Vi spilder op mod 20 procent af vores tid på computerproblemer

27.6.2023 05:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Selvom vores computere i dag er bedre end for 15 år siden, driller de stadig mellem 11 og 20 procent af tiden, konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Derfor er der store samfundsgevinster at hente ved at nytænke systemerne og inddrage brugerne mere, når de udvikles, mener forskerne bag undersøgelsen.  

Foto: Getty
Foto: Getty

En endeløst roterende badebold, et program der crasher uden at gemme eller systemer der kræver ulogiske arbejdsgange eller bare ikke virker. De fleste af os kender desværre stadig til bøvl med computeren. For det at hive sig i håret over computere der ikke virker fylder stadig meget hos brugerne, viser ny dansk forskning.

Faktisk så meget, at vi i gennemsnit spilder mellem 11 og 20 procent af vores tid foran computeren på systemer, der ikke virker eller er så svære at gennemskue, at vi ikke kan løse den opgave, vi gerne vil. Og det er langt fra godt nok, mener professor Kasper Hornbæk, der er en af forskerne bag studiet.

”Det er vildt, at tallet er så højt. Men de fleste oplever frustrationer ved computerbrug og kan fortælle en skrækhistorie om en vigtig Power Point, der ikke blev gemt eller et system der gik ned på et kritisk tidspunkt. Alle ved, at det er svært at lave IT-systemer, som matcher folks behov, men tallet burde være langt lavere og vidner bl.a. om at almindelige mennesker ikke bliver inddraget nok, når systemerne udvikles,” siger han.

Professor Morten Hertzum, den anden forsker bag studiet, understreger at de fleste frustrationer opleves i forbindelse med udførelsen af helt almindelige opgaver.

”Frustrationerne skyldes ikke, at folk bruger deres computer til noget meget avanceret, men at den giver problemer i udførelsen af dagligdags opgaver. Det gør det lettere at inddrage brugere i at identificere problemer. Men det betyder også, at problemer, der ikke bliver identificeret og løst, formodentlig frustrerer et stort antal brugere,” siger Morten Hertzum.

Problemerne er kun alt for genkendelige

Til at undersøge problemet har forskerne fået hjælp af 234 deltagere, der i deres daglige arbejde bruger mellem seks og otte timer foran en computer.

I løbet af en enkelt time fik forskerne dem til at indrapportere de situationer, hvor computeren ikke ville makke ret eller hvor deltagerne blev frustrerede over ikke at kunne udføre den opgave, de gerne ville.

De problemer som deltagerne oftest oplevede var bl.a. at: ”Systemet var langsomt”, ”systemet frøs midlertidigt”, ”systemet brød sammen”, ”det er svært at finde ting”. Deltagerne havde bl.a. en baggrund som studerende, revisor, konsulent, men flere af dem arbejdede faktisk også i IT-branchen.

”En del af deltagerne i undersøgelsen var IT-professionelle, mens de fleste af de øvrige deltagere var meget kompetente til at bruge IT og computere. Alligevel støder de ind i de her problemer, og det viser at det er nogle mere fundamentale ting, der er galt,” siger Kasper Hornbæk.

Deltagerne i undersøgelsen angav også at 84 procent af episoderne var sket før og at 87 procent af episoderne kunne ske igen. Og ifølge Kasper Hornbæk er det de samme grundlæggende problemer vi har i dag, som vi havde for 15-20 år siden.

”De to største kategorier af problemer handler stadig om utilstrækkelig performance og svigtende brugervenlighed,” siger han.

Morten Hertzum supplerer: ”Vores teknologi kan mere i dag, og den er også blevet bedre, men samtidig forventer vi mere af den. Selvom downloads går hurtigere nu, opleves de ofte stadig som frustrerende langsomme.”

88 procent bruger computeren på jobbet

Ifølge Danmarks Statistik brugte 88 procent af danskerne i 2018 computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet. Og her peger det nye studie altså i retningen af, at en halv til en hel dag på en almindelig arbejdsuge muligvis spildes på, at computeren driller.   

”Det går en masse produktivitet tabt på arbejdspladserne rundt i Danmark fordi folk ikke kan udføre deres almindelige arbejde, fordi computeren ikke kører som den skal. Derudover skaber det masser af frustrationer hos den enkelte bruger,” siger Kasper Hornbæk.   

Derfor er der store samfundsgevinster at hente, hvis vi oplevede færre problemer foran computeren. Gevinster som ifølge Kasper Hornbæk bl.a. kan blive indfriet, hvis der kastes flere ressourcer i at nytænke måden vi præsenteres for fejl på computeren.

”Noget af løsningen kan være at skærme os fra, at computeren arbejder på at løse en fejl. I virkeligheden er der ingen grund til, at vi skal se på en uforståelig boks med kommandoer eller en frossen computer. Computeren kunne sagtens løse problemerne i det skjulte, mens den serverede en back-up udgave af systemet for os, så vi uforstyrret kunne fortsætte med vores opgaver,” siger Kasper Hornbæk.

Samtidig bør brugerne i endnu højere grad involveres af IT-udviklerne, når systemerne designes, så de bliver så lette at bruge -og forstå som muligt. For ifølge forskeren findes der ikke dårlige IT-brugere, kun dårlige systemer.

”Når vi alle har IT omkring os, som vi bander over, så er det meget sundt at konstatere, at det nok ikke er brugerne den er gal med, men derimod dem, der laver systemerne. Studiet viser med al tydelighed, at det stadig halter med den del, og derfor håber vi, at studiet kan sætte mere fokus på at lave mere brugervenlige systemer fremover,” slutter Kasper Hornbæk.   

Fakta:

  • 234 deltagere i alderen 10-69 år deltog i undersøgelsen.
  • Størstedelen af deltagerne brugte mellem 6-8 timer om dagen foran computeren.
  • Deltagerne rapporterede gennemsnitligt 1 problem eller frustration over computeren i timen.
  • Deltagerne i undersøgelsen angav også at 84 procent af episoderne var sket før og at 87 procent af episoderne kunne ske igen.
  • En stor del af problemerne handlede om langsomme systemer, systemer der ikke svarede eller gik ned.
  • Forskerne har lavet en ny udgave af et tidligere studie foretaget for 15 år siden, som viste, at deltagerne dengang spildte hele 40-50 procent af tiden på frustrationer foran computeren.
  • Studiet er lavet af Morten Hertzum fra Roskilde Universitet og Kasper Hornbæk fra Københavns Universitet.
  • Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift ACM Transactions on Computer-Human Interaction https://doi.org/10.1145/3582432

Kontakter

Kasper Hornbæk
Professor
Datalogisk Institut
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 32 14 25
Mail: kash@di.ku.dk

Morten Hertzum
Professor
Institut for Mennesker og Teknologi
Roskilde Universitet
Telefon: +45 46 74 31 58
Mail: mhz@ruc.dk

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Billeder

Foto: Getty
Foto: Getty
Download
Professor Kasper Hornbæk, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Professor Kasper Hornbæk, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Download

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release

Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.

Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse

Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.

High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release

As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye