Efter endt specialisering blev han ansat på hjertekirurgisk sektion på OUH, hvor han efter fem år som afdelingslæge blev ansat som overlæge og siden funktionsansvarlig på området. Lars Riber håndterer klinisk alle typer af hjertekirurgi, der forefindes på OUH som ledende overlæge i grenspecialet.
Lars Riber har hovedsageligt beskæftiget sig med translationel forskning, dvs. forskning, der kan benyttes direkte i behandlingen, men han har også et stort kendskab og erfaring med dyreeksperimentel forskning fra såvel Aarhus, Foulum som Odense. Lars Riber har udgivet over 50 peer reviewed artikler, skrevet lærebogskapitler til såvel FADL’s Kirurgi samt det kommende Munksgaards Kirurgiske Kompendium. Derudover har Lars Riber modtaget priser for translatorisk forskning, J. Maxwell Chamberlain Memorial Paper for General Thoracic Surgery samt æreslegatet “Direktør Viggo E. Thiesen & hustrus Legatfond” (Thiesens Legat).
Under sin specialisering forsvarede han sin ph.d-afhandling, ”Feasible, practical and financial evaluation of postoperative prophylaxis with amiodarone for the prevention of atrial fibrillation.” ved Aarhus Universitet I 2007. Efterfølgende har Lars Riber fortsat sin aktive kliniske videnskabelige tilgang til specialet, hvorfor han fra 2018 har kunnet kaldet sig dr.med. efter sit forsvar af disputatsen: ”Prevention and impact of postoperative atrial fibrillation after Cardio-Thoracic surgery”.
Lars Riber har opdyrket mange videnskabelige områder med forskellige samarbejdspartnere, hvor han både deltager i nationale, skandinaviske og lokale videnskabelige samarbejder ligesom han til september står for at afholde Scandinavian Association of Thoracic Surgeons årskonference i Odeon i Odense.
Han er p.t. vejleder for tre indskrevne ph.d.-forløb og har allerede flere i støbeskeen med opstart inden for det næste halve års tid. Derudover har forskningsenheden flere dygtige medicinstuderende og sygeplejersker tilknyttet ligesom den første bachelor-ingeniørstuderende.
Sideløbende med sin aktive forskningskarriere har Lars haft fokus på at uddanne sig som en kompetent leder til gavn for samarbejdspartnere og yngre forskere, hvorfor han uddannede sig til master i offentlig ledelse i 2022 ligesom han har taget kurser på CBS og SDU omkring forskningsledelse.
Civilt er han lykkelig gift med Sara, der har en ph.d. i karkirurgi. Der er fire børn i familien på hhv. 5, 8, 19 og 22 år. Fritiden går med renovering og hjemlige gøremål, hvis han ikke lige tager en tur ud i det blå på motorcyklen eller nyder venners selskab.
Kontakter
Lars Peter Schødt Riber
Mobil: 2145 0354
Mail: lars.riber@rsyd.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nyt nationalt ph.d.-akademi er en investering i fremtidens forskningstalenter22.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet (SDU) har fået en bevilling på 500 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at etablere et nationalt ph.d.-akademi med fokus på talentudvikling og forskeruddannelse. Akademiet kommer til at ligge på SDU, og aktiviteterne er for ph.d.-studerende bredt i den danske universitetssektor.
Minoritetspatienter får oftere beroligende medicin givet med tvang21.1.2025 09:54:20 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at sandsynligheden for at få beroligende medicin med tvang er 49% højere for patienter fra etniske minoriteter indlagt i voksenpsykiatrien, end majoriteten i befolkningen. Hvorfor ved forskerne endnu ikke.
Her scanner de børnene uden bedøvelse16.1.2025 14:35:27 CET | Pressemeddelelse
En lille brun trold ved navn Rumle er sammen med en app og et børnevenligt miljø omkring scanneren med til at gøre det muligt at MR-scanne selv små børn helt uden bedøvelse
Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?8.1.2025 10:07:37 CET | Pressemeddelelse
Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.
Snart kan flyvende værktøjskasse vedligeholde danske elledninger19.12.2024 09:13:25 CET | Pressemeddelelse
Med den grønne omstilling er der behov for et toptunet elnet. I et nyt projekt på Syddansk Universitet vil forskere og en række virksomheder udvikle IoT-sensor- og robotsystemer, der kan gøre vedligehold af højspændingsledninger nemmere, billigere og grønnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum