BUPL: Uddannelsespulje skal sikre flere meritpædagoger
30.6.2023 07:13:39 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Længe ventet opkvalificeringspulje giver nu kommunerne en gylden mulighed for at uddanne flere pædagoger og løfte fagligheden i daginstitutionerne, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

Børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nu rammesat den finanslovspulje, der giver kommunerne 196 millioner årligt til at opkvalificere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til pædagoger. Det falder på et tørt sted i en tid, hvor hver tredje ledige pædagogstilling ikke kan besættes.
- Vi mangler akut 4000 pædagoger, og opkvalificeringspuljen giver nu kommunerne en gylden mulighed for at løfte den faglighed, som er så afgørende for vores børn og unges trivsel og udvikling, siger BUPL-formand Elisa Rimpler, som glæder sig over, at kommunerne endelig får adgang til de længe ventede midler.
Puljen skal ifølge Børne- og Undervisningsministeriet gå til kompetenceløft af det pædagogiske personale. Det er der i dén grad brug for, mener Elisa Rimpler, som henviser til, at under halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner har en pædagoguddannelse. Hun opfordrer derfor til, at kommunerne i særlig grad bruger pengene på at give erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter en meritpædagoguddannelse.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 4000 erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter opfylder kravene til at gå i gang med meritpædagoguddannelsen.
- Der er ingen tid at spilde. Vi ved at både kommuner og professionshøjskoler er klar med flere hold erfarne medarbejdere, der glæder sig til at tage en pædagoguddannelse via merit. Og der bliver hårdt brug for hver og én for at løfte den kvalitet, der betyder så meget for både børnene, men også for kollegerne og deres arbejdsmiljø, siger Elisa Rimpler.
- De næste ti år kommer der ifølge Danmarks Statistik 60.000 flere småbørn i Danmark. Det kræver 8000 flere pædagoger. Derfor skal merituddannelsen tilbage på sporet, og det har kommunerne nu fået penge til, siger Elisa Rimpler.
Nøgleord
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Forberedelsestid kan lokke pædagoger til at arbejde mere21.9.2026 08:58:55 CEST | Pressemeddelelse
Mere forberedelsestid er afgørende for, om mange deltidsansatte pædagoger vil arbejde mere. Hver fjerde er klar til at arbejde mere eller gå på fuld tid, hvis de samtidig får mere forberedelsestid.
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum