Halvdelen af danskerne bor i cykelafstand til deres arbejde

Det er særligt i Hovedstaden, at afstanden til jobbet er kort, hvor hele 70 procent af københavnerne har mellem 0 og 10 kilometer til arbejde. Det er også her, at cykelstierne ligger tættest med 5,3 kilometer cykelsti for hver kvadratkilometer, der bruges til boliger, veje og arbejdspladser i København By og 6,3 kilometer i Københavns Omegn. Fyn, Vest- og Sydsjælland samt Nordjylland er de landsdele, der samlet set har færrest cykelstier med ca. 2 kilometer. Landsgennemsnittet ligger på 2,8 kilometer cykelsti.

- Der er mange gode grunde til at fremme cyklisme i hele Danmark. For den enkelte medarbejder betyder den daglige cykeltur frisk luft, mere motion og mindre spildtid i trafikken. Arbejdsgiverne får glæde af medarbejdere, der er mindre syge, og som ikke sidder fast i lange køer til og fra arbejde. Og samfundsøkonomisk er det også en stor fordel. Faktisk bliver samfundet over 8 kroner rigere for hver kilometer, danskerne cykler, som følge af bedre sundhed, siger branchedirektør i DI Transport Karsten Lauritzen, og tilføjer:

- Og så er der jo den åbenlyse klimagevinst, at man udleder mindre CO2, når bilturen erstattes af en cykeltur. Mange cyklister er desuden flittige brugere af både bus og tog som en del af turen, og derfor kan et større fokus på cyklisme også bidrage positivt til den kollektive trafik. Transport er en af de sektorer, der belaster klimaet allermest, så vi har virkelig brug for at ændre vores transportvaner for at komme i mål med den grønne omstilling, siger han.

I Nordsjælland pendler næsten hver tredje beskæftiget under 10 kilometer, samtidig med at cykelstinettet ligger en del over landsgennemsnittet med i alt 4,6 kilometer cykelsti. I Østjylland ser billedet noget anderledes ud, idet knap halvdelen af østjyderne pendler under 10 kilometer, imens cykelstierne ligger længere fra hinanden med 3 kilometer cykelsti.

- I Danmark opfatter vi os selv som en cykelnation. Sandheden er desværre, at flere og flere danskere vælger cyklen fra i hverdagen. Det er et stort samfundsmæssigt problem, som bør optage alle politikere rundt om i landet – både på kommunalt og på nationalt niveau, siger Karsten Lauritzen.

Regeringen afsatte i Infrastrukturplan 2035 en pulje på i alt 3 mia. kroner til cykling frem mod 2035. DI Transport opfordrer til, at regeringen fremrykker de statslige investeringer, så pengene udmøntes senest i 2030 for at sætte skub i udviklingen.

- Cykling er et af de bedste redskaber til at sikre både bedre sundhed, klima, miljø og økonomi – men det kræver politisk prioritering og ikke mindst investeringer i god infrastruktur. Så her er et uforløst potentiale, hvor politikerne virkelig kan gøre en forskel indenfor nogle vigtige dagsordener. DI Transport opfordrer til, at regeringen sætter tempoet op blandt andet ved at fremrykke investeringer gennem cykelpuljen, afslutter Karsten Lauritzen.