Nordfyn har høje ambitioner på klimaområdet – også for skoleeleverne
27.6.2023 07:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Nordfyns Kommune er ambitiøs, når det kommer til bæredygtighed og klimahandling. I efteråret blev kommunens Klimahandleplan, DK2020, godkendt af C40 og CONCITO, og nu er arbejdet i gang med at få sat handling bag ordene. Det gælder også på skoleområdet, hvor fokus på klima og bæredygtighed skal højnes på kommunens skoler.

Som en del af arbejdet med at udrulle kommunens Klimahandleplan har Nordfyns Kommune valgt at indgå samarbejde med Den Grønne Rygrad, der hjælper kommunen med at styrke den grønne dannelse på skolerne.
”Alle dele af vores samfund og alle dele af vores kommune skal engageres for at vi kommer i mål med vores Klimaplan, Green Steps – ikke mindst børn og unge er vigtige at få engageret,” forklarer kommunens klimakoordinator, Lene Høxbro Larsen, og fortsætter: ”Jo mere konkret vi kan støtte op om skolernes arbejde, desto bedre."
Nordfyns Kommune og Den Grønne Rygrad samarbejder om en række aktiviteter, bl.a. et overblik over kommunens grønne åben skole-aktiviteter, som lærerne kan benytte i deres undervisning. ”Vi er glade for at kunne bruge de muligheder, som samarbejdet med Den Grønne Rygrad giver. De passer perfekt sammen med Nordfyns Kommunes anden store satsning omkring udeskole og udedagtilbud, hvor undervisningen rykkes uden for klasseværelset og skolens mure,” siger Palle Olesen, der er skolekonsulent i Nordfyns Kommune.
Udover overblikket over de eksisterende, grønne åben skole-tilbud, så har Den Grønne Rygrad etableret 10 nye samarbejdsmuligheder i kommunen – med virksomheder, forsyningsselskaber og landbrug. Nordfyns Kommune er stor og de offentlige transportmuligheder rundt i kommunen er begrænsede. Derfor er det godt, hvis skolerne kan have nogle gode, lokale samarbejdspartnere, hvor eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med virkelige problemstillinger og løsninger, som håndteres i deres lokalområde.
Samarbejde med Klimarådets elevrepræsentanter
Herudover har Den Grønne Rygrad samarbejdet med elevrepræsentanterne i kommunens Klimaråd om at undersøge, hvordan børn og unge i kommunen oplever undervisningen omkring klima og bæredygtighed i grundskolen. På baggrund af undersøgelsen kom elevrepræsentanterne med anbefalinger til undervisningen, som de præsenterede for Klimarådet og kommunen i april.
”Det er en vigtig opgave at forstærke børn og unge borgeres engagement i klimaindsatsen, og vi skal lytte til deres meninger og input. Klimaudfordringerne påvirker også børn og unge. Deres tanker, bekymringer og ideer er lige så berettigede som vores,” siger Anders Thingholm, der er Formand for Klimarådet og Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.
Overblik over undervisningstilbud og grønne læringsrum
Nordfyns Kommune er nu én ud af 20 Grøn Rygrad-kommuner, der er i fuld gang med at gøre klima og bæredygtighed til en mere integreret del af skoledagen for eleverne i grundskolen. Som en del af samarbejdet med Den Grønne Rygrad bliver Nordfyns Kommunes grønne åben skole-muligheder præsenteret på hjemmesiden www.dengronnerygrad.dk. I overbliksværktøjet på hjemmesiden kan man finde forløb hos blandt andre virksomheder, naturvejledere, forsyningsselskaber og genbrugspladser.
“Forhåbentlig vil endnu flere af Nordfyns Kommunes elever nu opleve, at klima og bæredygtighed ikke kun handler om udfordringer, men også om de spændende og relevante løsninger, som man arbejder med i den grønne omstilling”, afrunder programchef i CONCITOs Klimaambassade, Synnøve Kjærland.
FAKTA OM DEN GRØNNE RYGRAD:
Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektet har til formål at danne ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene.
Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: energi, fødevarer, klima, natur, ressourcer og sundhed.
Den Grønne Rygrad samarbejder med 20 kommuner om at understøtte og forankre grøn dannelse i grundskolen. De 20 kommuner er: Egedal, Furesø, Helsingør, Hvidovre, Hørsholm, Jammerbugt, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Mariagerfjord, Nordfyns, Ringsted, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vallensbæk, Vejle, Viborg, Aabenraa og Aalborg Kommune.
Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden i perioden 2019-2024.
Læs mere om Den Grønne Rygrad og udbyttet for kommuner, lærere og elever på https://dengrønnerygrad.dk
For yderligere information:
Synnøve Kjærland, programchef i CONCITOs Klimaambassade, tlf. +45 2989 6754
Nanna Meldgaard Stærk, projektleder for Haver til Maver, tlf. +45 4265 3225
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum