Initiativrig og dygtig lærling belønnes med DI-pris
Han er flittig, han er lærenem, som elev så dygtig, at han bliver set på lige fod med en fagudlært og så har han været med til at udvikle nyt automatiseret testudstyr. Så tirsdag morgen modtager den dygtige lærling – nu udlært elektronik-fagtekniker - Årets Lærlingepris 2023 i regi af DI Silkeborg-Viborg hos Selektro Group A/S i Møldrup.
På eget initiativ har Årets Lærlingepris-modtager Asger Bødtker Skjerk sammen med en tidligere elektronik-fagtekniker-elev fremstillet automatiseret testudstyr, der har forkortet det manuelle arbejde drastisk på en af virksomhedens mest producerede boxbuild emner. Det er en imponerende bedrift for et par elever, mener virksomheden, og blandt andet derfor modtager Asger Bødtker Skjerk Årets Lærlingepris for DI Silkeborg-Viborg. Box-build er en proces, hvor man samler forskellige komponenter og dele til et færdigt produkt, som typisk er en kasse eller et kabinet.
- Vi har brug for hænderne, hjernerne og hjertet hos dygtige faglærte for at drive vores virksomheder fremad og skabe vækst og udvikling. På den måde er Asger Bødtker Skjerk et forbillede for mange andre unge, der ønsker at forfølge en karriere inden for håndværk eller industri, og vi er stolte af at have ham som en del af vores erhvervsfællesskab, siger bestyrelsesmedlem for DI Silkeborg-Viborg Pia Grandelag, der til daglig sidder hun som bestyrelsesformand for Danlaser A/S i Skals.
Hun peger på den alvorlige udfordring, vi står over for i dagens samfund med mangel på faglært arbejdskraft. Der er en skæv balance mellem udbud og efterspørgsel på dygtige faglærte medarbejdere, og det er en udfordring, der kun ser ud til at vokse i omfang.
- Vi lever i en tid, hvor teknologi og automatisering har ændret arbejdsmarkedet dramatisk. Men selv om teknologien kan udføre mange opgaver, er der stadig behov for mennesker, der har den unikke ekspertise, som kun kan opnås gennem lærlingeuddannelser og praktisk erfaring, siger Pia Grandelag.
Asger Bødtker Skjerk bliver af virksomheden beskrevet som en elev, der gennem hele sit forløb har vist stort engagement.
- Han er vellidt af sine kollegaer, bidrager aktivt til det gode fællesskab gennem sit positive mindset og har en god tilgang til sine arbejdsopgaver. I alle afdelinger hos Selektro tager de øvrige medarbejdere godt imod Asger, og ser ham nu i mange henseender på lige fod med de øvrige faglærte, siger COO Ole Cramer-Bach fra Selektro Group A/S.
Ved prisoverrækkelsen deltager også Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, der er stolt over, at der ikke kun er dygtige virksomheder, men også dygtige lærlinge i kommunen.
- I en tid med teknologiske fremskridt og hurtige forandringer i arbejdsmarkedet har vi brug for dygtige håndværkere, elektrikere, VVS'ere, tømrere, smede og mange andre faglærte medarbejdere for at sikre, at vores kommune kan fortsætte med at blomstre. Det er de faglærte, der bygger vores huse, sikrer vores infrastruktur og holder vores industrier i gang, siger borgmesteren.
Fakta:
Selektro Group A/S
Selektro A/S er et danskejet selskab, der tilbyder serviceydelser inden for blyfri produktion af elektronik. Virksomhedens speciale er produktion af industrielektronik til hårdt belastede og krævende miljøer af enhver art fremstillet på et højt kvalitetsniveau, og i henhold til RoHS EU-direktiv.
Pressen er velkommen:
Tirsdag den 27. juni 2023 kl. 9
hos Selektro Group A/S
Erhvervsvej 29-33
9632 Møldrup
Fakta om LærlingePrisen 2023
På tværs af hele landet findes lærlinge og elever, der har udmærket sig fagligt eller socialt hos den virksomhed, hvor de er i praktik. Det kan være lærlinge og elever, der tager et ekstra ansvar, når der er tryk på i dagligdagen, eller som bidrager til at skabe et godt socialt sammenhold på virksomheden. Med LærlingePrisen kan virksomheden give en god medarbejder et ekstra skulderklap.
Prisen uddeles årligt på enten regionalforeningens erhvervstræf eller på virksomheden. Alle DI-medlemsvirksomheder kan indstille en lærling eller elev fra deres virksomhed.
Kontakter
For yderligere information kontakt regionalforeningskonsulent i DI Silkeborg-Viborg, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk
For yderligere information om DI Silkeborg/Viborg: Konsulent Gordon Trier Holm Mail: gth@di.dk Tlf. 3377 3896 Mobil: 2949 4606 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Viborg Kommune viser stabilitet i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i år oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industri’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Viborg Kommune opnået en samlet 45. plads, en lille ændring fra sidste års 42. plads. Denne placering afspejler en stabil indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der er plads til forbedring. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er faldet fra en 38. plads til en 72. plads. Dette understreger behovet for, at Viborg styrker sine indsats for at fremme klimavenlig el og varme, da især er her, at erhvervslivet oplever stor tilbagegang, men generelt falder Viborg Kommune tilbage i de fleste parametre i kategorien. - Viborg fastholder en placering i midten af feltet. Her kunne Viborg godt være mere ambitiøse. Det er særlig bekymrende, at Viborg Kommune er faldet i kategorien grøn udvikling. Viborg gør mange ting på det grønne område, men der er et behov for gøre det synligt, for at vise at kommunen også tag
Silkeborg Kommune beholder god placering i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods tilbagegang har Silkeborg Kommune igen formået at bevare en god placering i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes service over for de lokale virksomheder, Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Silkeborg Kommune opnået en samlet 24. plads, en tilbagegang fra sidste års 13. plads. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er faldet fra en 43. plads til en 66. plads. Det understreger behovet for, at Silkeborg begynder at investere mere i det lokale vejnet og kollektiv trafik for at understøtte erhvervslivet bedst muligt. - Denne samlede placering afspejler en god, stabil indsats på flere områder, men også at der er flere kategorier, hvor der er plads til forbedring. Infrastrukturvurderingen er en træls placering med tanke på, hvor godt Silkeborg er placeret i forhold til motorvejsnettet, men uroen omkring en ny jernbane linjeføring kan også have påvirket opfattelsen, udtaler Jakob Jensen, bestyrelsesleder i DI Silkeborg-Viborg. Silkeborg har
Skills-vinder bliver Årets Lærling i Silkeborg-Viborg17.6.2024 15:37:58 CEST | Pressemeddelelse
I dag overrakte Pia Grandelag fra DI Silkeborg-Viborg et diplom og et ur til Årets Lærling i Silkeborg-Viborg på Grundfos i Bjerringbro. Borgmester i Silkeborg Helle Gade holdt talen for Kasper Bergmann Mortensen, der sidste år vandt DM i Skills.
Skills-vinder bliver Årets Lærling i Silkeborg-Viborg17.6.2024 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
I dag overrakte Pia Grandelag fra DI Silkeborg-Viborg et diplom og et ur til Årets Lærling i Silkeborg-Viborg på Grundfos i Bjerringbro. Borgmester i Silkeborg Helle Gade holdt talen for Kasper Bergmann Mortensen, der sidste år vandt DM i Skills.
Flere internationale medarbejdere i Silkeborg og Viborg22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder godt 2.400 internationale medarbejdere i Silkeborg, mens knap 3.000 arbejder i Viborg. Tilsammen er det knap 2.600 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Silkeborg-Viborg glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum