Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Fuld fart på udrulningen af bredbånd

Del

Der er fortsat fart på udrulningen af bredbånd i Danmark. Det betyder, at 97,5 pct. af alle boliger og virksomheder nu har adgang til hurtigt bredbånd. Dækningen er god i hele landet, men Region Hovedstaden skiller sig ud med den laveste dækningsgrad. Det viser nye tal fra Bredbåndskortlægningen 2023 udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI)

Teleselskaberne udruller bredbånd på livet løs i disse år, og det seneste år er ingen undtagelse. Det viser Bredbåndskortlægningen 2023 fra SDFI. 97,5 pct. af alle boliger og virksomheder i Danmark har nu adgang til hurtigt bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Derudover har 94,5 pct. adgang til gigabit-hastigheder, hvilket er en stigning på 2,6 procentpoint på et år.

Regionale forskelle i dækningen

Bredbåndsdækningen er god i hele landet, men der er fortsat regionale forskelle. I Region Nordjylland nærmer dækningsgraden sig 100 pct. Tæt forfulgt af hhv. Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Her er det særligt værd at bemærke den omfattende udrulning af bredbånd, som er fundet sted i Region Sjælland i de seneste år.

Region Hovedstaden sakker derimod bagud i forhold til de øvrige regioner med en dækningsgrad på 96,2 pct.

Dækningsgrad (pct.)

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Nordjylland

90

92

96

98

98

98,8

Midtjylland

92

94

94

96

97

97,7

Syddanmark

96

96

97

97

98

98,3

Sjælland

84

87

89

92

96

98,0

Hovedstaden

92

94

94

94

94

96,2

I alt

91

93

94

96

96

97,5

Adgang til internet har betydning ved boligkøb

At flere har fået adgang til hurtigt internet er godt nyt for de danskere, som går med tanke om at sælge deres bolig. SDFI og Dansk Ejendomsmæglerforening har netop offentliggjort en undersøgelse blandt ejendomsmæglere i hele landet. Her svarer 87 pct. af ejendomsmæglerne, at adgang til et velfungerende internet har betydning ved boligkøb, og at manglende adgang kan have betydning for både salgspris- og tid. Alle resultater fra undersøgelsen kan læses i rapporten Har adgang til internet betydning for boligkøb?, som kan findes på sdfi.dk/bredbaandogbolig.

Hjælp at hente

Hvis du er en af de danskere, som endnu ikke har adgang til et velfungerende internet, kan der være hjælp at hente.

Det kan fx være en god idé at hoppe med på vognen, hvis et teleselskab har planlagt at udrulle hurtigere internet til din adresse. Manglende adgang kan have betydning for et fremtidigt salg af din bolig.

Derudover er det muligt at søge om tilskud fra statens bredbåndspulje, hvis du er blandt de danskerne med dårlig dækning. Læs mere om bredbåndspuljen på bredbaandspulje.sdfi.dk/.

Find Bredbåndskortlægningen 2023

Alle resultater fra Bredbåndskortlægningen 2023 kan findes på tjekditnet.dk – både nationalt, lokalt samt på adresseniveau. Her kan du dermed få et overblik over dine muligheder for bredbånd på hjemmeadressen.

Kontakter

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye