Miljømærkning Danmark

Aalborgs almene boligselskaber vil udbrede mere miljøvenligt byggeri

Del

En række almene boligselskaber er gået sammen om at udbrede mere miljøvenligt byggeri i Aalborg Kommune. I spidsen for initiativet er kommunalbestyrelsesmedlem Tobias Bøgeskov Eriksen (A), der finder det helt afgørende at fremme mere miljøvenligt byggeri og ser Svanemærket som et godt redskab til at sætte skub i udviklingen.

Hensigtserklæringen blev underskrevet ved et arrangement onsdag den 21. juni. På billedet ses Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig, Michael Knudsen, byggeteknisk chef i Himmerland Boligforening, Laila Thomsen, formand for Alabu Bolig, Mogens Rank, teknisk chef i Plus Bolig, Ali Hassan, ansvarlig for bæredygtighed hos Plus Bolig og Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådsmedlem i Aalborg Kommune.

De almene boligselskaber Alabu Bolig, Plus Bolig og Himmerland Boligforening har netop underskrevet en hensigtserklæring, hvor de forpligtiger sig til at vurdere muligheden for at få certificeret deres bygninger med Svanemærket. Samtidig forpligter Miljømærkning Danmark sig til at tilbyde kompetenceudvikling og løbende uddannelse inden for Svanemærkets krav til nybyg og renovering. Formålet er at fremme viden om mere bæredygtigt byggeri og ikke mindst understøtte det enkelte boligselskab i arbejdet med at opnå certificerede byggerier.

”Vi vil rigtig gerne tage det næste skridt i forhold til at gøre vores byggerier og renoveringsprojekter mere bæredygtige. Der har Svanemærket den fordel, at det ikke er pointsystemer, men derimod faste kriterier man enten lever op til eller ikke lever op til. Det kan gøre det nemmere for os at sikre bæredygtighedstiltag i byggerierne. Men det kræver, at politikerne sætter retningen og rammen, og her er hensigtserklæringen et skridt i den rigtige retning”, fortæller Klaus Ringgaard, direktør for Alabu Bolig.

At tænke mere bæredygtighed ind i byggeriet er ifølge Rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, Per Clausen (Ø), nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålsætningerne:

”Vi har i Aalborg Kommune vedtaget en målsætning om at blive klimaneutrale i 2050. Det betyder, at byggeriet skal gennemgå en stor omstilling. Her er det ikke længere nok kun at kigge på energiforbrug – vi skal også se på, hvilke byggematerialer vi bruger. Derfor er jeg er glad for at se, hvordan Tobias og andre gode kræfter har arbejdet for det her initiativ, hvor man giver hinanden hånd på at tænke mere bæredygtighed ind i den almene boligsektor”.

Ifølge kommunalbestyrelsesmedlem Tobias Bøgeskov Eriksen er det særlig vigtigt, at der er en god dialog mellem interessenter, politikere og boligselskaber, hvis vi skal lykkes med flere certificerede byggerier og i sidste ende komme i mål med kommunens klimaambitioner:

”Vi skal løfte i fællesskab, når det gælder sikring af bæredygtighed i byggeriet. Derfor er det afgørende, at vi etablerer partnerskaber på tværs, så vi kan løse udfordringerne sammen. En vigtig samarbejdspartner er de almene boligselskaber, der gør et enormt arbejde indenfor social bæredygtighed, og som heldigvis også har taget udfordringen op for at få den grønne bæredygtighed med”.

Hos Miljømærkning Danmark glæder man sig over de almene boligselskabers ambitioner om at udbrede mere miljøvenligt byggeri:

”En svanemærket bygning er et bedre valg for både miljø, klima og beboere. Det er derfor meget glædeligt, at Alabu Bolig, Himmerland Boligforening og Plus Bolig fremover vil vurdere muligheden for at få certificeret deres bygninger med Svanemærket – og på den måde bidrage til den grønne omstilling og støtte op om Aalborg Kommunes grønne målsætninger”, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

SVANEMÆRKET

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt, Helena Schou Østergaard, tlf. 39 96 61 06

Billeder

Hensigtserklæringen blev underskrevet ved et arrangement onsdag den 21. juni. På billedet ses Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig, Michael Knudsen, byggeteknisk chef i Himmerland Boligforening, Laila Thomsen, formand for Alabu Bolig, Mogens Rank, teknisk chef i Plus Bolig, Ali Hassan, ansvarlig for bæredygtighed hos Plus Bolig og Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådsmedlem i Aalborg Kommune.
Hensigtserklæringen blev underskrevet ved et arrangement onsdag den 21. juni. På billedet ses Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig, Michael Knudsen, byggeteknisk chef i Himmerland Boligforening, Laila Thomsen, formand for Alabu Bolig, Mogens Rank, teknisk chef i Plus Bolig, Ali Hassan, ansvarlig for bæredygtighed hos Plus Bolig og Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådsmedlem i Aalborg Kommune.
Download
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Download

Links

Om Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk

EU-Blomsten

EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye