To komiske kometer bliver værtspar for Grin til Gavn 2023
Årets værtspar til den 31. udgave af velgørenhedsshowet Grin til Gavn er på plads. Det drejer sig om komikerparret Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge, der i årets løb har fået tusindvis af danskere til at grine med deres første comedyshow ’Vil I se vores smukke navler?’.

Det bliver to af Danmarks mest hypede komikere, der skal stå for løjerne, når den 31. udgave af Grin til Gavn løber af stablen d. 27. og 28. december i henholdsvis Aarhus og København.
Det drejer sig nemlig om komikerparret Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge, der hver især – og sammen – inden for de seneste par år har sendt dansk komik i en ny retning med deres unikke og uforudsigelige stil, som de i høj grad har fået ud over rampen via Instagram.
Tidligere på året gik de i luften med deres første comedyshow ’Vil I se vores smukke navler?’, som de turnerede landet rundt med, og nu glæder de to komiske stjerner sig til at kaste glans over Grin til Gavn.
– Det er en kæmpe ære for os at være med til så fint et formål. Det er også en kæmpe ære for jer at se os være med i et så fint formål. Vi glæder os helt vildt, siger Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge.
Vanen tro stiller værterne op gratis og donerer deres tid og komiske vid til Red Barnets arbejde med at hjælpe børn i Danmark og resten af verden.
– Vi er glade og taknemmelige over, at Martin og Rasmus har sagt ja til at stille sig i spidsen for at hjælpe børn i udsatte positioner – herhjemme og i verden. Det er der virkelig brug for. Vi lever i en tid, hvor børn rundt omkring på kloden betaler en alt for høj pris på grund af kriser og konflikter, klimaforandringer og krig. Og derfor glæder det mig, at vi ved at udbrede grin og latter samtidig kan samle ind til de børn, som har allermest brug for støtten, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
Billetterne til showet bliver revet væk, så hvis du vil sikre dig en plads, er det om at slå til. Ellers må du vente til januar 2024, når showet bliver sendt på TV 2 Echo og TV 2 PLAY.
Ved sidste års to udsolgte shows samlede komikerne 1,3 millioner ind til Red Barnets arbejde.
For yderligere kommentarer kontakt pressechef Laurids Bæk Simonsen på 2283 3692.
Om Grin til Gavn
- Værterne i år er Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge.
- Det endelige line-up vil blive offentliggjort senere på året.
- I år foregår showet onsdag den 27. december kl. 20.00 i Musikhuset Aarhus og torsdag den 28. december i Falkonersalen på Frederiksberg kl. 20:00.
- Billetpriserne starter fra 375 kroner, og du kan købe billetter her: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/.
- I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til ’Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow’.
- Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet ’Talegaver til børn’. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkBilleder
Links
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Stigende fødevarepriser og flere børn i fattigdom fører til høj efterspørgsel: Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejre1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er behovet stort, når Red Barnet forventer at afholde cirka 50 ferielejre landet over for børn, unge og forældre, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. Det sker i en tid, hvor mange familier lever med store afsavn og ofte må fravælge ferie på grund af økonomien.
Børn dræbes eller såres gang på gang ved dødbringende uddelinger i Gaza: ’Det er en dødsfælde’26.6.2025 14:50:24 CEST | Pressemeddelelse
Den seneste måned er børn blevet dræbt eller såret ved 10 af de 19 dødbringende hændelser, der er blevet rapporteret i Gaza.
Red Barnet: Eksplosion i antallet af seksuelle overgreb mod børn på flugt fra krisen i DR Congo24.6.2025 15:09:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der indrapporterer seksuelle overgreb efter flugten til Burundi, er mere end tredoblet i år.
Red Barnet: Ny lovgivning styrker markant kampen mod seksuelle krænkelser af børn online27.5.2025 13:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har den 27. maj 2025 vedtaget at skærpe kriminaliseringen af seksuelt krænkende billed- og videomateriale med børn. Opdateringen af straffeloven er et afgørende fremskridt for børnebeskyttelsen, mener Red Barnet, hvis anbefalinger danner grundlaget for, at Danmark nu styrker kampen mod seksuelt krænkende materiale med børn.
Red Barnet i ny undersøgelse: Vi er ikke gearet til at hjælpe børn godt nok, hvis vi bliver ramt af en katastrofe13.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns behov fylder alt for lidt i Danmarks samlede kriseberedskaber, viser ny kortlægning. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi gøre mere for at hjælpe børn – både før, under og efter en krise eller katastrofe. Derfor præsenterer Red Barnet en række anbefalinger til at styrke fokus på børns behov i Danmarks samlede kriseberedskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum